Forløb

Civilreligion i Sovjettiden og i dagens Rusland

Forløbet handler om Sovjettidens religionskritik og propaganda mod kristendom og sætter derefter fokus på russisk civilreligion, national identitet og forholdet til den russisk-ortodokse kirke – dengang og nu.

Anslået tidsforbrug: Forløbet er på 5 moduler à 90 minutter.

Forløbet tager afsæt i kommunismens iboende religionskritik og giver et indblik i, hvordan man i sovjettiden forsøgte at trænge religion i baggrunden og erstatte med statslige symboler.

Herefter bevæger vi os over mod civilreligion, som den kan iagttages i sovjettiden og i en nutidig kontekst.

Til sidst retter vi blikket mod den rolle, den russisk ortodokse kirke er kommet til at spille i en nutidig kontekst med særligt fokus på legitimeringen af Putin som (civilreligiøs) statsleder.

Desuden tager forløbet afsæt i, at religionsfaget skal have et globalt udsyn: Aktuelle geopolitiske forhold gør det interessant og relevant at beskæftige sig med russiske forhold.

unpublished

Forløbets opbygning

 

Forløbet er som tidligere beskrevet på 5 moduler à 90 minutter, og her kan du finde information om materialer og aktiviteter til hvert modul. 

Det 6. modul kan bruges som evaluering og opsamling.


Materiale:

  • Grundbogsmateriale om klassisk religionskritik. 
  • Kildetekster af Feuerbach, Nietzsche, Freud og Marx.

 

Aktiviteter:

  1. Introduktion: Hvad er religionskritik? Hvis klassen/holdet ikke på forhånd har arbejdet med den klassiske religionskritik, introduceres til denne gennem klassiske tekster af fx Feuerbach, Freud og Marx.
    Lektionen indledes med en kort lærerpræsentation af væsentlige træk ved moderniteten og modernitetens religionskritik. 
     
  2. Derefter arbejdes i grupper med små tekstuddrag fra de klassiske religionskritikere. Hver gruppe fokuserer på en af de valgte tekster.

Til gruppearbejdet kan der gøres brug af disse arbejdsspørgsmål:

  • Karakteristik/fakta om forfatteren og teksten
  • Formuler tekstens grundpåstand(e) i 2-3 sætninger
  • Gives der en generel kritik af al religion, eller er kritikken rettet mod bestemte religioner eller enkelte aspekter ved religion?
  • Hvilket syn på hhv. religion, individ og samfund ses i teksten? (udvælg centrale citater fra teksten) 
  • Hvordan argumenteres der for synspunkterne?
  • Hvad er målet med forfatterens religionskritik? 
  1. Grupperne fremlægger i nye matrixgrupper, og skemaet udfyldes til sammenligning af teorierne: 
Skema til sammenligning af teorier
 
Person/data
Syn på religion
Syn på menneske og samfund
Særlig kendt for
Feuerbach
 
 
 
 
Marx
 
 
 
 
Freud
 
 
 
 
Nietzsche
 
 
 
 

Aktiviteter:

  1. Hvordan så religionskritikken ud i sovjettiden? 
    Kort læreroplæg til introduktion af det historiske blik på religionskritikken i Sovjettiden og den antireligiøse lovgivning og propaganda.

  2. Eleverne vælger gruppevis et eller flere billeder/plakater og laver billedanalyse af fremstillingen af kristendom og kirke på billederne. Lad eleverne lave en billedsøgning på ’antireligiøs propaganda i sovjettiden’, eller giv dem hjælp ud fra linkene til billedmateriale ovenfor.
     
  3. Eleverne præsenterer plakater og billedanalyser for hinanden.
     
  4. Evaluering: Eleverne laver hurtigskrivning om, hvad de har lært om religionskritik frem til nu. 

 

Materiale:


Aktiviteter:

  1. Hvad er civilreligion?
    Kort introduktion, hvor omfanget bestemmes af, om forløbet ligger i forlængelse af et forløb om civilreligion generelt, eller om emnet er nyt for eleverne.
     
