Vølvens spådom - et værklæsningsforløb

Forløbet er tilrettelagt som værklæsning på religion B, men kan sagtens læses på både religion C og som særfagligt forløb i kultur-og samfundsfaggruppen. Det kan afvikles uden nogen forhåndsviden, men kan også inkorporeres i et større forløb om ase-vanetro.  Den nordiske fortælletradition bliver aktualiseret, og eleverne tilegner sig viden omkring den nordiske mytologi samt hvordan man arbejder fagligt med et længere religionshistorisk værk. 

I forløbet benyttes dialogcirklen som primær undervisningsform for at udvikle elevernes kompetencer til at kunne diskutere på demokratisk vis. Dialogcirklen fungerer ved at placere alle elever i en cirkel, så de kan se hinanden og dermed taler til hinanden. Reglerne i dialogcirklen er, at kun en af gangen taler, mens resten lytter. Man markerer først, når læreren eller en elev har stillet et spørgsmål, og tager således hånden ned, når der tales. Læreren bestemmer, hvem der svarer. Det er vigtigt, at læreren ikke selv er med i cirklen og dermed dialogen, da det er en pædagogisk pointe, at det er elevernes svar og løsninger, der tages til indtægt og ikke lærerens. Således øves demokratisk dialog. 

Forløbets opbygning

Dette forløb er tilrettelagt med fem moduler af 90 min.

Modul 1

Fokus: Hvordan arbejdes der med myter i religionsfaget? Hvad er digtets ophav og baggrund?

Materiale: 

• Baggrundstekst om Vølvens spådom
• Myten om hvordan Odin fik sin hest Sleipner
• Tekst eller opslag om hermeneutisk metode 
• Jørgen Podemann Sørensens teori om den priviligerede talesitaution 
• Video: Vølvens spådom fra Youtube

Aktiviteter:

Inden der tages hul på selve digtet, etableres et fælles fagsprog omkring myter. 

Der etableres en fortællerundkreds/dialogcirkel. Emnet der skal diskuteres er, hvor de har stiftet bekendtskab med den nordiske mytologi i populærkulturen. Nogle kender formentlig Peter Madsens Valhalla tegneserier/film, andre kender DRs julekalender Jul i Valhal og andre kender film, serier og spil. 

Dialogcirklen fortsætter med, at underviseren fortæller myten om, hvordan Odin fik sin hest Sleipner. Derefter initieres en klassedialog, stadig i fortællerundkredsen. Dialogen kan tage udgangspunkt i, hvordan de forskellige fagbegreber kan bruges til at forstå og fortolke den netop fortalte myte. 

Underviseren holder derefter et kort oplæg om nordisk mytologi, og eleverne noterer imens, hvilke fagbegreber der kan bruges.

Eleverne læser individuelt, eller i par, baggrundsmateriale om vølvens spådom og ser den lille film på youtube. Underviseren kan lave en kort opsamling, så alle er med på digtets baggrund og ophav.  

Modul 2

Fokus: Skabelse og krig. 

Materiale: 

• Vølvens spådom strofe 1-30
• Myten om hvordan Odin mistede sit øje
• Tekst eller opslag om Claude Levi-Strauss myteteori, begreberne: kosmogoni, theogoni, antropogoni, kosmos-kaos, differentieringsprocess. 

Aktiviteter:

Underviseren starter timen med at oplæse strofe 1-20, imens noterer eleverne, hvilke overnaturlige væsner der nævnes. Lav derefter en kort gennemgang af de forskellige væsner der nævnes. Skriv dem evt. op på tavlen.

De enkelte strofer bearbejdes i grupper (gerne som stationer af 15 min.) som sammen løser hver af opgaverne således: 

Mytologi- brug fagbegreberne (strofe 2-20) - Hvilke fagbegreber kan kobles på stroferne? 

Krigen indtræder (strofe 21-26) Hvilke aser nævnes? Hvad sker der med Gullveig/Heid? Undersøg hvordan denne del af spådommen er blevet fortolket. 

Vølve begrebet (strofe 22 + 27-30) – hvad står der i digtet om vølven? – hvad finder man på nettet? Find også et billede af en vølve i en nutidig version.

Der etableres igen en dialogcirkel. Denne gang med myten om, hvordan Odin mistede sit øje (man kan med fordel bede en elev om at fortælle myten – i så fald skal det gives for som forberedelse). Klassedialogen fortsætter med en diskussion om: hvad mytens formål er, hvilke fagtermer der kan komme i spil, samt relationen til Vølvens spådom. 

