Forløb
Ret og pligt - Et eksempel på et forløb
Ret og pligt er nyt kernestof på samfundsfag A, B og C. Forløbseksemplet giver forslag til aktiviteter, litteratur og emner om ret og pligt. Lektionerne er tilrettelagt så det er muligt udvælge/fravælge enkelte lektioner i det samlede forløb.
Materialet er leveret af fagkonsulenten som supplement til vejledningen for faget.
I de senere år, er der kommet en stadig stigende interesse for begreberne ”ret” og ”pligt”. Hvor man tidligere ofte fokuserede på de rettigheder, man har som borger i et samfund, så er der i de senere år kommet en stadig større fokus på ”pligten” – hvilke forpligtelser har vi egentlig overfor det samfund eller det fællesskab vi lever i.
Med andre ord har der fx tidligere været fokus på ”retten til at stemme i forbindelse med et valg”, men kan man også tale om ”pligten til at stemme?”, vi taler om ”retten til at modtage SU, men kan man også tale om ”pligten til efterfølgende at bidrage til det danske samfund?”, vi har ”ret til at modtage sociale ydelser”, men i hvilken udstrækning har vi ”pligt til at tage et arbejde?”.
Følgende er et undervisningsforløb, hvor der er fokus på ”rettigheder og pligter i et demokratisk samfund” og på forholdet mellem dem.
Lektionsplan
Lektion 1: Intro: Hvad er min ret?
Lektionen anvendes til at få introduceret begrebet ”ret” eller ”rettighed”. Det vil være oplagt at anvende fx Marshalls opdeling i individuelle, politiske og sociale rettigheder.
I grupper eller på klassen udarbejdes et skema, hvor der gives eksempler på hhv. individuelle, politiske og sociale rettigheder – gerne suppleret med konkrete eksempler fra hverdagen.
Læs fx Jacob Glenstrup Jensby, Anders Ellegaard Pedersen og Peter Brøndum: ”Politikbogen” Columbus 2017 s. 187 – 193.
Til læreren: læs evt. Mads Meier Jäger: T.H. Marshall og det moderne medborgerskab, Tidsskrift for velfærdsforskning 2000 vol.3 s.223
Lektion 2: Hvad er min ret? – at være statsborger.
Lektionen handler om at få eleverne til at forstå forskellen mellem statsborgerskab og medborgerskab.
Lad eleverne undersøge forskellen på, hvad der er forskellen via opslag på internettet – fokuser fx på:
- Hvordan kan man opnå statsborgerskab?
- Hvad er det man bruger et statsborgerskab til?
Links til inspiration (fokus på statsborgerskab):
Om dansk statsborgerskab. Borger.dk
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Institut for menneskerettigheder
Ekstra
På statsborgerskabsprøve.com kan elever prøve en gratis version af indfødsretsprøven – dette kunne evt. udmunde i en diskussion om, hvad der ifølge eleverne er vigtigt i forhold til at opnå dansk statsborgerskab.
Suppler evt. med en diskussion om, hvorvidt/hvorfor det at have et statsborgerskab er vigtigt. Denne diskussion kan også inddrage Honneths anerkendelsesteori.
Som introduktion til den kommende lektion opsummeres der i forhold til rettigheder. Indebærer disse rettigheder, at der følger pligter – elevdiskussion
Lektion 3: Hvad er min pligt?
I forbindelse med bogen Peter Brøndum og Thor Banke ”Luk samfundet op”, er der lavet nogle små partivideoer – også om rettigheder og pligter.
Hvilke overvejelser vedr. pligter kommer til udtryk i de forskellige små klip.
Rettigheder og pligter. Korte videoklip med politikere fra ni partier, luksamfundetop.dk
Lad evt. eleverne gruppevis samle op på, hvad det indebærer at vi som borgere har pligter i forhold til fællesskabet.
Lektion 4: Ret og pligt og de politiske ideologier
I forbindelse med Marshall begreb om medborgerskab vil det være oplagt at undersøge begreberne ud fra politiske ideologier – nedenfor er der links til de politiske partiers principprogrammer – overvej følgende:
- Hvilke typer af rettigheder er der fokus på (anvend fx Marshalls definitioner).
- Hvad er forholdet mellem rettigheder og pligter.
- Er det muligt at sammenkoble ideerne om rettigheder og pligter med partiernes politiske ideologier?
Partiernes principprogrammer - listet efter Folketingets oversigt over partier pr. september 2021.
Www.Socialdemokratiet.dk
Www.Venstre.dk
Www.Sf.dk
Www.Radikale.dk
Www.Enhedslisten.dk
Www.Konservative.dk
Www.Nyeborgerlige.dk
Www.Liberalalliance.dk
Www.Alternativet.dk
Www.Kd.dk
Sambandspartiet (Sambandsflokkurin)
Lektion 5: Ret og pligt i den danske velfærdsstat – hvor skal vi hen?
