Aktivitet

Eksamenstræning – gode strategier og gode vaner i psykologi

Hvordan forbereder man elever på mundtlig eksamen i psykologi, og hvordan bliver de bedre til at lave problemstillinger? Her er nogle gode vaner, man kan arbejde med, og som lønner sig ved det grønne bord. 

 

Aktiviteten varer et halvt til et helt modul, og kan gentages med et hvilket som helst tema, man er godt i gang med at læse.

At forberede eleverne til eksamen på psykologi er noget, man relativt nemt kan gøre til en del af det daglige arbejde med faget. Og det er en god ide: dels afmonteres noget af mystikken ved eksamenssituationen, og dels indarbejdes gode vaner i arbejdet med aktuelt stof.

Denne øvelse træner elevernes eksamenskompetencer ved at guide dem i, hvordan man griber en eksamensopgave an. Herunder anvendes aktuelt stof, der passer til et tema om læring, hukommelse og digitalisering, men man kan fint anvende samme fremgangsmåde ved andre temaer.

 

Planlægning og overvejelser

I aktiviteten arbejdes med et prøve/trænings-eksamensbilag, hvor ingen af spørgsmålene er formuleret på forhånd - det skal eleverne nemlig selv gøre. Bilaget svarer til de 2-3 sider á 2400 anslag inkl. mellemrum, som læreplanen foreskriver. Der kræves ingen særlig planlægning, men hvis eleverne har læst bilaget hjemmefra, sparer man lidt tid. Bilaget er velegnet til eksamenstræning, da det både giver mulighed for at anvende teorier og begreber, samt for at redegøre for og kritisk forholde sig til forskningsmetoder.

Bilaget er skrevet af lingvistikprofessor Naomi S. Baron, der undersøger den overordnede problemstilling: husker man det, man læser digitalt, lige så godt som det, man læser på papir?
Bilaget ligger her: Derfor husker vi bedre når vi læser noget på skrift (Naomi S. Baron, Videnskab.dk. Juli 2021).

 

Introduktion til aktiviteten 

Til aktiviteten skal man bruge nogle små stykker pap, som man på forhånd har klippet ud. De skal være store nok til, at man kan skrive spørgsmål på dem. Eleverne inddeles nu i mindre grupper (tre-fire personer), enten tilfældige eller sat sammen efter lærerens bedste vurdering. Læreren skal også selv have en lille stak, da han/hun skal også deltage aktivt.

Inden aktiviteten sættes i gang, opfrisker man måske lige kort, hvordan man formulerer den gode, psykologiske problemstilling.

Brug evt. denne PDF fra EMU: Vejen til en psykologisk problemstilling. Så bliver det lidt nemmere at se, hvilke problemstillinger, der rammer bedst.

unpublished

Aktiviteten

Aktiviteten er opdelt i tre dele samt en evaluering. Nedenfor følger en vejledning som læreren kan benytte i forbindelse med tilrettelæggelsen af aktivitetens tre dele og evaluering. 


 

  1. Læg eventuelt ud med at spørge eleverne, hvad de kan være nervøse for til eksamen. Så får man mulighed for at skabe mere ro omkring dem, inden øvelsen går i gang. Ofte er det mest det ukendte, man frygter, og aktiviteten er en god lejlighed til at skabe mere tryghed omkring eksamensforventninger.
     
  2. Herefter uddeles de små stykker pap i rigt mål rundt om på bordene. Både lærer og elever identificerer nu problemstillinger i bilaget og skriver dem ned på de små lapper papir. Læreren skriver også nogle, men han/hun skriver både gode og dårlige problemstillinger. De dårlige er defineret ved, at de ikke kan besvares med psykologisk viden og metode.
    • Et eksempel på en dårlig problemstilling kunne være: Hvilke sproglige virkemidler anvender tekstens forfatter for at overbevise læseren? Her er tale om en danskfaglig problemstilling.
       
  3. Når alle har færdiggjort deres problemstillinger – måske fem fra hver gruppe – cirkulerer lapperne rundt mellem grupperne. Lærerens lapper kommer med rundt. I grupperne udvælger eleverne de bedste problemstillinger ved at sætte kryds ved dem. De bedste får således flest krydser.
     
  4. Herefter samles alle lapperne, og dem med flest krydser vælges ud. De udvalgte problemstillinger skrives på tavlen. Øvelsen skærper elevernes opmærksomhed omkring, hvordan man formulerer problemstillinger, og hvorfor nogle problemstillinger er bedre end andre. 

 

Nu arbejder eleverne videre med at analysere problemstillingerne.

  1. Igen deles lapper ud til alle borde, men denne gang skal de gennemgå det, de har gennemgået i temaet indtil videre. Det er en god ide, at bede dem tænke i tre elementer: teorier, begreber og undersøgelser. Det skaber fokus omkring hvilke typer viden, de kan anvende i analysen, og gør det nemmere at skabe overblik.
    • Eksempler på teorier kunne være: Arbejdshukommelsen og multistore-modellen.
    • Eksempler på begreber kunne være: Fokuseret opmærksomhed og delt opmærksomhed, og måske har eleverne læst en undersøgelse om digital amnesi, de kan inddrage. Herudover kan de begreber og undersøgelser, der er nævnt i selve bilaget, naturligvis også inddrages.
       
  2. Når eleverne er færdige, cirkuleres lapperne igen. Denne gang sættes der ikke krydser, for her handler det ikke om ’rigtigt’ eller ’mindre rigtigt’, men i stedet om, at eleverne kan hente inspiration fra hinandens ideer.
     
  3. Der samles op i fællesskab på tavlen, hvor der gives et bud på besvarelsen af problemstillingerne.

 

Vil man arbejde videre med eksamenstræningen, kan man vælge at lade eleverne lave små rollespil i grupperne, hvor en er læreren, en er censor og en er elev.

Nu hvor alle har arbejdet med at identificere og analysere problemstillingerne i bilaget, er meget af presset taget af, og det bliver tryggere for eleverne at være i rollen som eksaminand. Hvis de ikke har mod på det, kan man lade dem ’gå op’ som en lille gruppe, eller vælge rollen som lærer eller censor.
At tage lærerperspektivet i eksamenssituationen er sundt, fordi det understreger, at alles mål til eksamen er at få det bedste frem hos eleven. Det bliver især tydeligt, når de selv skal forsøge sig med gode spørgsmål til ’eksaminanden’, eller når de skal ’votere’.

Vil man være mere nænsom i øvelsen, kan man vælge at undlade votering/karakterer, og nøjes med en evaluerende opsamling. Her kan man også fint tale mere om eksamenspres og forventninger.


 

Aktiviteten rundes af med en diskussion om læringsudbyttet.

Her kan man fint bevæge sig på to planer – det faglige og det metakognitive: hvad tager eleverne med sig i forhold til at udvælge og anvende viden? Og hvad tager de med sig i forhold til eksamenssituationer generelt? Det er centralt for læringsudbyttet, at eleverne ved, hvad der kræves af dem. Man kan med fordel vise dem eksemplariske eksempler på eksamensspørgsmål, så de får en god fornemmelse for, hvordan man bygger spørgsmålet op som lærer, og med hvilket formål.


Kreditering

Mette Morell, Nørre Gymnasium, i samarbejde med CFU

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.