Forløb

Bæredygtighed og demografi i lokal og global kontekst

Giv eleverne en bedre forståelse for de problemer landene syd for Sahara kan få med at brødføde deres befolkninger med et forløb om bæredygtighed og befolkningsudvikling.

 

Forløbet henvender sig til naturgeografi på C- og B-niveau

Anslået tidsforbrug: 8 moduler à 80 minutters varighed

Forløbet introducerer eleverne til bæredygtighed inden for de krav der er til C- og B-niveau geografi inden for bæredygtighed, forbrugs- og produktionsmønstre samt FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling. 

I forløbets start indsamler eleverne data over eget forbrug og bestemmer deres eget økologiske fodaftryk. Det sætter eleverne i centrum og øger på denne måde relevansen af kernestoffet for dem.

Placeres forløbet i starten af skoleåret, er det oplagt at relatere det til ”Earth overshoot day”, der er den dag på året, hvor jordens befolkning har forbrugt de ressourcer, som jorden kan regenerere på ét år.

Forløbets moduler er opbygget, så der først er en gennemgang af stoffet i starten af timen, efterfulgt af arbejde med opgaver i midten af lektionen og endelig læsning af stoffet i lektionens sidste del.

Her kan du finde de 8 moduler. 

Indhold: Introduktion til emnet bæredygtighed

Lektie: Ingen lektier til denne lektion

Aktiviteter:

  • Gennemgang af centrale begreber som bæredygtighed (social, økonomisk og miljømæssig), økologisk fodaftryk og vækst vs. bæredygtighed
  • Eleverne får efterfølgende en opgave, hvor de igennem Google Earth (earthengine.google.com) kan undersøge effekten af skovdrift på regnskoven i Amazonas
  • Følg op med en diskussion i klassen af, om denne skovhugst er bæredygtig samt hvilke dele af bæredygtighedsbegrebet, der kan inddrages
  • Afslut timen med læsning af materiale om bæredygtighedsbegrebet for at repetere timens indhold samt sikre, at eleverne ved, hvor i lærebogen den relevante viden findes

Indhold: Film om affaldshåndtering i USA

Lektie: Eleverne skal have læst om og kunne forklare bæredygtighedsbegrebet.

Aktiviteter:

  • Vis dokumentaren Affaldssortering (40 minutter) via www.mitcfu.dk
  • Suppler med arbejdsspørgsmål til filmen, som eleverne skal svare på undervejs:. ”Hvad gør vi i Danmark for at komme nogle af problemerne i filmen til livs?” eller ”Kunne i forestille jer at leve på samme måde som kvinden sidst i filmen?”.
  • Lav en opsamling på dokumentaren ud fra spørgsmålene med fokus på at få alle elever med i dialogen (og forløbet)
  • Se evt. teknikker til det i artiklen Undervisning og samtalens kunst på emu.dk.

Introducer til undersøgelsen af deres eget fodaftryk (se bilag nederst på siden). Her kan eleverne over en uge - eller anden tidsperiode - samle info om deres eget forbrug i form af affaldsproduktion, kødindtag og transport. Disse tal kan samles i et dokument og senere fungere som datagrundlaget for et forsøg med det formål at finde elevernes økologiske fodaftryk.

Indhold: Afslutning af undersøgelsen af elevernes fodaftryk

Lektie: Dataindsamlingen fra modul 2 skal være afsluttet

Aktiviteter:

  • Eleverne bruger deres indsamlede data til at finde deres eget økologiske fodaftryk på Footprint Calculator (footprintcalculator.org). Alt efter elevernes engelskkundskaber kan det være en idé at gøre det del for del på klassen eller ved at sætte eleverne til selv at finde det og så følge op på klassen
  • Nogle af de centrale pointer, der skal frem, er, hvor svært det er at leve inden for én jordklode i et rigt land som Danmark. Måden, vi lever på med et højt niveau af velstand, gør, at langt de fleste elever vil have fodaftryk, der ville kræve 3-7 jordkloder, hvis hele verdenen befolkning skulle have samme levestandard
  • En anden tvist er at bede eleverne om at finde ud af, hvad flyrejser betyder for deres økologiske fodaftryk. Med en hurtig søgning på fx momondo.dk kan flyveturens timeantal tilføjes det økologiske fodaftryk, og de kan få samtale om effekten af deres ferier rundt om i verden.

Det er muligt til eksamen at inddrage screenshots af resultater i en forsøgsbeskrivelse, hvor eleverne beskriver deres tal, hvad de betyder og fx hvad en drømmerejses CO2-udslip ville have af betydning for deres personlige ressourceforbrug.

Indhold: Introduktion til begreber og redskaber til at beskrive og analysere befolkningsudvikling.

Lektie: Opgaven med elevernes eget fodaftryk skal være afsluttet til denne time.