Udgangspunktet er elevernes kendskab til velfærdsmodeller. Indled timen med en klassediskussion, hvor væsentlige pointer bliver fremhævet i forhold til forholdet mellem ret og pligt i det enkelte velfærdsmodeller – fokusér i den forbindelse på modellernes ideologiske grundlag.
Anvend nedenstående artikler til at undersøge forhold mellem ret og pligt i udtalelser fra Socialdemokratiet og overvej hvilken betydning forholdet mellem ret og pligt har for Socialdemokratiets syn på velfærdsstaten.
Socialdemokraternes nye syn på ret og pligt.
Jørn Henrik Petersen, altinget.dk, 27.5.2014.
Mette Frederiksen blæser til ideologisk kamp.
Gitte Redder og Allan Christensen, ugebreveta4.dk, 18.9.2015.
Mette Frederiksen vil trække på gamle værdier og dyder.
Denoffentlige.dk, 23.4.2017.
Lektion 6: Diskursanalyse – har forholdet mellem ret og pligt ændret sig i konkurrencestaten?
Det forventes at eleverne har kendskab til diskursteori – ellers kan en introduktion findes her. Kjeld Mazanti Sørensen ”Ideologi og diskurser” Columbus s. 119-134 (evt. kun dele heraf afhængigt at elevernes forhåndsviden)
Elever, der har tidligere har beskæftiget sig med Foucault, kan også anvende det.
Som intro kan evt. bruges (kan hjælpe eleverne til en forståelse)
Konkurrencestaten er en vækststat,
Peter Nielsen, lektor på RUC, og Maria Reumert Gjerding, tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, på Information.dk
Udarbejd en diskursanalyse med udgangspunkt i nedenstående interview.
Interviewet er et interview med Joachim B Olsen (LA). I interviewet (ca. 17 min) taler han om arbejdsmarkedet og den danske velfærdsstat. ”Ret og pligt” bliver omtalt implicit.
http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=081502081100 (kræver uni-login)
Lektion 7: Integration af flygtninge og indvandrere - medborgerskab
I undersøgelsen ”Medborgerskab 2017” kan man få et overblik over indvandrere og efterkommeres tilknytning til Danmark.
Undersøg i hvilken udstrækning indvandrere og efterkommere føler sig som med borgere med udgangspunkt i nedenstående links
Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark
Notat, Udlændinge- og Integrationsministeriet 2017
Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016
Rapport, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet 2016
Lektion 8 og 9: Integration af flygtninge og indvandrere – ret/pligt og medborgerskab
Med udgangspunkt i følgende links skal eleverne vælge en af målsætningerne – eleverne skal efterfølgende undersøge, hvordan det går ved at uddybe de konklusioner, man ser i barometeret.
Det nationale integrationsbarometer - integrationsbarometer.dk/sammenlign
Til at uddybe kan følgende anvendes:
Morten Hansen Thorndal: ”Ærkedansker – perkerdansker” Columbus.
INDVANDRERE I DANMARK 2017
Rapport, Danmarks Statistik 2017 (133 sider)
Lektion 10: Perspektiver på medborgerskab
Følgende sider sætter yderligere perspektiver på medborgerskabsbegrebet og kan med held anvendes som en slags opsummering på forløbet under arbejdsspørgsmål – ”Hvad er en god medborger?”
Jacob Glenstrup Jensby, Anders Ellegaard Pedersen og Peter Brøndum: ”Politikbogen” Columbus 2017 s. 193 – 200
Lektion 11: Har man pligt til at være frivillig?
Se følgende interview med Frivilligrådets tidligere formand, Susanne Larsen.
Benyt interviewet til at opstille relevante problemformuleringer med dertilhørende problemstillinger
Diskutér hvorvidt I er enige i de pointer, der kommer i interviewet.
Skal frivillighed være en pligt? Video (25 min), Interview med Frivilligrådets tidligere formand, Susanne Larsen, Jyskebank.dk
Lektion 12: Perspektiver på ret og pligt.
Hvor langt rækker pligten?
Om bæredygtighed
Omstilling til en bæredygtig fremtid nu.
Information.dk, 13.3.2013.
Bør vi spise mindre kød for klimaets skyld?
Jonas Salomonsen på Videnskab.dk, 29.11.2010.
Medborgeren som forbruger
Demokratiet og den forbrugeristiske medborger.
Kristeligt-dagblad.dk, 27.9.2011
Kreditering
Udarbejdet af Morten Hansen Thorndal.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.