Finansiel dannelse på de gymnasiale uddannelser

Finansiel dannelse - en begrebsafklaring

I gymnasieskolen gives der allerede en række muligheder for at arbejde med økonomi og økonomiske problemstillinger i forskellige kontekster, selvom finansiel dannelse ikke figurerer som et eksplicit fagligt mål eller et kernestofområde i den brede fagrækkes læreplaner.

I nedenstående inspirationspapir er det primære fokus på fagenes mulige bidrag til den finansielle dannelse, med inddragelse af såvel privatøkonomiske som samfundsøkonomiske perspektiver.

I det merkantile gymnasium (hhx) introduceres eleverne allerede i grundforløbet i ØG (Økonomisk grundforløb) til privatøkonomiske problemstillinger og grundlæggende økonomisk tænkning. Ifølge læreplanen til Økonomisk grundforløb (ØG) er formålet bl.a., at eleverne skal ”indse betydningen af at kende til og forstå økonomisk tænkning”. Udover at fremme og understøtte elevernes økonomiske nysgerrighed tidligt i uddannelsen, skal eleverne opnå evne til at forstå og løse økonomiske problemer ved at bruge økonomiske modeller, begreber, redskaber og samtidig arbejde med, hvordan matematik kan indgå som hjælpeværktøj i forhold til at løse økonomiske problemstillinger.

Arbejdet med finansiel dannelse ligger således i umiddelbar forlængelse af Økonomisk grundforløbs fokus på privatøkonomi, og i de merkantile fag på hhx-uddannelsen (International økonomi (IØ), Afsætningsøkonomi (AØ) og Virksomhedsøkonomi (VØ) er fokus på at understøtte den generelle økonomisk dannelse en naturlig del af det enkelte fags identitet og studieretningssamarbejdet. Arbejdet med finansiel dannelse kan dog også anskues i et bredere fagperspektiv samt på de øvrige gymnasiale uddannelser (stx, htx, hf) ved at inddrage eksempelvis de humanistiske fags muligheder for at tematisere økonomiske perspektiver og problemstillinger. Desuden kan økonomisk dannelse organisatorisk indtænkes på alle ungdomsuddannelser i form af flerfagligt samarbejde, temadage og lignende.

Finansiel dannelse kan på den måde forstås som et flerperspektivisk begreb. På den ene side forudsætter begrebet om finansiel dannelse en viden om konkrete faglige redskaber, der kan kvalificere finansielle livsvalg som fx budgetlægning og lånoptagelse, mens det på den anden side også forudsætter en mere abstrakt forståelse af, hvad økonomi er på baggrund af både historiske, kulturelle og sociale perspektiver og problematikker, som eleverne igennem økonomisk dannelse i bred forstand kan få indsigt i.

At være finansielt dannet er derfor ikke udelukkende et spørgsmål om at have en grundlæggende viden om privatøkonomi men også om samfundsøkonomi samt det at være i stand til som et myndigt og ansvarligt individ at kunne afkode og bruge det historie- og kulturskabte sprog, der knytter sig til finansielle aktiviteter, penge som fænomen, finansaktører og finansielle forhandlinger i et komplekst samfund på mange forskellige niveauer – fra den nære livskontekst til den store samfundskontekst. Finansiel dannelse handler derfor også om at have faglig indsigt i og evne til at kunne interagere med og navigere i de særlige kontekster, hvor økonomiske livsvalg finder sted, afhænger af og formes af forskellige magtstrukturer, normer og livsbetingelser. At aktivere og styrke livsduelighed på baggrund af en viden om og evne til at træffe velovervejede og velinformerede finansielle livsvalg er på den måde nogle af de grundlæggende aspekter af det at være såvel finansielt som økonomisk dannet.

Således er der mange gode grunde til at inddrage og arbejde med finansielle og økonomiske perspektiver og problemstillinger i undervisningen i flere forskellige fag.

