Etik i SKAM

I undervisningsforløbet arbejder eleverne med etik på en virkelighedsnær og elevaktiverende måde. Desuden berøres professionsaspekter sidst i forløbet.  På den måde styrkes såvel elevernes dybdelæring som karrierelæringskompetence.  

Forløbet kan være med til at opfylde flere af ks' fællesfaglige formål og opfylder samtidig flere dele af kernestoffet i religion.

Der arbejdes bl.a. med følgende faglige mål/kernestof:

• Karakterisering og analyse af forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber.
• Islam, navnlig med blik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer.
• Etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger.
• Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning.

Planlægning/overvejelser

SKAM handler om en gruppe drenge og piger fra gymnasiet Hartvig Nissen i Oslo. Der er i alt fire sæsoner, som tematiserer forskellige etiske- og religiøse problemstillinger og dilemmaer; mobning, kærlighed og seksuel krænkelse, religion, psykisk sygdom, homoseksualitet og islam som minoritetskultur i Skandinavien.

I forløbet er der fokus på, at kursisterne arbejder i forskellige “arbejdsrum”. Sidst i forløbet arbejder eleverne i “det projektorienterede arbejdsrum”, hvor kursisterne arbejder selvstændigt og professionsrettet. Det gøres på baggrund af den viden, de har opnået igennem forløbet og ved brug af begreber og metoder fra faget.

Der er desuden fokus på den skriftlige dimension, idet eleverne prøver forskellige skriftlige fremstillings- og arbejdsformer til støtte for den faglige indlæring og formidling.

Eleverne træner deres it-kompetencer gennem målrettet informationssøgning, hvor eleverne skal finde, udvælge og anvende relevant materiale fra internettet. Desuden bruges elevernes informationssøgning til vidensdeling og som forberedelse af en debat om aktuelle problemstillinger. 

Forløbets opbygning

Modul 1: Introduktion til forløbet og SKAM

Indhold: Etiske problemstillinger. SKAM og synd i kristendom med fokus på homoseksualitet

Lektie/materiale: Peter Edelberg ”Serien ’Skam’ viser en verden, der er forandret”. Kronik i Politiken, 14. januar 2017.
Aktivitet: Læreren står for at udarbejde en fælles Padlet med udgangspunkt i disse spørgsmål:
Hvad ved I allerede om SKAM? Hvad tænker I når I hører ordet skam? Hvilke forventninger giver titlen jer?

I anden halvdel af modulet skal eleverne i par undersøge, hvad biblen siger om homoseksualitet jf. øvelse 1-3 i Dorte Thelander Motzfeldt: ”Religion og etik – Grundbog til etik i religionsfaget”, 2016, s. 66.

Modul 2 – Etik i kristendom og det senmoderne samfund

Indhold: Etik i kristendommen og forskellige kristne synspunkter. Det senmoderne samfund og holdninger til homoseksualitet.

Lektie/Materiale: ”Religion og etik – Grundbog til etik i religionsfaget” s. 66-67 og teksten ”Gud hader bøsser” s 68-69 i samme bog.

Aktivitet: Fælles opsamling på pointer fra sidste modul. Gruppearbejde til teksten ”Gud hader bøsser” fra ”Religion og etik – Grundbog til etik i religionsfaget” s. 68-69. Arbejdsspørgsmål findes på side på s. 67 i samme bog. I slutningen af modulet læses – som perspektivering – i fællesskab artiklen Jens From Lyng: ”Mogens Jensen: Præster skal tvinges til at vie homoseksuelle”, Kristeligt Dagblad, 28. juni 2017.

Modul 3 – SKAM og kristendommens fremtrædelsesformer

Indhold: Homoseksualitet i SKAM

Lektie/Materiale: 1. Mosebog, kapitel 21; 2. Mosebog kapitel 20: 4: 1. Korintherbrev kapitel 6:9-11. Desuden skal eleverne hjemmefra se SKAM, sæson 3, afsnit 1. via DR eller MitCFU.dk

Aktivitet: Afsnit 4 i sæson 3 ses i fællesskab (25 min. Ses på DR.dk eller MitCFU.dk). Dernæst inddeles klassen i grupper. Hver gruppe arbejder med de bibelreferencer, der nævnes i SKAM-afsnittet og som relaterer sig til lektien. De sidste 5-10 minutter af modulet fremlægger eleverne for hinanden i matrixgrupper.

