Aktivitet
Anvendelsen af filmene Bag Smilet 1-3
”Bag Smilet” er tre film der handler om unge LGBTI-personer. De handler om udfordringer i relation til omgivelsernes reaktionsmønstre på deres køn og seksualitet.
Hver af de tre film tager udgangspunkt i individuelle oplevelser, som så perspektiveres i et psykologisk perspektiv, et menneskerettighedsperspektiv, og et medmenneskeligt perspektiv.
Det kan være en god ide at bruge filmene i en faglig sammenhæng, hvor kravene til eleverne er at være kompetente analytikere.
Filmene kan således indgå som eksempler i sociologiske forhold på minoritetsproblematikker, normer og normalitetsforestillinger, socialisation og roller, ligesom de også egner sig til illustration at sociale hierarkier og uformelle sanktioner (se forslag under forløb). De kan også bruges i forbindelse med et historieforløb om opgøret med de traditionelle normer i det 20 og 21 årh samt i psykologiundervisningen mf.
Materialet egner sig også godt i forbindelse med opbygning af en god klasserumskultur og som en udmøntning af de gældende regler om skolernes anti-mobbe strategi.
Til hver af de tre film findes der en undervisningsbeskrivelse, der er rettet mod brug i ungdomsuddannelserne (mediehuset-kbh.dk).
Hovedpointer
Man kan ”plukke” i filmene for derigennem at tydeliggøre faglige problemstillinger omkring majoritetskultur overfor minoritetskultur, ”hverdagslivets sociologi” (Schutz) og socialkonstruktivismen (Berger/Luckmann), socialpsykologi og socialisationsteori, kriminalitets- og hadforbrydelser.
Styrken ved de tre film i samlingen ”Bag Smilet” er først og fremmest, at de alle tre skildrer en person, der har være igennem en livskrise som en konsekvens af deres kønsidentitet og seksualitet. Dette personperspektiv giver eleverne mulighed for umiddelbar identifikation med de tre personer og mulighed for at forholde sig til den måde, som LGBTI-personer oplever reaktionerne fra omgangskredsen. Filmene viser, hvordan de tre personer på hver deres måde er lykkedes med at løse problemerne, men også at det har haft store sociale og psykiske omkostninger. Pointen i en undervisningssammenhæng er, at udfordringerne alle peger på, at omgangskredsen, som eleverne er jævnaldrende med, har så afgørende en betydning for LGBTI-personernes livskvalitet.
En anden kvalitet ved filmen er, at den indeholder analyser af det heteroseksuelle kulturregime set ud fra et LGBTI-perspektiv. Kernepunktet for analysen og kritikken af det heteroseksuelle kulturregime er således et rettighedsperspektiv og et fokus på overgreb og diskrimination af LGBTI-personer i hverdagen.
Nogle elever vil være præget af bestemte forforståelse vedr. LGBTI-personer, som kan give sig udslag i forskellige forbehold overfor emnet. På den måde skal man ikke være blind overfor de udfordringer i form af strukturelle reproduktionsmekanismer omkring LGBTI, som man evt også selv udøver som lærer og som man møder hos nogen elever. Dét kan man dog komme ud over, når man overvejer emnets centrale betydning ikke ”bare” fordi LGBTI-personer marginaliseres som en følge af deres køn og seksualitet, men i høj grad også fordi LGBTI er en modkultur i hvilken majoritetskulturen kan spejle sig og problematisere de institutionaliserede handlemønstre, ”commen-sense” forståelser og hele den sociale livsverden, som til stadighed reproduceres i det heteroseksuelle majoritetssamfund.
I det følgende præsenteres og sekvenseres hver af de tre film kort.
Om ”Bag smilet (film nr. 1) Krop og diskrimination”
Filmen er bygget over den transkønnede Oliver H. Dues vej, fra som barn og ung at fortrænge sin kønsidentitet til at vedkende sig den i dag. Filmen viser hvordan omverdenen bliver provokeret og kommer i konflikt med Oliver H. Due. Det er hans transkønnethed, der ikke passer ind i samfundets heteroseksuelle kønsforståelse. Filmen ”Bag smilet” handler om de udfordringer, der opstår i spændingsfeltet mellem ”jeg-personligheden” (den ”jeg” er) og de øvrige af individets samfundsrelaterede identiteter (den kollektive, den personlige og den sociale identitet).
Eksperter stiller i løbet af filmen skarpt på problemstillinger omkring individets socialisering, dets juridiske rettigheder og det nære samfunds ansvar overfor den enkelte.
Skitse til en oversigt over problembehandling i filmene
Bag smilet 1: |
Tidsangivelse for sekvens |
Problematik |
Forslag til anvendelsesmuligheder |
Øvrige kommentarer |
Krop og diskrimination |
1:20 - 4:51 |
Introduktion til problematikken omkring transkønnedes udsathed |
Introduktion til de udfordringer og problemer som transkønnede står over for. |
Der er tale om ekspertudtalelser. |
Krop og diskrimination |
4:51 - 6:12 + 15:52 - 17:11 |
En transkønnet barndom |
Eksempel på udfordringer i den sekundære socialisation (kønsroller, kønsidentitet), herunder mobning. |
Personlig historie: Hvordan oplever og reagerer man på den dobbelte udfordring omkring identitetsarbejdet og omgivelsernes reaktioner. |
Krop og diskrimination |
6:12 - 17:54 |
Omgivelsernes reaktioner på Transkønnede |
Interaktion i de sociale grupper, roller, normer, |
Ekspertudsagn dokumenteret gennem personlige oplevelser: De centrale begreber er: Marginalisering, positiv og negativ diskrimination, minoritetsstress. |
Krop og diskrimination |
17:55 - 21:30 |
Juridisk vinkel på diskrimination og hadforbrydelser |
Er løsningen på diskrimination lovgivning |
Ekspertudsagn vedr. muligheder for at forfølge diskrimination og overgreb via domstole og arbejdsmarkedsregler. |
Krop og diskrimination |
21:30 - 25:08 |
Gode råd og opfordringer vedr. social omgang og adfærd |
Forskellige bud på hvordan vi kommer diskrimination og mobning til livs? |
Eksperterne og hovedpersonen. |
Om ”Bag Smilet (film nr. 2) ”Kønsidentitet og mobning”
Bag Smilet (2) ”Kønsidentitet og mobning” handler om Simone Marie Andersen, der er lesbisk og i en tidlig alder har fundet sin kønsidentitet. Hun har været udsat for en række sociale sanktioner på grund af sin seksualitet. Et spørgsmål, der går igen i filmen, er, hvornår daglig tale kan identificeres som mobning. Der er både et lovmæssigt synspunkt og et moralsk synspunkt at tage stilling til.