  2. Hvordan kommer civilreligion til udtryk i sovjettiden?
    Pararbejde: Gennemgang af Lenins levnedsbeskrivelse som hagiografi.
    Analyse af Lenins mausoleum som helligsted (inddragelse af teori om helligsteder og begreber som helligt og profant).
    Perspektivering til nutidigt perspektiv  
     
  3. Diskussion i klassen: Kan kommunisme beskrives som en (civil)religion? Evt. inddragelse af forskellige typer af religionsdefinitioner.
    I diskussionen kan der inddrages eksempler på, hvordan sovjetiske symboler overtager kristne, fx billeder fra gravsteder, nationale helligdage og militærparader

 

Materiale:


Aktiviteter:

Efter en lektion med høj grad af lærerstyring lægges der i denne lektion op til elevernes brug af kreativitet og mere frit valg. 

Eleverne skal producere en lille film, hvor de tager udgangspunkt i et billede eller et civilreligiøst symbol og laver en forklaring på, hvad civilreligion er, og hvordan man kan se deres valgte billede/symbol som et eksempel på civilreligion.

Gruppevis kan eleverne få forskellige ’benspænd’, fx kan de få forskellige målgrupper, som deres film skal være rettet imod.

Lektionen afsluttes med filmfremvisning. Det kan øge motivationen at lave ’Oscarshow’, hvor filmene kan nomineres i forskellige kategorier.

 

Materiale: 

Det samme som i de to foregående moduler.


Aktiviteter:

Lektionen lægger op til at undersøge, hvordan sovjettidens civilreligiøse symboler stadig spiller en rolle i russisk selvforståelse, og hvordan der trods den oprindelige religionskritiske opfattelse er fremvokset en alliance mellem staten og den ortodokse kirke. Hvis man ønsker at fordybe sig mere i denne del, kan materialet evt. deles over 2 moduler, og man kan lade eleverne holde oplæg for hinanden ud fra billedmateriale, artikler eller aktuelt stof.

  1. Fælles gennemgang af hhv. Kazan-katedralen i Skt. Petersborg og Frihedsmuseet i Moskva (Kazan-katedralens arkitektur danner forbillede for opbygningen af Frihedsmuseet (Sejrsparken), som fremstår som en national og civilreligiøs hyldest til den røde hærs sejr i 2. verdenskrig.)
    Billeder kan findes ved at søge på ’The Victory Museum’ og ’The Hall of Glory’.
     
  2. Eleverne finder og udvælger parvis 1-2 billedfremstillinger af Putin og forbereder en præsentation af billedet.
    Derefter kan eleverne præsentere billederne for hinanden i 4-mandsgrupper og diskutere begrundelsen for og virkningen af denne form for hyldest eller propaganda for en statsleder. 
     
  3. Den ortodokse kirkes legitimering af statsmagten. Putins ’omvendelse’ og alliance med kirken.
    En eller flere af teksterne kan igen vælges til tekstanalyse i grupper.
    Lad eleverne finde vigtige citater og argumentere for og imod: Er der tale om klassiske ortodoks kristendom eller om civilreligiøs legitimering af Putin som statsleder.
    Herunder repeteres civilreligionens virkemidler.
     

Materiale:


Forløbet egner sig til, at eleverne kan øve sig i skriftligt at formidle et religionsfagligt stof. 

Mange elever vælger at skrive SRP eller andre større skriftlige opgaver i religion, og der er ganske lidt træning i skriftlighed i faget.

Alternativt kan forløbet bruges som optakt til det religionsfaglige projekt (på B-niveau) eller som et ’øveprojekt’.

Man kan lade eleverne formulere en religionsfaglig problemstilling og besvare den ud fra noget af billed- eller tekstmaterialet, eller man kan lave en mere fri og kreativ skriveøvelse, hvor man bruger et udvalgt billede som et ’postkort’, man skal sende hjem fra en (fiktiv) studietur til Rusland.


Temaforløbet kan tænkes som et selvstændigt forløb om civilreligion. Det kan også bruges som afslutning og perspektivering på et længere forløb om civilreligion i fx Danmark og USA eller som afslutning på et forløb om global kristendom, hvor ortodoks kristendom også er gennemgået. 

 

Evaluering

Efter afslutningen på forløbet udleveres fagets faglige mål til eleverne.

Dernæst skal eleverne i grupper af to til tre personer identificere, hvilke dele af forløbet der gør dem i stand til at opfylde hvilke faglige mål.

Grupperne udarbejder en skriftlig refleksion, hvor de argumenterer for, hvordan udvalgte moduler, tekster og øvelser kan opfylde eller træne de faglige mål.

 

Kreditering

Birgit Andersen, Paderup Gymnasium, i samarbejde med CFU

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.