Bliv klogere på global opvarmning og grøn omstilling med Sebastian Mernild og Nikolaj Elf

Formålet med gæstelærerforløbet ’Bliv klogere på global opvarmning og grøn omstilling’ er, at eleverne udvikler kompetencer til selvstændigt at tilegne sig viden og tænke kritisk om den grønne omstilling og den globale opvarmning.

Forløbet er udviklet til fagene geovidenskab og naturgeografi. Forløbet berører geovidenskabens faglige mål om forståelse for naturgrundlagets betydning for livet på Jorden og for menneskets tilbagevirkning på naturen. Det berører også naturgeografifagets faglige mål om, at eleverne får mulighed for at træne deres evne til at beskrive empirisk data og observationer, specifikt målrettet klimakrisen og samfundsudviklingens klimapåvirkning.

I danskfaget kan eleverne belyse tematikker såsom vidensformidling og offentlig kommunikation af teknisk komplekst fagligt stof med afsæt i forløbet.

Forløbet kan også tænkes ind i større tværfaglige opgaver og fællesskabsaktiviteter, hvor der er fokus på samfundsmæssig udvikling og menneskets plads i naturen.

Formålet med forløbet er desuden at løfte elevernes læring, motivere dem og styrke deres trivsel med undervisning af gæstelærere, der er faglige kapaciteter på deres felt.

Forudsætninger, form og indhold

Forløbets gæstelærere er Sebastian Mernild og Nikolaj Elf. Sebastian Mernild er klimaforsker og hyppig deltager i den offentlige debat om global opvarmning og grøn omstilling. Nikolaj Elf er professor i uddannelsesvidenskab og leder i øjeblikket et større forskningsprojekt om, hvordan grøn omstilling kan indarbejdes i grundskolen og fagenes didaktiske selvforståelse.

Dette gæstelærerforløb består af fem videoer.

Til videoerne er der aktiviteter, som kan anvendes i undervisningen. Videoerne og aktiviteterne kan anvendes i kronologisk rækkefølge i et samlet temaforløb, eller læreren kan arbejde med videoerne separat i enkelte fag.

Tilrettelæggelse

Alle videoer findes samlet via dette link - brug linket, når eleverne skal se videoerne, så undgår de at skulle forholde sig til teksten her på siden.

Forløbets opbygning lægger op til, at aktiviteterne til hver enkelt video gennemføres over to moduler (à 50 minutter). Videoerne 1-3 lægger op til forløb i enten geovidenskab (A-niveaufag på stx og htx) eller naturgeografi (C- og B-niveaufag på stx). Video 4-5 lægger op til forløb i dansk.

Tidsforbruget kan variere afhængigt af den faglige forankring af forløbet, herunder graden af tværfagligt samarbejde. Forløbet er designet med forslag til konkrete fokuseringer i fag, men med en vis åbenhed, så læreren kan tilrettelægge og redidaktisere efter egne ønsker.

Forløbet kan gennemføres som fjernundervisning, hvor der gøres brug af onlineklasserum, for eksempel breakout rooms på skolens virtuelle platform for at understøtte gruppeaktiviteter. Ligeledes kan der gøres brug af for eksempel Padlet eller andre online kanvasredskaber til at gennemføre en fælles brainstorm eller præsentere elevernes produkter.

Den uddybende lærervejledning, der findes øverst på siden, rummer konkret inspiration til, hvordan der kan undervises med udgangspunkt i de enkelte videoer.

Forløbets opbygning

Gæstelærerforløbet er bygget op omkring fem videoer.

Video 1: Bliv klogere på global opvarmning og grøn omstilling

Sebastian Mernild giver eksempler på, hvordan hans arbejde som klimaforsker foregår. Han indgår blandt andet både i FN’s klimapanel og er ofte i felten for at undersøge især is, sne og afsmeltning.