Nedenstående giver inspiration til, hvordan der i faglige samspil og i en række andre fag end de merkantile fag på hhx, kan arbejdes med finansiel dannelse i praksis med udgangspunkt i en abstrakt forståelsesramme og en mere konkret anvendelsesorienteret ramme.

Enkeltfaglige perspektiver i udvalgte fag

	Abstrakt forståelse	Konkret anvendelse
Samfundsfag	Samfundsfag kan arbejde med at udvikle elevernes finansielle dannelse ved på mikro-/individniveau at undersøge antagelsen om det rationelt og egennyttemaksimerende individ, altså homo economicus. En undersøgelse på makroniveau kan tage afsæt i eksistensen af penge som abstrakt system og diskurser om det gode liv. Derudover kan man tage fat i mange relevante struktur/aktør-problematikker, eksempelvis i forbindelse med viden om identitet og sociale markører gennem forbrugsvalg, sammenhængen mellem penge og statusmarkører, digital vs. fysisk forbrugsadfærd og forholdet mellem mikro- og makroøkonomi.	Viden om økonomiens grundvilkår (ubegrænsede behov og knappe ressourcer) Evne til at udføre cost-benefit analyser på individniveau Viden om forholdet mellem udbud og efterspørgsel Viden om sammenhæng mellem privatforbrug og elasticitet (pris, indkomst etc.) Viden om indirekte skat (afgifter) som redskab til adfærd- og forbrugsregulering Viden om skattens sammensætning og den offentlige sektors opgaver Viden om arbejdsmarkedet
Historie/idéhistorie	Historiefagene kan undersøge og problematisere pengenes og gældsbegrebets (kultur-)historie med fokus på, hvordan økonomi, penge og gæld (og forestillinger om økonomi, penge og gæld) har været med til at forme menneskers levede liv gennem verdens og Danmarks historie. Der findes således mange historiefaglige muligheder for at arbejde med finansielle dannelsesperspektiver i både synkrone og diakrone sammenhænge.	Møntvæsenets og pengebegrebets opkomst og udvikling i Europa Middelalderkirkens syn på ågerkarle og skyldnere Udviklingen af bank- og kreditvæsen Oplysningstidens kritik af finansiel spekulation Masseforbrugets tid – fra personlig låntagning til afdragsordninger Demokratisering af forbrugskredit, husholdningernes gældsætning og kreditkortets indførelse Tilblivelsen af nye teknologiske lånemuligheder: Internetlån, sms-lån, kviklån som demokratisk kreditmulighed Idéen om det finansielle demokrati Overvågningskapitalismens historie
Matematik	Når der arbejdes med finansiel dannelse i matematik kan det give mening at se på privatøkonomi, som grundlæggende skærper elevens forståelse af sig selv som individ. Man kan se på forskellige former for lån og opsparing, indkomst, forbrug og købsadfærd. Man kan også se på ’spil med omtanke’ og spillevaner.	renter (nominel, effektiv, negativ, fast, variabel) gebyr ÅOP (årlig omkostning i procent) lån (kviklån, annuitetslån, serielån, realkreditlån) amortisering, restgældsbestemmelse ydelse afdrag, afdragsfrihed skat (bundskat, mellemskat, topskat) hovedkort, bikort, frikort udbud og efterspørgsel sandsynlighedsregning (spilteori)
Dansk	Når der arbejdes med danskfaget kan det give mening at sondre mellem det tekstreceptive og det tekstproduktive. Analyser af sagprosatekster, der sætter fokus på finansielle perspektiver, kan være med til at øge elevernes bevidsthed om økonomiens betydning for såvel samfundet som for det enkelte individ. Med udgangspunkt i perspektivet omkring livsvalg og hvilken betydning det enkelte menneskes finansielle og økonomiske situation får af betydning for et livsforløb, så kunne tekster der afspejler enormt rige og enormt fattige mennesker, være illustrerende. Sådanne tekster kunne danne grundlag for en diskussion.	Tekstreceptivt: Arbejde med dokumentarudsendelser, der tematiserer finansielle aspekter. Analytisk fokus på, hvordan de filmiske virkemidler underbygger dokumentarudsendelsers budskab. Arbejde med oplysningskampagner, der forsøger at få unge til at lade være med at spille og sætte dem i relation til reklamekampagner, hvor spilvirksomheder henvender sig til netop unge for at få dem til at spille. Tekstproduktivt: Arbejde med opinionsjournalistik, hvor eleverne skal skrive debatindlæg til diskussionen om, hvorvidt spil henvendt til unge skal forbydes eller ej. Arbejde med reflekterende genrer, hvor eleverne skal skrive om pengenes betydning i samfundet.

