Nyhed

Nyt fra fagkonsulenten i samfundsfag – November 2024

Dette nyhedsbrev indeholder først og fremmest en reminder om at deltage i undersøgelse af samfundsfagsundervisningen anno 2024 samt et kort overblik over samfundsfagskarakterer for årets studenter.

Reminder om deltagelse i undersøgelse af samfundsfag som undervisningsfag.

Samfundsfag har været et obligatorisk fag i ungdomsuddannelserne siden reformen i 2005, og faktisk har samfundsfag eksisteret som fag i mere end 50 år.

I det lys og med de mulige reformer af ungdomsuddannelsessystemet, så er det oplagt at lave en undersøgelse af samfundsfagsundervisningen, og hvordan det er at være samfundsfagslærer på de forskellige ungdomsuddannelser anno 2024.

Der er i skrivende stund ca. 500 kolleger, der har svaret, men vi er jo ca. 1800 på tværs af de forskellige skoleformer, så det vil være en betydelig hjælp i forhold til indsamling af vigtig viden og indsigt om samfundsfag og samfundsfagsundervisningen at få lidt flere besvarelser.

Så husk at svare på undersøgelsen, der kan tilgås ved at klikke her (og mind også gerne din kollega om det!).

Spørgeskemaet er anonymt, både hvad angår navn og ansættelsesinstitution.

Det tager ca. 30 min. at besvare.

Deadline for besvarelse er 15. nov 2024.

Undersøgelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem BUVMs fagkonsulent i samfundsfag, samfundsfags faglige forening FALS og redaktionsgruppen for det samfundsfagdidaktiske tidsskrift POLIS.

Spørgeskemaet efterfølges af en række fokusgruppeinterviews, og den samlede undersøgelse følges op af et temanummer i POLIS.

Desuden vil konklusioner blive formidlet og kommenteret af undertegnede i et kommende nyhedsbrev og på FIP-kurser.

Resultaterne af undersøgelsen er desuden vigtige for min men også FALS’ arbejde med den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af samfundsfag i ungdomsuddannelserne.

Fokus i undersøgelsen er på såvel samfundsfagslærerens didaktik samt læreplanens indhold.

Emnerne i spørgeskemaet dækker over en indledende del, der indeholder forskellige baggrundsvariable, den overordnede oplevelse af at undervise i samfundsfag og synet på elevernes faglige baggrund fra grundskolen samt motivation for faget.

Herefter følger spørgsmål, der knytter sig til den konkrete undervisningspraksis, herunder afsæt for undervisningens planlægning, lektiegivning, differentiering, tværfagligt samarbejde, opfyldelse af de faglige mål og kunstig intelligens rolle i undervisningen.

Afslutningsvis spørges til eksamensformer og ønsker til fremtidens læreplan.

I forlængelse heraf minder jeg også om, at der er en særlig workshop om fremtidens undervisning og prøve for samfundsfag A d. 3. december.

Tilmelding sker via dette link: https://www.tilmeld.dk/workshopomfremtidensundervisningogproeveisamfundsfagastxden3december

 

Overblik over samfundsfagskarakter og antal elever for 2024-studenterne på tværs af niveauer og skoleformer

Nedenfor er der indsat tre tabeller, som viser henholdsvis eksamenskarakterer og standpunktskarakterer samt det antal elever, der har haft faget på det pågældende niveau.

Samfundsfag A er et fagniveau, der primært eksisterer STX, hvor ca. 45% af årets studenter har dette fagniveau.
Faget eksisterer dog også om end i mindre omfang på HF-e og HHX. Samfundsfag B er klart størst på HF, hvor det indgår som fagpakkefag i mange fagpakker og på EUX er der også en stor andel af elever, der har faget på B-niveau, omen antallet af EUX-elever jo ikke er så højt.

På landsplan er antallet af studenter med samfundsfag B dog halveret siden 2017-reformen trådte i kraft. Samfundsfag på c-niveau er det numerisk set største fag og andelsmæssigt er det ca. 80% af eleverne på både HHX og HTX, der har dette niveau. Årsagen til at EUX ikke er medtaget på c-niveau handler om, at faget her læses efter EUD-bekendtgørelsen.

Samfundsfag A – studenter 2024

 Skoleformer

Eksamen

 

Standpunkt

 

 

Mundtlig

Skriftlig

Mundtlig

Skriftlig

Antal elever

STX

7,7

6,2

7,4

7,1

11500

2årig STX

6,7

3,6

6,5

6,1

150

HF-e

6,5

3,5

 

 

10

HHX

10,0

7,3

8,9

8,2

40

 

Samfundsfag B – studenter 2024

 Skoleformer

Eksamen

Standpunkt

 

Mundtlig

Mundtlig

Antal elever

STX

7,8

7,9

1250

2årig STX

6,7

9,5

15

EUX-tek

5,8

6,0

470

EUX-merk

7,4

7,4

220

Hf

6,1

 

4220

Hf-e

7,3

 

700

HHX

7,6

7,1

1410

HTX

7,4

7,5

550

 

Samfundsfag C – studenter 2024

Skoleformer 

Eksamen

Standpunkt

 

Mundtlig

Mundtlig

Antal elever

STX

7,5

7,6

11490

2årig STX

7,4

7,9

140

Hf-e

 

7,6

560

HHX

7,4

7,3

7580

HTX

7,4

7,6

3290

 

Kontakt til fagkonsulenten

Som jeg gentager på skrift og i tale, hver gang jeg har muligheden herfor, så kan jeg allerbedst lide mit arbejde som fagkonsulent i mødet med fagkolleger i diverse sammenhænge, så jeg håber, at vi ses derude – men hvis ikke vi lige fanger hinanden ansigt-til-ansigt, så er man også altid velkommen til at kontakte mig på mail eller telefon.

 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.