Aktiviteter:

  • Gennemgå centrale begreber som fødsels- og dødsrater, barn pr. kvinde, befolkningspyramider, den demografiske transitionsmodel og forskellige dødsårsager
  • Lad eventuelt eleverne indsamle demografisk data om nogle lande fra forskellige kontinenter, fx fra Verdensbankens World Development Indicators for herefter at diskutere de forskelligartede udfordringer, landene står overfor
  • Afslut modulet med læsning i lærebogen om de gennemgåede begreber og lad dem arbejde med en begrebsliste, hvor eleverne med egne ord beskriver udvalgte centrale begreber fra undervisningen med relevans for bæredygtighed

Indhold: Erhvervsfordeling og arbejde med selvvalgt produkts produktionskæde

Lektie: Begrebslisten over bæredygtighed bør være afsluttet

Aktiviteter:

  • Gennemgå erhvervsfordeling og urbanisering samt I-, U- og NIC-lande og hvordan dette udvikler sig i fremtiden
  • Efter dette kan eleverne vælge et relevant produkt og finde produktionskæderne for samme produkt
  • Bed fx elever lave internetsøgninger på, hvorfra de forskellige dele af produktet er lavet. Hvis produktet er en mobiltelefon, så kan man søge på, hvor metallet i telefonen kommer fra, hvor fabrikken er placeret og hvor hovedkvarter for firmaet med design og ledelse er placeret
  • Eksempelvis beskrives en iPhones produktionskæde i artikler som Apple på metaljagt for at sikre iPhones (berlingske.dk), Alt hvad du bør vide om iPhone-fremstilling (itigic.com) og Apple bygger nyt hovedkvarter (itigic.com)
  • Ved at koble de forskellige steder i produktionskæden sammen, kan eleverne be- eller afkræfte de roller, som teorien angiver at U-lande, N-lande og I-lande har i det globale system

Indhold: Kobling af bæredygtighed, produktion og befolkningsudvikling med fokus på Afrika

Lektie: Der er ingen lektie til dette modul

Aktiviteter:

  • I modulet kombineres viden om de forskellige aspekter af bæredygtighed, befolkningsudvikling og produktion i en GIS-opgave, hvor der ses på et afrikansk land og de udfordringer dette land står over for i fremtiden
  • Sæt eleverne til at indhente data for eget selvvalgt afrikansk land fra fx Globalis (globalis.dk) eller Verdensbanken (worldbank.org)
  • GIS-opgaven kan fx være at inddrage ændringer i vækstperioden fra den forrige klimanormal til den, man arbejder med i de kommende årtier.

Indhold: Gennemgang af danskernes affaldsproduktion og syn på egen bæredygtighed.

Lektie: Ingen.

Aktiviteter:

  • Begynd modulet med en kort opgave – se nederst under bilag - hvor eleverne i grupper gennemgår en oversigt fra Miljøministeriet over Danmarks affaldsproduktion
  • Sæt eleverne til i de første 8-10 sider af rapporten at finde frem til, hvilken retning dansk affaldsproduktion bevæger sig
  • I opgaven vil eleverne skulle finde tal i tabeller og sammenligne dem. Her kan man fx inddrage statistik fra Miljøministeriet (mst.dk) og have eleverne til at gennemgå centrale figurer og tabeller
  • Stil fx eleverne spørgsmål som ”Producerer vi mere eller mindre affald i Danmark i 2019 i forhold til 2013?” eller ”Hvad er de 2 klart største typer af affald i Danmark i 2019?”

Afslut modulet med at vise centrale figurer fra Bæredygtighedsbarometer 2021 (adviceas.dk), og tag en diskussion på klassen om eleverne er enige eller uenige i den udvikling, barometeret viser.

Indhold: Rollespil, hvor eleverne repræsenterer forskellige aktører med relevans for bæredygtighed

Lektie: Gis-opgaven skal være afsluttet

Aktiviteter:

  • Inddel eleverne i grupper, der skal repræsentere aktører med forskellige interesser/syn på det globale ressourceforbrug samt fordelingen af og ansvaret for dette
  • Disse grupper kunne være fx U-lande syd for Sahara i Afrika, der oplever befolkningsvækst og pres fra klimaforandringer, I-lande fra henholdsvis EU og Nordamerika, hvor levestandarden er høj, og befolkningstallet vil falde, N-lande som fx Indien og Kina, hvor befolkningerne er stabile, men indkomsten og forbruget forudses at stige over de kommende årtier. Øvrige aktører kunne være FN, der forsøger at bygge bro mellem interesserne, eller NGO´er, der forfølger særinteresser
  • De enkelte landegrupper skal argumentere for, hvorfor netop de enten skal have en større del af den globale rigdom eller beholde den, set ud fra den logik der ligger i, at vi i de rige lande ikke har et bæredygtigt ressourceforbrug
  • Lad nogle elever spille rollen som FN, der leder processen, og sørger for at tildele deltagerne tid til at fremlægge deres perspektiver og ønsker
  • Som afslutning forsøger aktørerne i fællesskab at formulere en erklæring om fremtidens fordeling af ressourceforbruget

Få mere inspiration

Geografisk held: Forløb der bruger Jared Diamonds teorier fra ”Guns, Germs and Steel” til at give eleverne en geografisk funderet forklaring på, hvorfor verdens rigdom er så ulige fordelt (emu.dk)

 

Kreditering

Dette forløb er udarbejdet af Mikkel Røjle Bruun, Nørresundby Gymnasium og HF og Frederikshavn Gymnasium og HF, i samarbejde med CFU

 

Bilag

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.