Animationer og interaktive simuleringer

Mange af de kemiske processer og begreber, som vi underviser i, er i bund og grund ret enkle; det er ofte et begrænset antal klodser, som vi flytter rundt på. For eleverne kan de virke abstrakte. Digitale modeller eller fx animationer kan hjælpe eleverne med at visualisere, hvad der mikroskopisk sker i en kemisk reaktion eller nuancere forklaringen af et begreb.

Animationer

Animationer benytter ofte klare farver og overdrevet formsprog, altså et stærkt fortolket billede af virkeligheden. En animation kan vise en sekvens af trin, og dermed give et visuelt overblik over en kemisk proces eller et begreb, som en tekst kan have svært ved at beskrive. Billederne kan støtte eleverne i at læse og forstå en tekst, der til gengæld ofte er bedre til at beskrive de principper og sammenhænge, som processen eller begrebet indgår i.

En animationsmodel bør introduceres af underviseren for at undgå misforståelser, men kan derefter ses igen i det tempo, som passer til den enkelte elev. For at få udbytte af modellen skal eleverne arbejde med den - de skal så at sige i dialog med modellen og med sig selv eller hinanden om modellen. For at sikre dialogen, skal der stilladseres omkring modellen i form af aktiviteter og opgaver. Læreren kan stille fokusspørgsmål, bede eleverne om at optage kommentarspor til animationen eller skrive en refleksion over modellens muligheder og begrænsninger.

Det er også muligt for eleverne at lave deres egne animationer. Her er det elevernes opgave at vurdere væsentligt fra uvæsentligt, når de reflekterer over, hvilket snit af verden de vil vise, og evt. hvordan de formidler til en målgruppe.

Stop motion er en lettilgængelig animationsteknik, som giver eleverne stor frihed til at vælge materialer og indhold. Stop motion apps fås i mange varianter f.eks. Stop Motion Studio fra Cateater LLC, findes til de fleste smartphones. Det kræver klare rammer for produktionen, så aktiviteten fastholder et fagligt fokus.

Simuleringer

En visuel simulering ligger tættere på virkeligheden end en animation og indeholder parametre, der kan ændres. Det gør ofte simuleringen interaktiv. Interaktion via knapper, håndtag, slidere, virtuelt laboratorieudstyr eller indtastede tal, kan skærpe elevernes opmærksomhed og aktivitetsniveau i forhold til blot at se en animation. Igen skal arbejdet med en simulation stilladseres for at styrke elevernes dialog omkring modellen. Bed dem fx om at indstille simuleringen på en given måde, rapportere virkningen (screencast eller -shot dokumentation) og forklare denne. Eller bed eleverne bruge simuleringen til at eftervise en given sammenhæng.

Vil man selv lave interaktive simuleringer, er NetLogo et agent-baseret miljø, hvor agenterne i kemi ofte er partikler, som er styret af matematiske funktioner. Kodesproget til at opstille modellen er tekstbaseret, men ret enkelt. NetLogo tilbyder et simpelt grafisk udtryk til brugeren, hvor agenterne kan følges i tiden. Desuden kan modellen gøres interaktiv via slidere og knapper. Du kan tilgå NetLogo via dette link, 

Hvis eleverne selv skal udvikle en interaktiv simulering i NetLogo, bør de begynde med at modificere eller udbygge en simpel model, som de får stillet til rådighed f.eks. i samarbejde med matematik.

Nyere animationer benytter formater (f.eks. HTML5), som de fleste browsere kan vise uden problemer. Ældre animationer, benytter ofte Flash Player, som officielt er udfaset, men evt. kan tilgås af underviseren via ruffle.rs eller browser add-ons.

Nedenfor følger nogle eksempler på animationer og simuleringer, som umiddelbart kan køre i de fleste browsere, medmindre andet er nævnt.

Kreditering

Rasmus Kragh Wendelbo, Svendborg Gymnasium, i samarbejde med CFU