The Columbian Exchange

Med bogen “The Columbian Exchange: Biological and Cultural Consequences of 1492” introducerede historikeren Alfred Crosby i 1972 nye tilgange til historie, som senere er blevet kendt som geografihistorie og økologihistorie.  

Formålet med dette forløb er at vise eleverne, hvordan man kan anvende disse tilgange i historiefaget. 

Der arbejdes bl.a. med følgende faglige mål:

• redegøre for sammenhænge mellem den nationale og globale udvikling 
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper 
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Planlægning/overvejelser

Tankegangen bag forløbet er først at vise eleverne, hvor meget deres livsverden er præget af the Columbian Exchange. Herefter udforskes forskellige aspekter af denne udveksling med fokus på de særlige historiefaglige tilgange som kendetegner studiet af denne udveksling. Forløbet har oplagte overlap til både biologi (sygdomme, fødevarer, dyr, tobak) og samfundsfag (globaliseringsteori) og kan bruges i forbindelse med både tværfaglige forløb og større og mindre tværfaglige opgaver. Det samlede omfang er planlagt til otte moduler på 90 minutter.

Forløbsplan

Modul 1: Introduktion til the Columbian Exchange 

Materiale: Crash Course World History 23 (2012) af John Green 29.juni 2012

Aktiviteter: Eleverne starter med at udfylde et fælles regneark (eksempelvis google sheets) over, hvad de har spist til morgenmad, frokost og aftensmad den sidste uge. Herefter klassificerer de, hvor meget mad fra den nye verden de har levet af den sidste uge. (Se eksempelvis figur Columbian Exchange)

Til slut ser eleverne Crash Course World History afsnit 23 og noterer, hvad begrebet Columbian Exchange dækker over.

Modul 2: Sygdomme i Amerika

Materiale: Kilder vedrørende epidemiernes betydning i Amerika i 1500-tallet.

Aktiviteter: Formålet med modulet er, at eleverne kan arbejde med de kortsigtede og/eller langsigtede konsekvenser af de sygdomme, som spanierne førte med sig. Har de eksempelvis arbejdet med årsagerne til aztekerrigets fald kan ”biologiske” årsager sammenlignes med ”militær-teknologiske forhold”, ”religiøse forhold”, ”politiske forhold” og ”diplomatiske-psykologiske årsager”.

Modul 3: Hesten i Nordamerika

Materiale:  

• Horse Power Revolution fra Big History Project. 
• Jered Diamond: Guns, Germs and Steel s.76-77 eller National Geographic YouTube dokumentar “Guns Germs And Steel 2” (tidskode: 13:00-16.00)
• Dæmoner på Hesteryg, Historie 9. februar 2017. (Historie er et populærvidenskabeligt magasin, hvis artikler blandt andet kan findes på infomedia).

Aktiviteter: Formålet med modulet er at se på langsigtede virkninger af, at heste blev bragt til det amerikanske kontinent. Eleverne ser først Horse Power Revolution og noterer fordelene ved domesticerede heste. Dernæst læser eller ser eleverne Guns, Germs and Steel og undersøger hestens betydning for den spanske erobring. Afsluttende læser eleverne uddrag af Dæmoner på hesteryg og diskuterer hestens betydning for forholdet mellem europæere og indianere.

Modul 4: Den transatlantiske slavehandel

Materiale: Lærebøger med afsnit om slavehandel eller trekantshandel og Kristian Sjøgren Arven efter Columbus kortlægges, Jyllandsposten 1. december 2013.

Aktiviteter: Eleverne analyser først handelsruterne før the Columbian Exchange (søg på Pre Columbian Exchange Trade Routes). Dernæst skal eleverne klarlægge den transatlantiske slavehandel i et Columbian Exchange-perspektiv (søg på Triangular Trade).Til sidst diskuterer eleverne med udgangspunkt i artiklen af Kristian Sjøgren, hvilken betydning Columbian Exchange har haft for befolkningerne i Europa, Afrika og Amerika. 