Bag Smilet 2. |
Tidsangivelse for sekvens |
Problematik |
Forslag til anvendelsesmuligheder |
Øvrige kommentarer |
Kønsidentitet og mobning |
0:44 - 6:05 |
Introduktion til filmens problemstilling |
Indkredsning af mobbefænomenet med særlig fokus på LGBTI-personer |
Hvad er mobning, hvorfor sker der mobning af LGBTI-personer? Ekspert udsagn |
Kønsidentitet og mobning |
6:06 - 8:18, 9:10 - 10:23,11:20 - 11:52 |
Omgivelsernes reaktion på homoseksuelle ”der springer ud” |
Velegnet til diskussion om kulturen på en uddannelsesinstitution. En god case til psykologiundervisningen. |
Personlig historie - |
Kønsidentitet og mobning |
8:18 - 9:10,10-23 - 11:52 |
Analyser af mobning |
Adfærd i sociale grupper |
Ekspertudsagn |
Kønsidentitet og mobning |
11:52 - 13:3818:47 - 19:47 |
Biologiske og psykologiske forklaring på reaktionerne hos omgivelserne |
Sociale gruppers reaktionsmønstre. |
Ekspertudsagn og personlige oplevelser |
Kønsidentitet og mobning |
13:38 - 15:0019:45 - 21:20 |
Konsekvenser af mobning |
Sundhed og mobning |
Eksperter |
Kønsidentitet og mobning |
15:00 - 16:00 |
Omfanget af mobning |
Data usikkerhed |
Ekspert |
Kønsidentitet og mobning |
16:00 - 17:25 |
Jura og regler vedr. mobning |
Diskussion af hvad der er gældende regler på ens egen uddannelse. Kan evt foretage en kvalitativ undersøgelse på skolen af forholdet mellem regler og kulturel praksis |
Relateret til ungdomsuddannelserne |
Kønsidentitet og mobning |
17:25 - 18:47 |
Kønsidentitetens udvikling |
|
|
Kønsidentitet og mobning |
21:08 - 25:00 |
Perspektivering |
Hvordan kan mobningen bekæmpes |
|
Om ”Bag smilet (film nr. 3) - Seksuel orientering og hadforbrydelser”
Bag smilet (3) ”Seksuel orientering og hadforbrydelser” handler om Frederik Julius Dahler, der er homoseksuel og har været udsat for en hadforbrydelse. Han har været igennem en personlig udvikling, hvor den åbne erkendelse af hans seksualitet skete ind i teenageårene. Han har mange oplevelse af chikane og mobning, og han har været udsat for en decideret handforbrydelse. Filmen beskæftiger sig med det juridiske og det kulturelle aspekt omkring mobning og hadforbrydelser. Indholdet relaterer sig såvel til dialog om kulturen på uddannelsesinstitutioner, som den også er velegnet til at indgå i et kriminalitetsforløb.
Tidsangivelse for sekvens |
Problematik |
Forslag til anvendelsesmuligheder |
Øvrige kommentarer |
|
Seksuel orientering og hadforbrydelse |
Indtil 4:25 |
Introduktion og præsentation |
|
En række statements |
Seksuel orientering og hadforbrydelse |
4:25 - 6:38 |
Erkendelse af individets seksualitet |
Velegnet case til psykologiundervisning. |
Personlig vinkel og ekspertudsagn |
Seksuel orientering og hadforbrydelse |
6:38 - 8:15, 9:15 - 12:4720:32 - 21:28 |
Mobning og hadforbrydelse |
Diskussion af homoseksuelles udsathed på grundlag af konkrete eksempler på hvordan homoseksuelle udsættes for mobning og hadforbrydelse i det offentlig rum. |
Personlig vinkel |
Seksuel orientering og hadforbrydelse |
8:15 - 9:15 |
Hvorfor reagerer omgivelserne negativt gennem mobning og hadforbrydelser |
Analyse af adfærd i sociale smågrupper |
Eksperter |
Seksuel orientering og hadforbrydelse |
12:47 - 20:32 |
Det juridiske perspektiv. |
Ofrenes mulighed for at opnå juridisk oprejsning og retfærdighed. |
Eksperter og personlig vinkel |
Seksuel orientering og hadforbrydelse |
21:50 - 22:27 |
Forholdsregler i forbindelse med vold |
Hvordan skal LGBTI-personer agerer når de optræder i det offentlige rum? |
Ekspertudsagn |
Seksuel orientering og hadforbrydelse |
22:27 - slut |
Hvordan kommer vi fri af hadet mod LGBTI- segmentet i samfundet |
Diskussion af hvordan vi kan komme fri af hadet mod LGBTI-segmentet i samfundet |
Eksperterne og en opfordring til de unge på ungdomsuddannelserne fra Frederik |
Kreditering
Jørgen Lassen
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.