Artikel

Oldtidskundskab - Inspiration til virtuel undervisning

Her finder du forslag til digitale ressourcer og inspiration til planlægning af undervisning.

Digitale ressourcer 

Der findes en række relevante digitale ressourcer, der vil kunne bruges i forbindelse med virtuel undervisning i oldtidskundskab. Nedenstående er blot eksempler, og de enkelte ressourcers anvendelighed afhænger af længden af den periode, som den virtuelle undervisning skal tilrettelægges i. Materialerne er grupperet efter emner. 

 

Generelle ressourcer

De klassiske fag i Ribe

Siden indeholder omfattende materiale til alle dele af faget, herunder litteratur, kunst, historie, filosofi og antik reception. Siden indeholder en række oversigter samt materiale til antikke tekster og monumenter. Sidens site-map giver et hurtigt overblik over alle de ressourcer, siden indeholder.

Restudy indeholder en række ressourcer, der vil kunne anvendes i forbindelse med fjernundervisning i oldtidskundskab, herunder en række undervisningsvideoer. 

 

Antikke og efterantikke monumenter

Siden for skulpturstudier kan danne udgangspunkt for elevernes selvstændige arbejde med skulpturanalyse. Siden indeholder en række materialer og ressourcer, som eleverne kan læse og arbejde med. Eleverne kan desuden udarbejde egne analyser på baggrund af de informationer, siden indeholder. 

Kunst online kan danne udgangspunkt for elevernes eget arbejde med perspektivering af antikke monumenter inden for både maleri, skulptur og arkitektur På en række undersider kan eleverne læse om efterantikke, kunsthistoriske perioder og kunstnere. Undersiderne til Kunst online kan også tilgås

 

Tekstlæsning

Nationalmuseet stiller undervisningsmateriale til rådighed, bl.a. om det græske symposion, og det er muligt at gå op opdagelse i deres samling.

Det Kongelige Teaters hjemmeside indeholder undervisningsmateriale til Platons Symposion og Sofokles’ Ødipus og Antigone. Materialet kan fungere som introduktion til de to værker, eller det kan bruges som supplement til allerede igangværende læsning af værkerne.

Odense Teaters hjemmeside indeholder materiale, der kan perspektivere læsningen af Ødipus og Antigone.

Odense Teater indeholder en oversigt over undervisningsmateriale i tilknytning til tidligere forestillinger på Odense Teater, bl.a. Antigone og Orestien. Materialet vil kunne bruges som introduktion til værkerne eller som supplement til allerede igangværende læsning. 

Aarhus Teater indeholder materiale til Medea. Materialet vil kunne bruges som introduktion til dramaet eller som supplement til allerede igangværende læsning. 

 

Eksempler på didaktisk planlægning af virtuel undervisning i oldtidskundskab

Formen på et virtuelt undervisningsforløb afhænger af mange didaktiske valg og forudsætninger. Eleverne vil have svært ved helt på egen hånd at arbejde med de antikke og efterantikke tekster og monumenter. Virtuel undervisning kræver således stilladsering og løbende vejledning og feedback fra læreren for at sikre, at eleverne har arbejdet så meget i dybden med de antikke tekster i oversættelse, at de kan indgå i prøvematerialet til eksamen.

Nedenfor er eksempler på fjernundervisning i oldtidskundskab. 

 

Projektpræget forløb

I læreplanen for oldtidskundskab C er det et krav, at der indgår der mindst et projektpræget forløb, hvor eleverne arbejder med bestemte problemstillinger og perspektiver eller innovative løsningsforslag og fremlægger dem i mundtlig eller skriftlig form. 

Fjernundervisning kan tilrettelægges som et sådant projektlignende forløb, hvor eleverne arbejder individuelt eller i virtuelle grupper (fx i samarbejdsdokumenter som Google Docs og via Skype eller tilsvarende). Eleverne kan udarbejde og besvare problemstillinger, der har relation til det emne, der arbejdes med i undervisningen. Læreren fungerer som virtuel vejleder undervejs. Det vil være en god ide, at læreren fastholder eleverne undervejs, fx gennem virtuelle møder med eleverne eller gennem løbende aflevering af produkter. Produkterne kan være skriftlige eller mundtlige – sidstnævnte fx i form af lydfiler med elevens fremlæggelse eller screencasts med elevens præsentation af projektet.  

 

Nærlæsning af antikke tekster i oversættelse

Eleverne kan udarbejde screen-casts, hvor de nærlæser udvalgte passager af antikke tekster i oversættelse. Læreren kan fokusere elevernes arbejde med teksterne gennem arbejdsspørgsmål, henvisninger til supplerende materiale eller lign. Elevernes screencasts afleveres og kommenteres af læreren og evt. også de andre elever. 

 

Monumentbeskrivelser 

Eleverne kan udarbejde screencasts, hvor de beskriver antikke og/eller efterantikke monumenter. Læreren kan fokusere elevernes arbejde med teksterne gennem arbejdsspørgsmål, henvisninger til supplerende materiale eller lign. Elevernes screencasts afleveres og kommenteres af læreren og evt. også de andre elever. 

 

Efterantikke perspektivtekster

Eleverne kan udarbejde screencasts, hvor de arbejder efterantikke perspektivtekster, Læreren kan fokusere elevernes arbejde med teksterne gennem arbejdsspørgsmål, henvisninger til supplerende materiale eller lign. Elevernes screencasts afleveres og kommenteres af læreren og evt. også de andre elever. 

 

Udarbejdet af fagkonsulenten

Allan Uhre Hansen

Direkte tlf.: +45 24 49 70 81

E-mail: Allan.Uhre.Hansen@stukuvm.dk

 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.