Forløb
Forløb om arbejdsmarkedsforhold
Arbejdsmarkedsforhold og konkurrenceevne er nyt kernestof på samfundsfag A og B. Forløbsplanen give eksempler på aktiviteter, litteratur og indhold.
Materialet er leveret af fagkonsulenten som supplement til vejledningen for faget.
Forløbet dækker følgende kernestof:
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminolog
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Om arbejdsmarkedsforhold
Voksne danskere tilbringer i gennemsnit ca. 1/3 af deres vågne tid på arbejdsmarkedet. Det er her de fleste af os henter vores indkomst. Vi bruger tid på uddannelse, således at vi har de kvalifikationer, der er nødvendige for at vi kan klare os – gøre karriere – på arbejdsmarkedet.
Ikke alene spiller arbejdsmarkedet en vigtig rolle for privatøkonomien, men det er også her vi henter vores selvtillid og store dele af identiteten (’hvad laver du så? er ofte de første spørgsmål man får ved middagsselskabet, når man møder en ukendt’) og det er på arbejdsmarkedet, at der etableres venskaber.
Set i et større perspektiv er arbejdsmarkedets funktionsmåde afgørende for et centralt økonomisk mål som økonomisk vækst, ligesom tilknytning til arbejdsmarkedet er bestemmende for den enkelte husholdnings velstand og velfærd.
At arbejdsmarkedet også har politiske interesse.
Arbejdsmarkedspolitik, hvor politikerne forsøger at regulere arbejdsmarkedet, spiller en central rolle som et strukturpolitisk værktøj til at sikre et tilstrækkeligt udbud af en velkvalificeret arbejdsstyrke.
På arbejdsmarkedet bestemmes tre grundlæggende økonomiske størrelser: beskæftigelsen, ledigheden og lønnen. Udviklingen på arbejdsmarkedet har dermed afgørende betydning for den enkelte husholdningsøkonomi og levevilkår og samfundsøkonomien som helhed.
Omfang
11 lektioner. Planen er baseret på 90 minutters lektioner.
Forløbsplan
Lektion 1
Eleverne skal hjemme:
- Interviewe forældre og bedsteforældre om deres tilknytning til arbejdsmarkedet (stikord: uddannelse, faglært, ufaglært, kontor, butik, offentlig privat hvordan bliver/blev løn- og arbejdsvilkår fastsat, fagforening, A-kasse, strejke, løn, oplevede forbedringer/stramninger, kønsforskelle).
- Finde mindst tre forskellige supplerende materiale omhandlende arbejdsmarked (søge på Infomedia)
- Matrixgruppearbejde: Finde fællestræk/forskelle. Systematisere materialet àkort fremlæggelse
- Diskussion: Hvordan har arbejdsmarkedet udviklet sig? Egne erfaringer med arbejdsmarkedet?
Lektion 2
Grundlæggende begreber.
- Arbejdsstyrke (udbud af arbejdskraft)
- Erhvervsfrekvens
- Beskæftigelsesfrekvens (samlet beskæftigelse = efterspørgsel efter arbejdsdkraft)
- Arbejdsløshed
- Delmarkeder (uddannelse, geografi, mobilitet)
Materialer
Tabel 17.1. i Samfundsstatistik 2017, side 83. Konstruere grafer, beregninger.
Figur (model) over tilgange og afgange til arbejdsmarkedet. Fx Økonomi ABC side 94
Lektie: Clemmesen og Henriksen, Økonomi – principper, praksis og perspektiver, side 228-233
Lektion 3
Den danske model
Grundtræk: Økonomi – principper, praksis og perspektiver, side 233-238
Det danske arbejdsmarked.dk Om hvordan det danske arbejdsmarked - "den danske model" - er indrettet og hvilke styrker og svagheder det giver Danmark i en verden præget at globale muligheder og risici.
Den danske model faos.ku.dk/.
