Fagligt samspil med idræt som fag

Som det fremgår af problemformuleringen, er Smarts religionsforklaring et vigtig teoretisk omdrejningspunkt for forløbet. I den idrætsfaglige del af forløbet skal eleverne selv afprøve elementer af forskellige idrætter med henblik på at undersøge hhv. den sociale dimension, den etiske dimension og den følelsesmæssige dimension.

Den praktiske undersøgelse kan foregå ved, at forskellige hold på klassen tildeles et land og forbereder en indmarch. Her kan landene benytte musik, lydeffekter, udklædning, kampråb osv. med henblik på at øge deltagernes fællesskabsfølelse. Efterfølgende kan de forskellige lande dyste mod hinanden i eksempelvis badminton, så der både er deltagere til selve spillet og ”heppere”, der helhjertet kæmper for deres land.

En praktisk måde at undersøge den etiske dimension på er gennem spillet ultimate. Her kan eleverne afprøve de særlige omstændigheder ved et spil uden dommere og et særligt etisk kodeks i form af ”Spirit of the Game”. Efter spillet kan holdene tildele hinanden et ”Spirit Score”. Se evt. beskrivelsen i forløbet Ultimate – det ultimative boldspil? på emu.dk.

Eleverne indsamler empiri til deres undersøgelse gennem videooptagelser, nedskrivning af egne oplevelser eller ved at interviewe hinanden. På den måde kan de praktiske oplevelser analyseres, og efterfølgende kan de indgå i en projektrapport, en mundtlig fremlæggelse eller lignende. 

Kropsidealer i praksis – fagligt samspil med fagene idræt og samfundsfag

I det senmoderne samfund er der stort fokus på kroppen som et instrument til at skabe sin egen identitet, som bl.a. vises frem på sociale medier.

Der findes en række samfundsforskere, der på forskellig vis karakteriserer det senmoderne samfund. Mest kendt er formentlig Giddens med sine begreber: aftraditionalisering, individualisering, urbanisering og globalisering. Siden sluthalvfjerdserne har der været meget fokus på den muskeltrænede mand, og i det senmoderne samfund er store muskler for mange et ønskværdigt kropsideal.

En måde elever kan bruge idrætsfaget på her er at arbejde med, hvordan det konkret er muligt gennem muskeltræning at opnå kropslige forandringer med henblik på at opnå forskellige kropsidealer. Eksempler på praktisk fagligt indhold i idrætsfaget kan være afprøvning af forskellige typer af styrketræning som eksempelvis klassisk styrketræning, vægtløftning og crossfit. Desuden kan der afprøves forskellige typer af træningsprincipper som hypertrofi, maksimalstyrke, eksplosivitet og muskulær udholdenhed. Man kan også berøre brug af træningsdata som motivation, som beskrevet i forløbet Vis mig, hvad du træner på emu.dk.

Efterfølgende kan eleverne tage afsæt i den praktiske del af forløbet i form af en diskussion om fordele og ulemper ved forskellige træningsmetoder i forhold til kropsidealer.

Gymnastikfejden – fagligt samspil med fagene idræt og historie

Man kan lære historie gennem idræt. Et af de steder, hvor den danske idrætshistorie står knivskarpt, er i slutningen af 1800- tallets kamp om regeringsmagten mellem højre og venstre. I denne kamp indgår en kamp om den ”rigtige” gymnastikform, hvor datidens bønder og partiet Venstre er optaget af den nye demokratiske gymnastikform: Svensk gymnastik. Gymnastikformen opfattes som modsætning til borgerskabets foretrukne tyske gymnastik.

I et fagligt samspil med historiefaget kan der oplagt arbejdes med en konkret undersøgelse af de to forskellige gymnastikformer og deres samspil med de politiske ideologier.

Eleverne kan gruppevis arbejde praktisk med den svenske gymnastik ved afprøvning af forskellige bevægelser, udvælgelse af nogle af disse og efterfølgende selv udarbejde et mindre program, de kan fremvise for øvrige grupper. Se introduktion til svensk gymnastik på youtube. og Gymnasielskolernes Idrætslærerforening på youtube.

Den tyske gymnastik er mere mangfoldig i sit indhold, mens fx måtteøvelser, kraftspring, hovedspring, kolbøtter, flikflak er klassiske elementer i den tyske gymnastik i Danmark. Elementerne kan afprøves i mindre grupper eller klassevis.

Efterfølgende kan eleverne tage afsæt i den praktiske del af forløbet til en diskussion om, hvordan de respektive partiers ideologier afspejles i gymnastikformerne.

Kreditering

Henrik Lindgaard Møller, Varde Gymnasium, i samarbejde med CFU