Hjælp eleverne med at læse tyske tekster

Fra passiv til aktiv læsning

Mange elever bruger lang tid på at slå op, når de forbereder sig til en time. Men de får måske ikke hele sammenhængen med, fordi de fokuserer på de enkelte ord i stedet for på hele sætningen.

For at afdække elevernes måde at gå til en tekst på, kan du starte med at give dem et spørgeskema. Samtidig læser eleverne indirekte, hvordan de med fordel kan arbejde med forforståelse, etc. 

Hvad gør du, når du skal i gang med en læselektie i tysk?

1.  Jeg gør ikke noget.

2.  Jeg giver næsten op.

3.  Jeg tænker kort over, hvad der står på Lectio om teksten.

4. Jeg tænker på, hvad jeg skal bruge den til, og hvordan jeg så skal læse den.

5.  Jeg tænker mest på det tema, vi er i gang med – hvad jeg ved om det.

6.  Jeg tjekker lige fb.

7.  Jeg orienterer mig i teksten – ser på overskrifter, billeder el. illustrationer.

Hvad gør du, når du læser en tekst til tysk?

1. Så læser jeg bare.

2. Så tænker jeg på de spørgsmål, som læreren har stillet.

3. Så giver jeg let op – der er så meget, jeg ikke ved, når det er tekster på et andet sprog.

4. Så glemmer jeg at tænke med, fordi jeg ikke tror på, at jeg får noget ud af læsningen.

5. Så læser jeg teksten mere koncentreret, hvis jeg skal skrive noget ind i en padlet om teksten.

6. Så stiller jeg spørgsmål til teksten, mens jeg læser, og jeg prøver at finde svar på dem.

7. Så slår jeg mange ord op, og jeg bliver forvirret, fordi der ikke bliver noget flow i læsningen.

8. Så bliver jeg tit meget træt.

9. Så prøver jeg at huske det, jeg læser.

Hvad gør du, når du er færdig med at læse teksten?

1. Så er jeg faktisk færdig med den.

2. Så tænker jeg over, om der er nogle vigtige pointer.

3. Så skriver jeg nogle svar ned.

4. Så skriver jeg svar ind i den padlet eller google-doc, som jeg er blevet bedt om at skrive i.

5. Så har jeg fået styr på teksten og forbundet den med emnet, som vi arbejder med.

6. Så tænker jeg på, hvad vi mon skal bruge den til.

Når eleverne har svaret på spørgsmålene, tager læreren en snak med dem om deres vaner, og hvad der er klogt at gøre.

Dernæst kan læreren give dem en læselog. Læseloggen skal eleverne bruge, mens de læser lektien hjemme. De skal notere følgende:

• Hvilke ord slog du op?

• Noter en sætning du ikke helt forstod, men tror er vigtig

• Skriv en vigtig sætning ned

• Notér fem nøgleord fra teksten

• Hvad er tekstens tema?

• Hvad undrer dig?

• Hvad du gerne vil spørge om i timen

Sætningsopbygning og kendskab til sproget generelt

Forklar eleverne vigtigheden af at kunne identificere verber og forbindere (konjunktioner) i en sætning. Det vil hjælpe dem med deres læsning.

• Hvilken tid står sætningen i?

• Er der tale om en hel- eller en ledsætning?

• Led efter ord du kender

• Hvad er konteksten? Får du noget at vide i teksten eller i overskriften, evt et billede, som kan hjælpe dig på vej?

• Kan du se, hvilken genre eller teksttype der er tale om? 

• Mange ord ligner de danske (transparente) eller engelske/ fremmedord. Gæt.

Øvelse:

Tag en enkel tekst, og klip den op i flere dele. Giv dem gerne en overskrift og et en ledetråd, før de går i gang, for eksempel: Teksten er fra 1982 og har noget at gøre med DDR-tiden.

Lad eleverne samle tekstdelene til en hel tekst, hvor de har fokus på forbindere, tempus og indhold. Eleverne skal forklare, hvorfor de har valgt at sætte teksten sammen på denne måde, og hvad det er, de har fokuseret på, og hvad der har hjulpet dem. 

Kreditering

Dorthe Rasmussen Kjær, Rysensteen Gymnasium ud fra Merete Vonsbæk: “Fag og læsning”,  Dansklærerforeningens Forlag (Systime, i-bog)