Eksempel fra praksis
Den nyeste viden om mobning
Mobbeforskning viser, at klimaet i klassen og de sociale dynamikker er afgørende for, om mobning udvikler sig. I fem korte videoer fortæller forsker Helle Rabøl om, hvad der driver mobningen, og hvordan både lærere og elever kan påvirke trivsel i klassen.
Den nyeste mobbeforskning viser, at klimaet i klassen og de sociale dynamikker er afgørende for, om mobning udvikler sig.
Det anbefales, at undervisere organiserer undervisningen på en måde, hvor de unges samarbejde og trivsel understøttes, hvor alle har mulighed for at deltage aktivt, og hvor den enkelte bliver set og anerkendt.
Nedenfor fortæller Helle Rabøl, der er ph.d., jurist og adjunkt ved Center for Rummelighed, AU, om den nye mobbeforskning, som viser at mobning er et gruppefænomen (1.14 min).
Før i tiden forstod man mobning som stærke personer, som holdt svage personer nede og ude. Den nye måde at forstå mobning på viser, at der snarere er tale om en slags fællesskab, som får sin styrke, ved at definere andre som dem, der er udenfor.
Det gør ikke mobning til noget positivt, men det giver mulighed for at forstå de stærke drivkræfter, som driver mobningen. Og det understreger, at der er tale om negative mønstre, snarere end om onde individer.
Hvad driver mobning?
Nedenfor kan du høre Helle Rabøl Hansen fortælle om de primære drivkræfter, som fremmer mobning, og hvordan mobing særligt forekommer i en utryg kultur og et dårligt socialt klima (1.20 min.).
Kan elever selv modvirke mobning?
Videointerview med Helle Rabøl Hansen. Eleverne kan selv påvirke trivsel i klassen, blandt andet gennem små alliancer, som siger fra over for mobning. Ældre elever kan være rollemodeller for de yngre.
Hvad kan eleverne selv gøre (2.31 min.)?
Mobbeformen i gymnasiet er mere indirekte og subtil end i de tidligere år.
Kan elever selv modvirke mobning (1.14 min)?
Ældre elever som rollemodeller (1.38 min.)
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.