Artikel

Fransk, italiensk og spansk - Inspiration til virtuel undervisning

Her finder du forslag til digitale ressourcer og inspiration til planlægning af undervisningen.

Denne vejledning giver anvisninger og inspiration til fjernundervisning i fransk, italiensk og spansk på de gymnasiale uddannelser.

 

Didaktisk planlægning

Formen af et virtuelt undervisningsforløb afhænger af mange didaktiske overvejelser, valg og forudsætninger. Udgangspunktet for planlægningen er altid didaktik. Altså læring før ressourcer. Et vigtigt spørgsmål er således: Hvilke ressourcer giver bedst mening for elevernes læring.

Brug og planlægning af virtuel undervisning i sprogfagene fransk, italiensk og spansk, afhænger også i høj grad af det tidsrum, som undervisningen skal tilrettelægges til. Det er som nævnt vigtigt at være opmærksom på, at valget af ressourcer skal understøtte elevernes læring bedst muligt.

 

Digitale ressourcer

Der findes en lang række relevante online og digitale ressourcer og platforme, som underviseren i sprogfagene fransk, italiensk og spansk kan anvende. Nedenstående er blot eksempler og forslag.

Indledningsvist skal det nævnes, at der i sprogfagene fransk, italiensk og spansk findes i- og e-bøger, portaler og grammatik-sites, som kan danne ramme og grundlag for undervisningen.

Der findes desuden en række digitale værktøjer. Disse digitale værktøjer og ressourcer kan kategoriseres således:  produktionsværktøjer, kommunikationsværktøjer, netmedierede Q&A værktøjer samt samarbejds- og delingsværktøjer (kategorier jf. Christian Dalsgaard: ”Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser”).

Produktionsværktøjer: Excel, PowerPoint, Word (alle online via office360), screencast-O-Matic

Kommunikationsværktøjer: Intrasystemer (Lectio, Ludus, Fronter etc.), sociale medier, Peer-Grade

Netmedierede Q&A værktøjer: Socrative, Kahoot, ProProfs, Quizlet, Jeopardylabs, Google Forms, Microsoft Forms, Textivate,

Samarbejde og delingsværktøjer: OneNote, OneNote Class Notebook, Sway, Google.docs, Dropbox, Office Mix, Textivate, Screenomatic

Værktøjer der kombinerer video med kommunikation: Big Blue Button

 

Særligt for fransk, italiensk og spansk

Digitale ressourcer i sprogfagene fransk, italiensk og spansk

Generel læring og grammatik Min læring

til skriftlig eksamenstræning: Prøvebanken Eleverne skal ikke tilgå denne platform, men læreren kan downloade opgaver herfra.

Restudy 

 

Digitale ressourcer specifikt for fransk

Tv5 - Træning generelt af alle kompetencer

Institut Francais

 

Digitale ressourcer specifikt for italiensk

www.lostudioitaliano.com

Generel træning af alle kompetencer

http://www.italiano.rai.it/ RAI, sprog og kultur 

 

Digitale ressourcer specifikt for spansk

Ved Det Grønne Bord Info vedrørende mundtlig prøve.

www.videoele.com - Generel træning af alle kompetencer.

https://studyspanish.com - The Spanish Study, Generel træning af alle kompetencer.

 

Yderligere generelle ressourcer

Digital dannelse

 

Didaktisk planlægning

Formen af et fjernundervisningsforløb afhænger som nævnt af mange didaktiske overvejelser, valg og forudsætninger. Udgangspunktet er altid at tænke didaktik, før man tænker digitale ressourcer. Altså hvilke ressourcer giver bedst mening for elevernes læring.

