Overgang fra grundskole til gymnasium og grundforløbet

Jeg foreslår samtidig, at trekanten med sine tre sider udspænder tre systemer eller miljøer, som eleverne positioner sig og oplever udfordring i forhold til: “fagmiljø”, “studiemiljø” og “læringsmiljø”. Baggrunden for udpegningen af netop disse tre kategorier findes i resultaterne fra et systematisk litteraturreview over særligt på in-school-faktorer, dvs. uddannelses- og undervisningsrelaterede forhold, som har betydning for elevers fastholdelse og engagement (Qvortrup, Rasmussen, Smith & Lykkegaard 2017).

Under ’fagmiljø ’findes sådan noget som elevens oplevelse af faget og dets betydning, faglig self efficacy, dvs. tro på egne evner inden for faglige områder. Her findes også forståelse for fagets særkender og tilgange samt for sammenhængen mellem fag, ligesom elevernes faglige identifikation og integration er central (Qvortrup & Rasmussen 2017). ’Studiemiljø’ dækker over den akademiske integration på uddannelsen, dvs. studerendes forståelse for uddannelsens krav, de særlige karakteristika ved uddannelsen sammenlignet med grundskolen eller andre typer uddannelser samt engagement i institutionsarrangementer ud over undervisningen.

’Læringsmiljøet’ adskiller sig i indeværende fremstilling fra studiemiljøet ved at handle mere direkte om læringsmæssige aktiviteter og elevernes oplevelse og deltagelse heri. De tre kategorier kan sjældent adskilles distinkt i praksis.

Tidligere undersøgelser af danske elevers overgang fra grundskolen til gymnasiet bekræfter relevansen af de tre kategorier. Ift. studiemiljø gør Ulriksen, Murning & Ebbensgaards (2009) studie det klart, at eleverne har svært ved at finde ud af, hvad der bliver krævet af dem, og de bliver stressede over lange skoledage og mange lektier, som har betydet, at de føler sig nødsaget til at fravælge fritidsaktiviteter, arbejde, venner og familie i hverdagen og store dele af weekenderne for at få tiden til at slå til (Ulriksen, Murning & Ebbensgaard 2009). Hetmar’s (2013) undersøgelse viser, at halvdelen af de elever, der falder fra en gymnasial ungdomsuddannelse, oplever problemer med at leve op til de faglige videnskrav i specifikke fag, dvs. at deltage i fagmiljøet. Også de faglige skriftlighedskrav opfattes som udfordrende, mens kravene til elevernes læsefær­digheder ikke tilsvarende opfattes som et så stort problem (ibid.). Når det kommer til læringsmiljøet, viser Beck & Gottlieb (2002), at en stor del af eleverne kan have svært ved at koncentrere sig i den undervisning, de mødes med. Også Ulriksen, Murning & Ebbensgaard (2009) viser, at læringsformerne har stor betydning for elevernes overgange, fordi de giver adgang til anerkendelse og mestringserfaringer eller det modsatte.

Udfordringer for eleverne anno 2017

Den spørgeskemaundersøgelse, der som en del af det nævnte forskningsprojekt Gymnasiereform 2017 er gennemført blandt 6623 1g-gymnasieelever, giver grundlag for at undersøge elevernes overgang til gymnasiet og deres oplevelse af grundforløbet.

På et helt overordnet niveau bliver eleverne bedt om at indikere, hvor enige (’meget uenig’, ’overvejende uenig’, ’overvejende enig’ og ’meget enig’) de er i, at grundskolen har forberedt dem godt til gymnasiet. Her udtrykker 23,36% af eleverne sig meget enige, 58,42% overvejende enige, 11,75% overvejende uenige og 6,48% meget uenige. Samtidig svarer 74,88% i høj grad og 18,27% i nogen grad, at de føler, de passer ind i deres grundforløbsklasse, efter de har gået der de første tre måneder, mens 79,78% henholdsvis 16,56% svarer i høj grad og i nogen grad til, at de er glade for grundforløbsklassen.

Vi kommer nærmere fokuseringen på de tre typer af miljøer ved det spørgsmål, hvor eleverne bliver bedt om at vurdere, om de lever op til kravene i gymnasiet. Her fordeler svarene sig som vist i tabel 1:

Tabel 1: Elevernes besvarelser på spørgsmålet om, hvorvidt de oplever det som en udfordring at vurdere, om de lever op til kravene i gymnasiet

Der er altså 57,81% af eleverne, som oplever, at de i nogen eller høj grad har svært ved at vurdere, om de lever op til kravene i gymnasiet. De har altså svært ved at finde ud af, hvad der bliver krævet af dem, som blev beskrevet som et aspekt af studiemiljøet ovenfor.