Modul 4 – symboler og homoseksualitet i SKAM

Indhold: Symboler og homoseksualitet i SKAM

Lektie/materiale: Anna Sofie Casse og Sara Nørgaard Gøse: ”De religiøse symboler i ’Skam’ – afkodet”, Soundvenue, 6. dec. 2016.

Aktivitet: Lektien gennemgås af læreren og i fællesskab drøftes, hvorvidt eleverne i forrige modul fandt frem til lignende referencer og symboler som artiklen fremskriver. Dernæst drøftes andre referencer. Læreren kan fx vise Kysset under vandet – en art dåbsritual som afspejler og indvier Isak i sin nye identitet som homoseksuel, Jesus t-shirten, udklædningen til Halloweenfesten, hvor Even er klædt ud som Gud.  Dernæst ses SKAM, sæson 3, afsnit 8 04:30-16:16 (15 min). Modulet afsluttes med en individuel skriveøvelse: Skriv et debatindlæg om, hvordan homoseksualitet ifølge kristendom og islam kan legitimeres (brug Sanas ”tale” til Isak). Skriveøvelsen kan evt. udvides til en egentlig afleveringsopgave.

Modul 5 - Etiske problemstillinger og SKAM i islam

Indhold: Sana: Den moderne muslimske kvinde. Islam som minoritetsreligion i Skandinavien.

Lektie: SKAM, sæson 4 afsnit 1 (25 min). Vær særlig opmærksom på minutterne fra 20:00-25:00. Ses på DR eller MitCFU.dk.

Aktivitet: Læreren samler op på debatindlæggene fra sidste modul. Isaks sæson af SKAM afsluttes. Dernæst spørges ud fra lektien: Hvordan udføres den rituelle bøn i Islam? Hvor religiøs er Sana mon?

Efterfølgende sættes gang i et pararbejde, der undersøger Islam som lovreligion: Undersøg i Koranen hvad der står om ægteskab. Må muslimer og ikke-muslimer gifte sig?

Modulet afsluttes med en tegn og gæt aktivitet: Eleverne danner grupper på fire. Parvis tegner de på skift fem begreber, som deres ”partner” skal gætte på tid (1 min).  Det par, der gætter flest rigtige, har vundet. Det andet par får æren af at forklare vinderparret begreberne på kortene. Begreberne i anvendelse er; trosbekendelsen, bøn, faste, almisse, valfart, minoritet, segregation, assimilation, integration, tørklædedebatten.     

Modul 6 - Religiøse og etiske problemstillinger og SKAM i islam

Indhold: Islams etik. De fem søjler og ritualer. Idealtyper i Islam. Tørklædedebatten.

Lektie: Jens Forman: ”Islam og muslimerne”, Systime, 2009, s. 61-70. Læsefokus:
Overvej hvilken idealtype Sana er? Hvor kan man placere hendes forældre og bror?
+ se SKAM, sæson 4 afsnit 4 (25 min) via DR eller MitCFU.dk. Fokus: Overvej hvilken idealtype Yousef er.

Aktivitet: Læreroplæg om Islams etik: De fem søjler og idealtyper i islam. Efterfølgende i fællesskab foretages en afgrænsning af idealtyperne og kategorisering af dem på karaktererne i SKAM. Afsnit 7 i sæson 4 ses i fællesskab. Dernæst skal eleverne i grupper drøfte, hvordan afsnittet tematiserer forskellige elementer af Islam fx faste, kulturmøder, tørklædet, imamer mv. Læreren samler op til sidst i modulet ved at høre de forskellige gruppers bud.

Modul 7 – Muslimske kvinder og klichéer

Indhold: Sana som klichéen om muslimske kvinder

Lektie: Geeti Amiri: ”Fri os for klichéen, Sana”, Soundvenue, 23. juni 2017.

Aktivitet: Læreren igangsætter klassediskussion: Hvorfor mener forfatteren, at Sana er en klichée? Hvilket billede tegner Sana-karakteren af den moderne muslimske pige? Hvilke religiøse etiske dilemmaer mener artiklens forfatter ikke, at Sana-karakteren behandler? Dernæst sætter læreren gang i en aktivitet med eksamenstræning. Ud fra lektieteksten skal eleverne udarbejde problemstillinger og selv finde et relevant bilag, som de perspektiverer teksten til. Det er vigtigt, at læreren sørger for, at eleverne undervejs anvender religionsfagets metoder, herunder religionssociologien.