 

Evaluering af elevernes arbejde

På alle årgange og niveauer er det muligt at afvikle bl.a. skriftlige afleveringer og mundlige fremlæggelser som virtuel undervisning. Evaluering af både skriftlige og mundtlige afleveringer kan ske gennem en fokuseret vejledning og med præcise anvisninger på, hvordan både den enkelte elev og alle eleverne kan forbedre deres besvarelse jf. de faglige mål. Denne evaluering kan fx ske via Screencast-O-Matic, GoogleDocs, Textivate,  eller skolens intranet.

Træning af både mundtlig og skriftlig sprogproduktion kan desuden planlægges virtuelt eleverne imellem på forskellige platforme via fx chat, sms og mail. Konkret træning af fx lytteforståelse og grammatik kan ske på diverse hjemmesider.

 

Eksamenstræning for elever, der skal afslutte sprogfaget

På vej mod mundtlig prøve

Repetition af fx kernestoffet, herunder de emner der opgives til mundtlig prøve, og konkret eksamenstræning kan gennemføres via virtuel undervisning. Både repetition og konkret eksamenstræning kan afvikles gennem konkrete opgaver såsom mundtlige fremlæggelser af bestemte områder. Det kan være billedbeskrivelser og samtale om billedmateriale, personkarakteristikker, tale om almene emner samt udfoldelse af viden om kulturelle aspekter ud fra billedmateriale og konkret tekstgennemgang og tekstanalyse, resuméer af tekster samt beskrivelse af emner, som eleverne har arbejdet med i undervisningen.

Det er også muligt at lade eleverne udarbejde individuelle eller kollektive gloselister til de forskellige emner, der opgives til eksamen, ligesom de kan udarbejde glosetræningsopgaver til hinanden på de forskellige platforme. Eleverne kan ligeledes lave opsamlinger af de gennemgåede emner med henblik på perspektivering. Evaluering og tilbagemelding kan fx ske via ovennævnte ressourcer. Disse mundtlige fremlæggelser kan også foregå virtuelt eleverne imellem og afrundes med gensidig feedback, peerfeedback, jf. klart aftalte feedbackområder.

Træning af delprøve 1 kan ligeledes både træne og styrke elevernes mundtlige og skriftlige kompetencer og parathedssprog.

 

På vej mod skriftlig prøve

Repetition af fx kernestoffet, herunder konkret eksamenstræning af eksamensprøvesæt, kan ligeledes gennemføres via virtuel undervisning. Det kan afvikles gennem aflevering af enten delprøve 1 og/eller delprøve 2 samt samlet aflevering af hele prøvesæt. Det anbefales at benytte prøvesæt på tværs af skoleformer for at udvide mængden af tilgængelige sæt. Eleverne kan ligeledes lave skriftlige opsamlinger af de gennemgåede emner, ligesom de kan lave de opgaver, der er nævnt under afsnittet "På vej til mundtlig prøve" som skriftlige afleveringer, så de gensidigt træner deres parathedssprog både mundligt og skriftligt i relation til de gennemgåede emner.

Eleverne kan ligeledes udarbejde "Delprøve 1"- lignende opgavesæt i relation til de tekster, de har arbejdet med til gensidig løsning.

Evaluering og tilbagemelding af de skriftlige afleveringer kan fx ske via oven nævnte ressourcer. Disse mundtlige fremlæggelser kan også foregå virtuelt eleverne imellem og afrundes med gensidig feedback, peerfeedback, jf. klart aftalte feedbackområder.

Prøvesæt fra Prøvebanken downloades til eleverne, der som nævnt ikke skal have adgang hertil.

 

Generel inspiration til fjernundervisning

Erfaringer med virtuelt klasserum på Tårnby

Pædagogiske formater i DiDaK-projektet

Der henvises ligeledes til FIP-materiale fra 2018, 2019 og 2020, hvor der både er didaktisk materiale samt vigtig information om bl.a. mundtlig og skriftlig prøve.

 

Udarbejdet af fagkonsulenten

Tine Brandt

Direkte tlf.: +45 33 92 53 20 E-mail:

Tine.Brandt@stukuvm.dk

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.