De udfordringer, der for eleverne fylder meget, fremgår af tabel 2, hvor svarene på spørgsmålet om, hvad eleverne oplever udfordringer i forhold til, fremgår:

Tabel  2: Elevernes oplevelser af, hvad der er de største udfordringer i gymnasiet

Som det fremgår af tabellen, er den udfordring, der opleves sværest af færrest elever, at skabe sociale relationer. Dette svarer 33,01% i nogen grad eller i høj grad, at de er udfordrede på. En gruppe oplever aspekter, som kan knyttes til studiemiljøet som ud udfordrende. 40,35% oplever det som en udfordring at leve op til gymnasiets krav om selvstændighed og ansvar, og 79,94% oplever at være enten i nogen grad eller i høj grad udfordrede på at opnå en fornuftig balance mellem alle de ting, jeg gerne vil.

I forhold til fagmiljøet indikerer 41,96% af eleverne, at de i nogen grad eller i høj grad oplever det som en udfordring at se sammenhængen mellem de fag, der indgår i min studieretning, og 59,86 oplever at være enten i nogen grad eller i høj grad udfordrede på at leve op til de skriftlige krav.

Også i forhold til læringsmiljøet opleves der at være udfordringer. 78,45% oplever at være enten i nogen grad eller i høj grad udfordrede på at nå alle lektier, afleveringer og andre skolerelaterede opgaver, mens 81,94% oplever at være enten i nogen grad eller i høj grad udfordrede på at præstere så godt, som de gerne vil, hele tiden. 77,54% oplever desuden at være enten i nogen grad eller i høj grad udfordrede på at tænke for meget på karakterer, hvilket kan modarbejde deres deltagelse i mere formative læringsaktiviteter.

Didaktisering af grundforløbet

På et spørgsmål om, hvordan lærernes vurderer deres skoles arbejde med grundforløbet samlet set, er næsten 58% positive og kun lige under 12% negative (jf. tabel 3):

Tabel 3: Lærernes oplevelse af grundforløbet

Når de bliver bedt om at tage elevernes perspektiv, har lærerne, som det fremgår af tabel 3, en klar overbevisning om, at grundforløbet gav eleverne tilpas faglige udfordringer og et godt indblik i, hvad det vil sige at være gymnasieelev. Der er mindre enighed, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt grundforløbet skabte et godt fundament for overgangen til studieretninger, hvor kun lige over halvdelen af lærerne er enige i, at det er tilfældet:
 

Tabel  4: Lærernes oplevelse af grundforløbets betydning for eleverne

Undersøgelsen gør det klart, at en stor gruppe af elever oplever, at grundforløbet har hjulpet dem i deres faglige afklaring vedr. studieretning/studieområde. Selvom mange eleverne vurderer, at familien og snak med andre elever har en stor betydning for deres valg, erklærer næsten halvdelen i høj grad og over en tredjedel i nogen grad sig enige i, at de faglige forløb og præsentationer af studieretninger/studieområdet under grundforløbet har hjulpet dem med afklaring. Også mange elever vurderer, at vejledning og samtaler med lærere i høj eller nogen grad har haft en betydning. Alligevel oplever flere elever altså som vist, at de har udfordringer, og vi ved også fra tidligere undersøgelser, at flere falder fra, og at de gør det med reference til de tre miljøer, som artiklen foreslår, at eleverne må positionere sig ift. i deres overgang fra grundskole til gymnasium: “fagmiljø”, “studiemiljø” og “læringsmiljø” (jf. figur 1).

Således foreslår jeg, at grundforløbet kan didaktiseres med reference til disse tre miljøer, idet jeg med henvisning til Ongstad (2006) forstår didaktisering som refleksion og kommunikation om fag eller faglige forløb, når den bringes ind i nye eller ændrede kontekster: ”en diskursiv, semiotisk eller tekstlig prosess som vever et fag eller et kunnskapsområde tettere sammen med metakunnskap om fagkunnskapen i nye kontekster under press fra et samfunn i endring” (Ongstad, 2006: 35f.). Med henvisning til det tidligere nævnte review af årsager til udfordringer i overgange (Qvortrup & Rasmussen 2017) kan det være relevant at fokusere systematisk med følgende aspekter inden for hver af de tre miljøer (figur 2).