Færdselslære
Det obligatoriske emne færdselslære skal også være en del af undervisningen i børnehaveklassen.
Emnet færdselslære er et obligatorisk emne i folkeskolen fra børnehaveklasse til 9. klasse. Færdselslære er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen på alle klassetrin. Der er mange muligheder for at tilrettelægge en varieret undervisning i forhold til arbejdet med trafik og færdsel i børnehaveklassen.
Trafik og færdsel
Videns- og færdighedsområdet trafik og færdsel er i børnehaveklassen en del af kompetenceområdet krop og bevægelse. Området rafik og færdsel har fokus på, at eleverne lærer at færdes selvstændigt i trafikken som fodgængere eller cyklister. Eleverne skal også erfare, at det at transportere sig kan foregå både alene og i samspil med andre. Det er med til, at der er gode muligheder for at bruge aktiviteter på legepladsen eller i nærmiljøet som en hyppig del af undervisningen med fokus på færdsel.
Læs mere om arbejdet med trafik og færdsel i læseplanen og vejledningen for børnehaveklassen, som findes her: Faghæfte - Fælles Mål, læseplan og vejledning
Få også ideer til undervisningen og find faghæftet for det obligatoriske emne færdselslære her: Færdselslære på emu.dk
Faghæftet indeholder Fælles Mål samt fagets læseplan og undervisningsvejledning.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.