Flerfaglige perspektiver

Tematisk tilgang	Flerfaglige muligheder
1. Hvordan dannes vores forbrugsmønstre?	1a. Matematik-Dansk: Se et afsnit af Luksusfælden hvor man i matematik ser på beregningerne bag. Se på reklamer for et givent spil og i matematik beregne sandsynligheder for gevinst. 1b. Matematik-Samfundsfag: Udbud/efterspørgselskurver: Flerfaglig undersøgelse af mekanismer bag forbrug og købsadfærd. 1c. Kultur- og Samfundsfagsgruppen: Smør selv madpakke: Elever noterer i en periode, hvor mange penge de bruger i kantine. Herefter lægger de budget, indbetaler et mindre beløb (end det de brugte i kantine) og køber ind til fælles frokostspisning (en del af et projekt- og praktikforløb)
2. Forbrug i en digital tidsalder	2a. Dansk-Samfundsfag: Digital forbrugsadfærd og rollespil om at sælge et digitalt produkt (handlerummet.dk)
3. Gældsmennesket	3a. Dansk-Historie-Idéhistorie-Filosofi-Samfundsfag: Flerfaglig undersøgelse af gælds- og skyldnerbegrebets historiske udvikling og betydning - fra det personlige, lokale gældsforhold til det anonymiserede, abstrakte gældsforhold mellem låntageren og bankinstitutioner, shoppingcentre og internetudlånere. Herefter undersøges og problematiseres forskellige perspektiver på gæld som pengeskabelse og handelsvare. Forløbet afsluttes med en diskussion af den moralske modsætning mellem det entreprenante, investerende menneske og gældsmennesket.
4. Karrieperspektiver og livsvalg	4a. Samfundsfag-dansk: Der arbejdes med at lave en karakteristik af et muligt ’fremtids-mig’ med afsæt i drømmejob og livsønsker, herunder blik på uddannelsesveje, jobmuligheder (branchearbejdsløshed) og arbejdsvilkår (arbejdsmarked, overenskomster og fagforeninger). Herefter lægges et budget hvor også civilstatus, bopæl (geografisk og boligform), skattebetaling, kulturelt forbrug (f.eks. litteratur) og fritidsliv tænkes med.

Organisatoriske perspektiver

Ud over de ovenstående enkelt- og flerfaglige ideer kan der også organisatorisk arbejdes med finansiel dannelse. På skoleniveau kan det være oplagt at indtænke finansiel dannelse, når der planlægges mere dannelsesorienterede temadage og/eller fællestimer. Her kan finansiel dannelse eksempelvis kobles til karrierelæring og indgå som elementer i forberedelse af afgangsklassernes liv efter gymnasietiden med. Der kan fx fokuseres på det at flytte hjemmefra, livsduelighed og det gode liv.

Finansiel dannelse kan ligeledes være tema for et af de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til studieretningsprojektet (SRP) på stx eller et af de valgfrie forløb i studieområdet, der forbereder eleverne på htx og hhx til studieområdeprojektet (SOP).

Kreditering

Udarbejdet af fagkonsulenterne i Kontor for Gymnasier, maj 2021

Artikel

Finansiel dannelse - en begrebsafklaring

Enkeltfaglige perspektiver i udvalgte fag

Flerfaglige perspektiver

Organisatoriske perspektiver

Kreditering