Artikel

Biologi - Inspiration til virtuel undervisning

Her finder du idéer til digitale ressourcer og inspiration til planlægning af undervisning.

Digitale ressourcer der kan anvendes i de biologiske fag

Der findes en række digitale ressourcer som kan anvendes til virtuel undervisning. Nedenstående er blot tænkt som en inspiration.

Som underviser kan man vælge programmer, hvor eleven producerer noget: F.eks. PowerPoints, Podcasts/Vodcasts, Screencasts, Excel, PowerPoint, Youtube og Wikipedia.

Dertil kan man overveje afrapporteringen: Om præsentationerne og evalueringer alene skal være mellem underviser og den enkelte elev, eller om der kan være et formål i at lave delinger/peer-feedback mellem eleverne i den forlagte undervisning: Her kan man bruge GoogleDocs, Peer-Grade, OneNote, Dropbox, etc.
 

Didaktisk planlægning

Formen af et fjernundervisningsforløb afhænger af mange forskellige didaktiske valg og forudsætninger. Udgangspunktet er altid at tænke didaktik før man tænker digitale ressourcer.

Udvalget af webbaserede materialer, som frit kan anvendes i undervisningen er stadigt voksende – her er blot et lille udpluk:

  • Biotechacademy.dk/undervisning/gymnasialeprojekter
  • Biotechacademy.dk/e-learning

Mange af materialerne er didaktiserede og indeholder tekstmateriale, videoklip samt evaluerende spørgsmål til hele forløb. Men materialerne kan sjældent stå alene, og i mange tilfælde vil et forløb skulle afsluttes med en form for lærer-elev kommunikation. Enten i form af et skriftligt produkt eller fx som et screencast.

Eleverne kan også arbejde mere selvstændigt med at indsamle og analysere empiri fra databaser eller de kan forholde sig analytisk til en konkret problemstilling baseret på empirisk materiale. Eksempler på databaser kan findes under disse links:

  • Statens Serum Institut
  • Statens Institut for Folkesundhed
  • Idrættens analyseinstitut
  • Kræftens bekæmpelse
  • AU, Vildtudbytte-statistik

 

Eksperimentelt arbejde

Læreplanens krav om eksperimentelt arbejde kan i nogen grad opfyldes med virtuelle laboratorier som en del af det eksperimentelle arbejde.

 

Eksempler på virtuelle laboratorier med gratis brug:

Eleverne kan selvstændigt udføre feltarbejde som en del af økologiundervisningen. Her kan fx programmet iNaturalist anvendes til dataopsamling og dokumentation. Prøv fx at lade eleverne selv undersøge nærmeste vandløb/vandhul. Der findes i de fleste hjem en række redskaber, som med lidt kreativ tænkning, kan anvendes til at indsamle og opbevare dyr og planter i. Start eventuelt med at lade eleverne se demovideo af indsamlingsteknik/strategi, og afslut med at lade dem fremlægge biotiske/abiotiske forhold karakteristisk for deres lokalitet. På samme måde kan man i en terrestrisk undersøgelse lade dem selv udvælge en egnet lokalitet og opstille fangstglas, dokumentere jordbundsforhold, lysforhold (fx med LightMeter app.) osv.

I en række tilfælde kan det også være relevant at lade eleverne arbejde selvstændigt med indsamling af fysiologiske data. Det kan være i forbindelse med tema om kost eller træning, hvor eleverne selv indsamler og analyserer data (fx om vægt, kalorieindtag, RM eller lignende)

 

SARS-CoV-2-læringsaktiviteter

Man kan evt. lade eleverne læse 'Why outbreaks like coronavirus spread exponentially, and how to “flatten the curve”' fra Washington Post før eleverne arbejder med denne model. Denne model er tilpasset artiklen.

  • Eleverne skal downloade modellen (SARS-CoV2.nlogo) til deres computer (f.eks. skrivebordet). Bagefter skal de gå ind på netlogweb.org
  • Her skal eleverne vælge “choose file” (eller “vælg fil”) øverst til højre på siden. I Menuen, der kommer frem, skal de vælge ‘SARS-CoV2.nlogo’ filen som de lige har downloadet til deres computer (f.eks. skrivebordet).
  • Herefter er eleverne klar til at bruge modellen, køre simuleringer og besvare elevspørgsmål, som de nedenstående.

 

Forslag til elevspørgsmål

Prøv modellen ved at trykke ‘setup’ og derefter ‘patient-zero’ og så ‘kør-simulering’. Forsøg

at finde ud af hvad simuleringen viser og hvad plottet viser.

  1. Hvad betyder begrebet ‘patient-zero’?
  2. Klik på bjælken “NetLogo Code” nederst på siden og prøv at læse koden som beskriver modellen. Kig efter der hvor der beskrives hvilke farver der skal bruges. Hvad betyder farverne på personerne:
    1. Hvad kendetegner en blå person?
    2. Hvad kendetegner en gul person?
    3. Hvad kendetegner en orange person?
    4. Hvad kendetegner en lilla person?
  3. Hvordan passer ovenstående til de farvede kurver i plottet?
  4. Hvor lang tid går der før den lilla kurve er toppet, og de andre kurver er i 0?
  5. Hvad viser plottet, når kurverne er tegnet færdige?

Find information om inkubationstiden for COVID19 sygdommen og indstil ‘inkubation-tid’ i modellen.

Prøv at finde information om sandsynligheden for smitte og indstil ‘sandsynlighed-for- smitte’ i modellen.

 

  1. Ved at fastholde værdierne for både ‘inkubation-tid’ og ‘sandsynlighed-for-smitte’, kan du afprøve:
    1. Hvad det betyder for sygdommens udbredelse i befolkningen, at antallet af forsamlede personer (‘antal-personer’) er højt eller lavt?
    2. Hvad det betyder for sygdommens udbredelse i befolkningen, at antallet af personer som man interagerer med (’antal-medlemmer-i-netværk’ ) er højt eller lavt?
  2. Ud fra dine erfaringer med simuleringen, hvordan vil du så råde befolkningen i Danmark til at opføre sig for at undgå en for hurtig udbredelse af sygdommen COVID19?
  3. Stemmer dine anbefalinger overnes med myndighedernes anbefalinger? Hvorfor/hvorfor ikke?
  4. Er der forhold, som modellen ikke tager højde for? Hvilke? Hvordan kunne disse forhold indbygges i modellen? Hvordan skulle modellen opbygges, og hvordan tror du det ville påvirke simuleringen?
  5. Prøv at ændre sandsynligheden-for-smitte parametre. Hvad betyder en større sandsynlighed for smitte for udbredelsestiden af sygdommen COVID19?
  6. Hvad sker der, hvis inkubationstiden ændres? Prøv at holde de andre parametre fast, og find ud af hvad en forkortelse/forlængelse af inkubationstiden betyder.

 

Bonusspørgsmål

1. Hvad betyder navnene hhv. SARS-CoV2 og COVID19?

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.