Arktis i forandring - set fra et klima-, vand- og ressourceperspektiv

Lektie: Der er ingen lektier til denne lektion.

Aktiviteter: Gennemgang af centrale begreber vedrørende Arktis’ placering i verden, herunder:

• solindstråling
• klimazoner generelt
• energibalance
• kyst- og fastlandsklima
• hvad en hydrotermfigur er
• betydningen af jordens hældning for årstiderne

Undervejs kan eleverne sættes til at bestemme hvilken zone fx Danmark og Grønland ligger i.

Et eksempel på en sådan opgave kan findes i filen ”Arktis 1 - Begreber”. Dette afsluttes med at den samme viden læses af eleverne i den valgte lærebog.

Lektie: Læsningen fra sidste gang skal være afsluttet.

Aktiviteter: Der arbejdes videre med den klimaforståelse eleverne fik fra sidste modul i form af en opgave om forskellige byers hydrotermfigurer.

Her kan eleverne finde data på nettet eller en af underviseren udvalgt hjemmeside som fx mitrejsevejr.dk eller weather-and-climate.com, og i Excel selv fremstille hydrotermfigurer for en række relevante byer.

Når disse hydrotermfigurer er fremstillet, vil eleverne kunne benytte en guide eller den allerede gennemgåede viden til at fastlægge, om byerne er at finde på den nordlige eller sydlige halvkugle eller omkring ækvator, om der er tale om kyst eller fastlandsklima og i øvrigt hvilken klimazone byen befinder sig i.

I denne opgave vil det være fornuftigt at inddrage en eller to byer der ligger i Arktis, som fx det fremgår af vedlagte opgaveeksempel ”Arktis 2 - Hydrotermfigur”.

Idet eleverne selv finder data og fremstiller hydrotermfigurer, evt. efter skabelon fra underviser, kan denne opgave også benyttes som forsøg til eksamen.

Lektie: Der er ingen lektie til denne lektion.

Aktiviteter: Gennemgå vandets kredsløb, vandets tre forskellige former og deres egenskaber, det korte, mellemlange og lange kredsløb, den termohaline cirkulation samt Grønlandspumpen. Suppler med opgaver, hvor eleverne kan benytte hjemmesiden Earth Nullschool (earth.nullschool.net) til at se Golfstrømmen.

Ved at zoome ind på området nord for Island kan de finde hvirvler af vand, der som følge af Grønlandspumpen synker ned mod bunden af dybhavet.

Eksempler på disse opgaver kan findes vedlagt i filen ”Arktis 3 - Vand og drikkevand”.

Modulet fortsætter med en opgave, der sammenligner hvor drikkevandet kommer fra på Grønland og i Danmark. Eksempler på disse opgaver er vedlagt som filen ”Arktis 3 - Vand og drikkevand”.

l slutningen af timen læser eleverne op på vandets kredsløb i den relevante lærebog.

Lektie: Læsning fra sidste lektion skal være afsluttet.

Aktiviteter: Der gennemføres et forsøg, der belyser Grønlandspumpen/den termohaline cirkulation, og der skrives rapport om det.

Forsøgsbeskrivelsen kan findes vedlagt forløbet, eller i forbindelse med indkøb af de relevante akrylbeholdere.

Forsøget er simpelt, men viser godt, hvordan ferskvand og saltvand opfører sig, når de bliver henholdsvis varmet op af et varmelegeme og kølet ned af isterninger.

Her tilsættes så farvestof for at gøre vandets bevægelse tydeligt. Det kolde vand vil synke mod bunden og det varme vil stige mod overfladen. Man vil på den måde få skabt en cirkulation i miniformat der virker på samme måde som den termohaline cirkulation i verdenshavene.

Resten af lektionen bruges på at skrive forsøgsrapporten færdig fx ifølge modellen i filen ”Arktis 4 - Forsøg om havstrømme og Grønlandspumpen”.

Lektie: Rapporten om Golfstrømmen og den termohaline cirkulation skal gerne være færdigt her.

Aktiviteter: Der ses en film om klimaforandringer og ressourcer i Arktis.

Et eksempel på dette kunne være Den hvide guldfeber i Arktis (mit.cfu.dk). Denne film fungerer også fint, hvis man ønsker at koble forløbet sammen med et energiforløb.

Filmen varer 53 minutter, og der kan med fordel stilles arbejdsspørgsmål til eleverne, de skal svare på undervejs i filmen.

Opgaverne kan gennemgås i slutningen af samme modul eller i starten af næste.

Eksempler på arbejdsspørgsmål til filmen kan findes i vedlagte fil ”Arktis 5 - Film”.

Lektie: Spørgsmålene til sidste moduls film skal være besvaret.

Aktiviteter: I dette modul laves et miniforsøg, hvor der ses på hvordan afsmeltning af land-is og hav-is påvirker havspejlsstigningerne forskelligt.

Forsøget går i alt sin enkelthed ud på, at eleverne tager to gennemsigtige glas. Det ene glas fyldes til midten med vand og et fastsat antal isterninger (fx fire). Der sættes derefter en streg ved vandkanten med en tus eller et stykke tape. Efter dette hældes der vand i det andet glas op til samme streg og samme antal isterninger placeres oven over glasset i en si.

Efterhånden som isen smelter, vil eleverne kunne se, hvordan is placeret forskellige steder (havis og gletcheris på land) påvirker verdens havspejl forskelligt.

I slutningen af timen skal eleverne gerne have lavet forsøgsrapporten færdigt.

Forsøgsrapporten til dette forsøg kan findes vedlagt som filen ”Arktis 6 - Forsøg om stigende vandstand”. I denne opgave vil eleverne også blive bedt om at benytte hjemmesiden klimatilpasning.dk til at finde effekten af 1, 3 og 5 meters havspejlsstigninger på tre større danske byer.

Lektie: Forsøgsrapporten om stigende vandstand skal gerne være færdig.

Aktiviteter: I dette afsluttende modul kan der med fordel perspektiveres til en situation med høje energipriser og deraf følgende interesse i at udnytte arktiske ressourcer.

Dette kan stilles over for enten konsekvensen af yderligere forbrug af fossile brændstoffer, og bindes sammen med et forløb om energi og fossile brændstoffer, eller der kan ses på det samarbejde, det kræver at gøre noget ved klimaforandringerne.

I den forbindelse kan man inddrage et forløb om bæredygtighed og drøfte, hvordan vi kan komme til at leve på jorden uden at ødelægge den.

Her kunne man sætte eleverne til at læse en artikel, hvor grænsen for forbruget af fossile brændstoffer - fx denne fra videnskab.dk. Efterfølgende kan der gennemføres en klassediskussion af fordele og ulemper ved at udnytte de ressourcer, der bliver tilgængelige i Arktis efterhånden som isen smelter.

Dette forløb egner sig i øvrigt godt til samarbejde med fx samfundsfag om hvad det vil betyde for verden, at arktiske ressourcer bliver tilgængelige for markedet, samt hvordan de, som følge af is afsmeltning, nye transportruter også vil ændre vores måde at flytte ting rundt på.

Samarbejdet omkring Arktis vil også skulle gentænkes nu, hvor forholdet mellem Vesten og Rusland er, i modsætning til vandet omkring Arktis, dybfrosset.