Modul 5: The Columbian Exchange på spisebordet i 1700-tallet

Materiale: Lærebøger som behandler den tidligere globalisering.

• Anette Hoff: Den danske kaffehistorie s. 86-97, Ole Hyltoft: Mad, s.159-164 
• kaffeinfo.dk 

Aktiviteter: Formålet med timen er, at eleverne får blik for, hvordan man kan undersøge udbredelsen af kolonialvarer i Danmark i 1700-tallet.

Eleverne starter med et kildearbejde med samtidige kilder med udgangspunkt i problemstillingen: Hvor udbredt var kolonialvarer i Danmark i 1700-tallet.

Dernæst undersøger eleverne kaffens betydning i dag, f.eks. gennem kaffeinfo.dk. Der sluttes af med en diskussion af, hvordan man kan besvare timens problemstilling.

Alternativ: Arbejde med Hyltoft-teksten med en bred tilgang til, hvad man spiste.

Modul 6: Kartoflen

Materiale: Danskekartofler.dk og tekster om madhistorie som Ole Hyltoft: Mad, s.136-140 eller Niels Kayser Nielsen: Huguenotter og kartoffeltyskere, Fortid og Nutid december 2000, s.271-287.

Aktiviteter: Formålet med timen er, eleverne får blik for, hvordan man kan undersøge udbredelsen af kartoflen i Danmark i 1700-tallet. Eleverne starter ud med at lave en fremstillingsanalyse af Hyltoft-teksten om udbredelsen af kartoflen. Dernæst sættes gang i et kildearbejde med samtidige primære kilder med udgangspunkt i problemstillingen: Hvor udbredt var kartoflen i Danmark i starten af 1800-tallet. Brug fx Niels Kayser Nielsens Huguenotter og kartoffeltyskere (se materialer ovenfor).

Hvis der er tid til det, kan eleverne også undersøge kartoflens betydning i dag, f.eks. gennem danskekartofler.dk. Det kan for eksempel være, hvad man bruger kartofler til, hvor mange der bliver spist, hvem der spiser dem, hvor stor en andel af befolkningens ernæring kartofler udgør osv.

Der afsluttes med en drøftelse af, hvordan man kan besvare timens problemstilling.

Modul 7: Geografisk historie, økohistorie og Big History

Materiale: Lærebøger om historisk metode. Dertil: Fernand Braudel: Civilisation and Capitalism 15^th-18^th Century. s. 409-415,  Fred Spier: Big History, s.168-173 og Jered Diamond: Guns, Germs and Steel, s.74-81

Aktiviteter: Læreren laver på tavlen eller i et online dokument små bokse med historikere og citater, som viser forskellige tilgange til historie (geografisk historie, økohistorie og Big History). Eleverne arbejder dernæst med at forstå og beskrive muligheder og begrænsninger i de valgte tilgange. De hurtige og dygtige elever kan desuden inddrage centrale sætninger og citater fra ovennævnte tekstuddrag af Braudel, Spier og Diamond. 

Modul 8: Afrunding og evaluering

Eleverne laver en poster over the Columbian Exchange. Posteren skal indeholde: 

1. En definition af begrebet
2. Eksempler på konsekvenserne af the Columbian Exchange 
3. Udfoldede eksempler på, hvordan en geografihistorisk, en økohistorisk og en Big History-tilgang kan bruges i arbejdet med emnet.

Eleverne får formativ og/eller summativ feedback på deres poster. Her lægges vægt på om opgaven er besvaret og samspillet mellem tekst og billeder. 

For elever, der vil arbejde videre med emnet, kan man tage fat i andre områder som fx chokoladens historie, hundens rolle eller sygdomme i Europa

Kreditering

Rasmus Thestrup Østergaard, Fredericia Gymnasium, i samarbejde med CFU