I forlængelse af videoen kan eleverne tage det første spadestik ned i det analytiske arbejde med den globale opvarmning. De kan begynde med at se på forskernes tilgange og metoder til at indhente viden. Eleverne kan gå i grupper for at udarbejde mindmaps (fysisk eller digitalt) med ’global opvarmning’ i centrum og med kortlægning af forskellige metoder og tilgange til at indhente viden om emnet illustreret rundt omkring.

Video 2: Fremtiden

I denne video ser Sebastian Mernild og Nikolaj Elf på klimaets historiske udvikling og retter derefter blikket mod nutiden og fremtiden.

Ud fra videoen kan læreren sætte eleverne i gang med aktiviteter, der handler om, hvordan klimaet vil udvikle sig. Det kan være en øvelse for begrebsafklaring, sammenfatning af de vigtigste pointer om de forskellige historiske perioder, som Sebastian Mernild beskriver og en aktivitet, hvor Paris-aftalen fra 2015 og fremtidsscenarier for klimaet er i fokus.

Video 3: Løsningsforslag

Med afsæt i denne video kan eleverne arbejde med og lære om, hvilke muligheder vi som samfund har for at omstille os til et klimamæssigt bæredygtigt samfund. De kan også beskæftige sig med de udfordringer, der står i vejen for, at den grønne omstilling kan blive til virkelighed.

Til at begynde med kan eleverne se videoen i fællesskab, hvorefter de i mindre grupper kan arbejde med forskellige spørgsmål, som videoen med Sebastian Mernild giver anledning til, som foreslået i lærervejledningen.

På baggrund af gruppearbejdet kan læreren samle eleverne til en diskussion i plenum af løsningsforslag, som Sebastian Mernild ikke nævner i videoen.

Video 4: Forskellige syn på krisen

Denne video retter sig mod faget dansk og lægger op til, at eleverne arbejder med håb og med de forskellige syn på klimakrisen.

Efter at have set videoen kan eleverne skrive individuelle blogopslag, hvor de kan påtage sig rollen som en (fiktiv) person med ét radikalt perspektiv: for eksempel pro-bæredygtighed eller anti-bæredygtighed. Opslaget skal skabe et billede af personen og vedkommendes oplevelse af klimakrisen – hvilke erfaringer, begreber og argumenter læner personen sig op ad? Eleverne deler derefter deres tekster to og to, inden der samles op i plenum.

Video 5: Forstå og formidl nærværende om klimaet

Denne video er målrettet danskfaget og fokus er på at formidle om klimakrisen. Læreren bede eleverne om både at lægge mærke til gæstelærernes konkrete anbefalinger og ikke mindst til Sebastian Mernilds måde at formidle på. De kan for eksempel undersøge de metaforer, han anvender til at forklare den globale opvarmning og de forskellige tiltag, som ligger i den grønne omstilling (støvsuger, fodaftryk mv.).

Med udgangspunkt i videoen kan eleverne dernæst drøfte relevante spørgsmål, som foreslået i lærervejledningen.

Læreren kan herefter give et kort oplæg om populærvidenskabelig formidling som genre, herunder genrens layoutmæssige og retoriske karakteristika. På den baggrund kan eleverne vælge et tidsskrift (for eksempel Illustreret Videnskab) og selv skrive en populærvidenskabelig artikel.

Evaluering

Følgende metode kan benyttes til at evaluere forløbet: Eleverne vælger to af nedenstående evalueringspunkter og besvarer dem.

Skriv to punkter ned med ny viden, som du har lært af forløbet.
Skriv to punkter ned, som provokerede dig ved forløbet.
Skriv to punkter ned, som overraskede dig ved forløbet.
Hvordan har forløbet vækket din nysgerrighed? Stil to spørgsmål til forløbet.
Find eller tag to billeder, som reflekterer din opfattelse af forløbet som helhed.

Eleverne deler deres besvarelser med hinanden to og to, hvorefter evalueringen kan vendes i plenum.