Aktivitet

Drivhuseffekten i bevægelse

Lad eleverne agere drivhuseffektens forskellige elementer med deres egne kroppe. Træn samtidig tilhørende fagbegreber ved at eleverne opbygger en fælles ordliste.

 

Anslået tidsforbrug: Aktiviteten varer ca. 85 minutter.

Aktiviteten er henvendt naturgeografi på både C- og B-niveau

Drivhuseffekten er et væsentligt omdrejningspunkt i fagets kernestof. I aktiviteten indøver eleverne et fagsprog gennem kropsliggørelse af drivhuseffekten og en træning af centrale begreber inden for emnet. Samtidig øges de sociale relationer og faglige fællesskaber på holdet.

 

Kernestof og faglige mål

Kernestof:

  • Det globale vindsystem og klimasystemet, herunder klimazoner og plantebælter
  • Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Faglige mål

  • Eleven kan benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
  • Eleven kan forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden

 

Planlægning og overvejelser

Aktiviteten kan indlægges som en del af et forløb om klimaforandringer.

Eleverne bør have arbejdet med empiri om udviklingen i den globale temperatur, kulstofkredsløbet og udviklingen i udledningen af drivhusgasser.

Den kan dog også bruges i starten af både forløbet og skoleåret, hvis man i højere grad vil udnytte aktivitetens sociale sigte.

Aktiviteten indeholder tre sekvenser, hvor de to første bør tildeles mere tid end den tredje, evaluerende sekvens.

 

Et øget fokus på overgange

Ane Qvortrup har i artiklen Kommende elever skal øve sig i fællesskaberne (Gymnasieforskning, April 2022) peget på behovet for at øge fokus på overgange og sociale relationer i ungdomsuddannelserne.

Overgangene forstås både som overgange mellem fag i løbet af skoledagen, mellem klassetrin og fra grundskole til ungdomsuddannelse og fra virtuel undervisning tilbage til fysisk undervisning.

Tesen er, at jo bedre de sociale relationer på et hold er, desto bedre klarer eleverne overgangene.

Aktivitetens første sekvens søger at folde fagets grundbegreber og logikker ud, på en måde hvor dialogen øves og emner og opgaver deles op.

Dette mindsker, ifølge artiklen Fold sciencefag ud og luk gymnasiefremmede elever ind (Anette Haugaard, Gymnasieforskning, april 2022), andelen af elever, der hægtes af faget.

 

Aktivitetens opbygning

1. del

Aktiviteten startes med at der deles et eller to forskellige stikord om emnet ud til hver elev – fx CO2, CH4, N2O, H2O, kortbølget stråling, langbølget stråling, refleksion, absorption, modstråling, varmestråling, lys.

Hver elev bruger to minutter til at skrive ned, hvad de forbinder med ordet.

Eleverne sættes derefter til at tale om deres ord i makkerpar.

Til sidst dannes grupper på 4-6 elever, som deler ord og grupperer dem, for derefter at hænge dem op på tavle, vinduer eller væg på post-its og præsenterer dem for hinanden.

 

2. del

Anden del af aktiviteten foregår stående, gerne i et af skolens større lokaler.

Eleverne illustrerer drivhuseffekten ved at agere lys, varme og drivhusgasser med deres kroppe:

  • En gruppe elever er synligt lys, som bevæger sig uhindret frem og tilbage i lokalet.
  • En anden gruppe er varmestråler, som kan fanges af drivhusgasserne.
  • En tredje, mindre gruppe er methan, som må gå med armene strakt ud til siderne
  • En fjerde, større gruppe er CO2-molekyler, der må gå med armene langs siderne.
  • En femte gruppe kan være drivhusgasser, der løbende lukkes ud i atmosfæren.

Den ene ende af lokalet er jorden, og den anden ende er atmosfærens ydergrænse.

Når en varmestråle er blevet fanget af et drivhusgasmolekyle, skal den gå tilbage til jorden.

De varmestråler, der når til atmosfærens ydergrænse - den anden ende af lokalet - bliver stående der.

Hvis der er tid, kan sekvensen gentages, hvor eleverne bytter roller.

 

Evaluering

Eleverne diskuterer i grupper, hvad der sker med antallet af drivhusgasmolekyler i fremtiden, samt hvordan udviklingen påvirker temperaturen på jorden.

De kan også diskutere, hvad der sker med mængden af varmestråler, der forlader atmosfæren, når der kommer flere drivhusgasser.

Lad dem også diskutere, om forholdene i atmosfæren efterlignes bedst ved at drivhusgasserne bevæger sig i øvelsen, eller om de skal være stationære.

 

Kreditering

Aktiviteten er udarbejdet af Mathilde Thorn Ljungdahl, Silkeborg Gymnasium, og Anders Teglgaard Kjær, Skive Gymnasium, i samarbejde med CFU

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.