Modul 8 - Afslutning og professionsrettede perspektiver i SKAM

Indhold: Etiske problemstillinger, begrebet skam, tørklædet i det offentlige rum

Lektie: ”Du kan skifte sygehus, hvis de ansatte går med tørklæde”, Politiken, 20. nov. 2010. (ukendt forfatter), Michael Christiansen: ”Sara fra Libanon er sygehusets Gertrud Sand”, JydskeVestkysten, 09. dec. 2016. DF’s plakat ”Med sharialov skal land bygges” (søg på Google)

Aktivitet: Læreren tematiserer seriens titel overfor klassen: Hvilke etiske dilemmaer lægger den op til?
Hvad skammer Isak og Sana sig over? Dernæst debatterer klassen i fællesskab – og på baggrund af lektieteksten – hvorfor et tørklæde skaber, så meget debat. Der sluttes af med en paneldebat om følgende temaer/spørgsmål: Hvilke (religiøse)etiske problemstillinger opstilles i sæson 4? Og hvilke religiøse etiske problemstillinger kan det give at en muslimsk kvinde bærer tørklæde i arbejdet i sundhedsvæsenet, politiet, i det politiske arbejde? Hvorfor bringer DF sådan en plakat?

Evaluering

Forløbet kan evalueres  med forskellige former for opsamling og eksamenstræning. Forslaget her træner eleverne i at udarbejde problemstillinger.

Brug evalueringsøvelsen ”Fælles skrivetur”:

• Kursisterne samles i grupper af fire eller fem, hvor de placerer sig rundt om et bord.
• Hver kursist får et A4 ark, hvor de skal formulere en central problemstilling i henhold til forløbet. Det kan f.eks. være ”Hvilke (religiøse) etiske dilemmaer støder Sana på i forhold til at leve som troende muslim i et vestligt land?”. Læreren bestemmer diversiteten af spørgsmålene. Vigtigst er det, at kursisterne prøver at formulere problemstillinger, der er brede, så de formuleres med hv-ordene; hvordan, hvilke og hvorfor.
• Kursisterne får tre min. til at formulere en problemstilling. Herefter siger læreren ”Send videre” og kursisterne sender deres papir en gang til højre. Denne kursist læser og besvarer problemstillingen. Kursisten har tre min. og herefter sender denne spørgsmålet til højre igen. Sådan fortsætter øvelsen til hver kursist sidder med sin egen problemstilling og svarene hertil.
• Efterfølgende laves en kort opsamling, hvor alle grupper præsenterer deres problemstillinger og svar og andre i klassen supplerer med eventuelle andre iagttagelser. For at spare tid kan øvelsen udarbejdes på computeren, og man sender således sin computer videre og ikke et stykke papir.  
• Formål: At træne kursisterne i at udarbejde problemstillinger, som eksamensdelen i synopsis lægger op til.

Forslag til perspektivering og videre arbejde samt forslag til relaterede forløb og kobling til andre temaer

• Forløbet kan ligge i forlængelse af et forløb om ”Globalisering og kulturmøder”. Eller være en afslutning på samme forløb, hvor man zoomer ned og kigger nærmere på islam i vesten, og eksempelvis kigger på integrationstyper, hvormed kursisterne introduceres for begreberne minoritet, majoritet, integration, assimilation og segregation.
• Religion i det senmoderne samfund. Som et selvstændigt forløb eller som en del af et tværfagligt forløb om ”Identitetsdannelse”. Her kan man f.eks. koble Jan Hjärpes fire idealtyper og diskutere hvordan Sana bevæger sig i rummet mellem tro, tradition, familiemønstre og norsk, sekulær ungdomskultur.
• Tema om etik i andre religioner. Forløbet kan justeres, så man udelukkende bruger sæson 3 og undersøger de etiske dilemmaer Isak står over for. Man kan lave et temaforløb om homoseksualitet i forskellige religioner, hvor Dorte Thelander Motzfeldts bog ”Religion og etik – grundbog til etik i religionsfaget” kan bruges som supplement. 

Kreditering

Udarbejdet af Louise K. Kristiansen, adjunkt, Hjørring Gymnasium og HF.