Udfordringer for den danske model (www.detdanskearbejdsmarked.dk)
Elevoplæg
Lektion 4
Arbejdsløshed og løn og arbejdsløshed. Konkurrenceevne
Økonomi – principper, praksis og perspektiver, side 238-246
Tabeller og grafer fra Samfundsstatistik side 86-89
Konkurrenceevne (især lønkonkurrenceevne og strukturel konkurrenceevne)
Lektion 5
Flexicurity
Per Henriksen, Økonomi ABC, side 92-96
Til læreren: Bredgaard m.fl. (red.): Dansk arbejdsmarkedspolitik side 97-114, Jurist- og økonomforbundets forlag 2017
Evt.: Temaside om flexicurity (www.faos.ku.dk)
Lektion 6
Arbejdsmarkedspolitik
Økonomi – principper, praksis og perspektiver, side 246 – 254
- Stramning
- Opkvalificering
Til læreren: Bredgaard m.fl. (red.): Dansk arbejdsmarkedspolitik, kapitel 1 og 2, Jurist- og økonomforbundets forlag 2017
Peder Pedersen og Nina Smith, ”Øget vækst i Danmark – flere hænder eller nye reformer” in Samfundsøkonomen nr.4, december 2016.
Lektion 7
EU’s indre marked
- Vandrende arbejdstagere
- Velfærdsturisme
- Løndumping
Internationale udfordringer (www.detdanskearbejdsmarked.dk)
(evt. læse noget generelt om Det indre marked (Branner, Det politiske Europa eller lignende)
Krisetid i Europa - fri bevægelighed Film, 27 min. Mediehuset-kbh.dk
Hvilke aktører optræder i filmen? Hvilke holdninger giver de udtryk for i forhold til arbejdskraftens frie bevægelighed?
Til læreren: Flemming Ibsen og Jørgen Stamhus, Arbejdsmarkedsøkonomi, kap. 14, Jurist- og økonomforbundets Forlag.
Lektion 8
Arbejde og identitet/klasser/hvorfor arbejder vi?
Henning Jørgensen, Kun folk i arbejde er ligeberettigede samfundsborgere, Information 6.6.2015.
Peter Gundelach, Ind i sociologien, Gyldendal 1990, side 73-85
Lektion 9-10:
Projektarbejde omkring temaer:
a) Prekariat
- Altinget 21.oktober 2017: "Borgerløn er det eneste, der kan redde prekariatet"
- Politiken 23.september 2017: Giv et månedligt beløb til alle, og se samfundet blomstre
- Information 15.februar 2015: Prekariatet – nutidens udsatte
- Den nye kapitalismes klassestruktur og klassekamp Artikel af AF ERIK CHRISTENSEN. Modkraft.dk.
b) Deleøkonomi/platformsøkonomi
c) Opbakning til fagforeninger?
- Statistikbanken: LONMED1
d) Teknologi: Robotter - digitalisering
- Politiken 8.november 2017: Robotterne kommer – og med dem kommer der jobs.
- Børsen 14.juni 2017: Jobtyven er teknologi, ikke frihandel
- Altinget 5.maj 2017: Robot-professor: Frygten for robotter som overtager arbejdet er kraftigt overdrevet
- Altinget 12.juni 2017: Robotterne kommer: Flere danskere er begejstrede end skræmte
e) Integration (flygtninge, indvandrere, efterkommere)
- Indvandrere i Danmark. 2017. Danmarks Statistik. Kapitel 3.
- Morten Hansen Thorndal, Ærkedansker – perkerdansker.
f) Globalisering og arbejdsmarkedet?
- Globalisering af arbejdsmarkedet Marianne Levinsen (fremtidsforsker): Globalisering og arbejdsmarkedet. YouTube 8, 23 min.
- Information 11.november 2014. Globaliseringen udfordrer den danske model.
- Globaliseringen gavner især lavtlønnede lyder det fra regeringen i analyse. TV2 –Nyheder.
- Information 6.januar 2018: Manden der forudså Trump og Brexit advarer igen: Næste trussel er hyperglobaliseringen.
Eleverne skal i videst mulig omfang selv finde materiale.
Hver gruppe udarbejder præsentation, med max 10 slides som skal indeholde:
- Præsentation af problemet, herunder hvordan grundlæggende træk ved danske arbejdsmarkedsforhold udfordres
- Holdninger til problemet
- Løsninger
Og forskellige materialetyper:
- Statistik
- Kvalitativ empiri
- Model
Lektion 11
Opsamling/hjemmeopgave (vejledende eksamenssæt)
Kreditering
Udarbejdet af Per Henriksen
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.