Opsamling omkring rammen i digtet.

Modul 3: Balders død

Fokus: Hvordan skabes dramatiske skift i digtet? 

Materiale: 

• Vølvens spådom strofe 31-35
• Myten om Balders død
• Tekst eller opslag om aktantmodellen, begreberne: thanatalogi, myte, legende, kosmos-kaos, trickster.
• Wagners valkyrieridt (kan findes i mange udgaver på mange musiktjenester)
• Heimskringla  (her er sammenligninger af digtets tyve oversættelser)

Aktiviteter:

Timen begynder med en dialogcirkel. Denne gang Myten om Balders død. (Man kan med fordel have givet en elev den for, som så har til opgave at genfortælle den for klassen). Derefter er der diskussion, stadig i dialogcirklen, denne gang om hvad forskellen er på myter og legender, hvordan man kan analysere myten, samt om man kan komparere myten med andre myter fx myten om Jesus fra Kristendom.

Derefter oplæg om digtets talesituation samt begreberne kosmos og kaos. Det betones, at digtet nu ændrer stemning med valkyriernes ankomst. Klassen lytter til Wagners Valkyrieridt, og eleverne søger på begrebet ’valkyrie’. 

Eleverne opdeles i par, hvor den ene oplæser strofe 31-36, og den anden fortolker. Parrene skal derefter se på de forskellige oversættelser af digtet med fokus på den valgte strofe. Parrene skal desuden finde rim, bogstavrim og billedsprog i stroferne og til sidst omskrive de seks strofer til moderne sprog, gerne med nye rim.

Opsamling ved at hvert par oplæser deres moderne omskrivning for klassen.

Modul 4: Ragnarok

Fokus: Hvad er ragnarok, og hvordan kan vi forstå det i en nutidig faglig kontekst?

Materiale: 

• Vølvens spådom Strofe 36-66
• Internet-opslag om eskatologi, apokalypse og utopi-dystopi

Aktiviteter:

Klassen opdeles i matrixgrupper som nedenfor. Man kan dublere grupperne hvis der er mange elever i klassen. Først arbejder de sammen i vandrette grupper med hver deres strofe. Strofen skal oplæses og fortolkes. Derefter går eleverne i nye (lodrette) grupper og fremlægger deres strofe. De skal så i fællesskab sætte fagbegreber på alle stroferne.

Der dannes igen en dialogcirkel. Denne gang skal en tilfældig elev starte dialogen ud fra, hvad der findes relevant: Det kan være noget der er svært, noget der er interessant eller noget, der undrer.

Opsamling som tavlestafet, hvor eleverne på skift løber op til tavlen og skriver et relevant begreb fra digtet. Underviseren supplerer, hvis det er nødvendigt. Opdel i fællesskab begreberne i fagbegreber og ase-vanetro begreber (og evt. før-faglige begreber). 

Modul 5: 

Fokus: Hvordan bruges digtet i en nutidig kontekst? 

Materiale: 

• Dramadokumentarfilmen Ragnarok afsnit 1, DR2 (2008): Ragnarok afsnit 1 (CFU) 
• Rune Hjarnø Rasmussen, Mathias Valentin Nordvig, Benjamin Weber Pedersen, Jane Skjoldli & J.-A.P. Herbener, Politiken, (15.9.2019):  Ragnarok kommer

Aktiviteter:

Klassen ser filmen Ragnarok episode 1, og der opsamles kort omkring de forskellige måder hvorpå Ragnarok opfattes. Kort plenum om, hvordan ragnarok kan forstås i dag af asetro (søg fx på Fornsidr.dk eller Harreskovens blotgilde, og se hvad de mener) 

Dialogcirklen etableres, og en elev giver et resume af artiklen om Ragnarok. Derefter er der dialog omkring, hvordan Vølvens spådom bruges i artiklen, samt hvilken relevans det har i dag.

Eleverne opdeles i grupper og skal sætte hele digtet ind i aktantmodellen. Prøv at give grupperne forskellige subjekter: menneskerne, vølven, Odin. Hver gruppe fremlægger deres analyse, og klassen diskuterer, hvad der sker med fortællingen, når man skifter subjekt. 

Evaluering

Forløbet evalueres i en dialogcirkel, hvor underviseren spørger om, hvad der har været lærerigt, samt hvad man kan bruge denne viden til. Husk også at evaluere dialogcirklen som undervisningsform.

Kreditering

Dorte Ziggy Thelander, Vestegnen HF & VUC, i samarbejde med CFU