Redskab
Organdonation og fagligt kernestof i matematik
Organdonation er et relevant, aktuelt og vedkommende emne i matematikundervisningen. Dansk Center for Organdonation har udgivet iBogen Når død giver liv – organdonation i undervisningen, der viser hvordan.
For nogle er det nemt at tage stilling til organdonation. For andre kræver det mere overvejelse, før de kan sige ja eller nej. De 15-19-årige engagerer sig gerne i emnet organdonation, som jævnligt debatteres intenst både i medierne og blandt politikerne. Men mange i aldersgruppen er i tvivl og oplever at mangle viden om organdonation.
Emner i matematik
Undervisningsmaterialet viser eleverne, hvordan man ved hjælp af faget matematik kan undersøge emnet organdonation.
Matematik overlader de etiske diskussioner til andre fag og undersøger i stedet ved hjælp af statistik, hvilke faktorer der kan have betydning for danskernes stillingtagen til organdonation.
Datasættet er baseret på en større spørgeskemaundersøgelse fra 2019.
Undervisningsmaterialet er anvendelsesorienteret, hvilket betyder, at teorigennemgang er koblet tæt sammen med anvendelse af teorien datamaterialet om holdninger til organdonation.
Undervisningsmaterialet er anvendelsesorienteret, hvilket betyder, at teorigennemgang er koblet tæt sammen med anvendelse af teorien datamaterialet om holdninger til organdonation.
gym_organdonation_10fag
Organdonation i 10 fag
Når død giver liv – organdonation i undervisningen (på naardodgiverliv.ibog.organdonor.dk) er et frit tilgængeligt undervisningsmateriale til alle de gymnasiale uddannelser.
iBogen præsenterer fagligt kernestof om organdonation i 10 fag:
- Biologi
- Bioteknologi
- Dansk
- Filosofi
- Idéhistorie/historie
- Matematik
- Mediefag
- Psykologi
- Religion
- Samfundsfag
Emnet er også oplagt i flerfaglige forløb og opgaver.
Se forslag i iBogen: naardodgiverliv.ibog.organdonor.dk
Kreditering
Materialet til matematik er skrevet af lektor Lise Heller, Gefion Gymnasium.
Udgivelsen er finansieret af Dansk Center for Organdonation, det nationale videnscenter for organdonation.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.