FN's Verdensmål og FGU-elever

Både helhedsorienteret undervisning, praksisbaseret læring og dannelse er en del af de 15 didaktiske principper, der er trædesten for undervisningen i FGU.

Mens den helhedsorienterede undervisning medvirker til, at elever gennem delopgaver introduceres til overordnede forhold i erhvervs- og samfundsliv, for eksempel verdensmålene, kan praksisbaseret læring og dannelse medvirke til at gøre arbejdet med ellers abstrakte og svært tilgængelige udfordringer nærværende og håndterbare. Her gør eleverne en konkret forskel for nogen eller noget. Det handler om at gøre undervisningen entreprenant.

Når helhedsorienteret og praksisbaseret læring kombineres, giver det plads til, at eleverne arbejder med løsninger på de udfordringer, som undervisningen er rettet mod.

Faglige ideer – dansk, miljø og genbrug og industri

Det kan i relation til arbejdet med FN’s Verdensmål udfoldes i undervisningspraksis:

• Elever, som i danskundervisningen træner informationssøgning i forbindelse med udarbejdning af en guide til, hvordan elever og ansatte på FGU kan arbejde bevidst med at reducere udledning af mikroplast i spildevandet.
   
• Inden for de faglige temaer ”Miljø og genbrug” eller ”Industri” kan arbejdet med udgangspunkt i denne guide udmønte sig i produktion af karklude uden mikroplast til brug ved daglig rengøring i værksteder, køkken og undervisningslokaler. Her vil læringen af del-elementer relatere til samme verdensmål, mens de enkelte elevers opgave og læring kan brydes op i underordnede dele heraf. Målet er, at eleverne tager ansvar for løsningen af tidens store udfordringer, sådan som de er konkretiseret i verdensmålene.

Find inspiration i eksisterende undervisningstraditioner

FGU-institutionerne har et praksisbaseret undervisningsmiljø, hvor eleverne ofte er med til at fremstille produkter. Kombination af produktionsbaserede og almene læringsmiljøer skaber optimale muligheder for at etablere undervisning, hvor eleverne får mulighed for at gøre læringsoplevelserne både fysiske, sanselige og resultatorienterede.

FGU-lærere kan samle det bedste fra mange verdener og kan hente inspiration i flere praksisbaserede undervisningsformer fra den danske undervisningstradition.

Den arbejdspladslignende undervisnings nødvendighed

I den arbejdspladslignende undervisning, som den kendes fra eksempelvis TAMU (Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser), er undervisningen organiseret, så hele eller dele heraf er baseret på reelle produktioner for reelle kunder. Er kunden ikke tilfreds med kvaliteten af rengøringen, vandskruerne eller lamperne, må opgaven gøres om. Er leverancen bagud, kaldes eleverne på overarbejde.

Dette er en virkelighed, som også vil kunne genkendes mange steder i FGU, fordi der også her arbejdes med at fremstille produkter til reelle kunder. Den meget produktionsbaserede og praktiske tilgang er et godt udgangspunkt for tilrettelæggelsen af undervisning, der har verdensmålene i sigte. Det vil dog kræve, at de arbejdspladsrelaterede opgaver udvælges, så de understøtter elevernes autentiske og holdningsbaserede arbejde med verdensmålene samt medvirker til at indfri målene for både de almene fag og de faglige temaer.

Gøremålsundervisningens autenticitet

På de frie fagskoler er uddannelsesmiljøet funderet i gøremålsundervisning. I gøremålsundervisningen arbejdes der med udgangspunkt i nærværende og hverdagslige praktiske opgaver med, at eleverne både udvikler faglige kompetencer og tager stilling til, hvordan de ønsker at leve deres liv. Dette vil også kunne genkendes i FGU, hvor en del af de faglige temaer bearbejdes ved at bidrage til, at skolens hverdag forløber ordentligt. For eksempel når der laves mad til andre.

En række elever kan under det faglige tema ”Mad og ernæring” således være engagerede i at lave mad til en konference og skal i den forbindelse tage holdningsmæssig stilling til, hvordan eksempelvis budgettet kan bære økologiske målsætninger. Kernen er her, at de med udgangspunkt i dagligdags og praktiske gøremål, der appellerer til færdighedstræning, får mulighed for at tage stilling til verdensomspændende problematikker.

Engineering som skabende metode

Engineering er et nyere fænomen i undervisningsregi, hvor principper fra ingeniørfaget bruges som grundlag for undervisning. Her vil elever i lighed med problembaseret undervisning blive præsenteret for et problem og en række faglige informationer for så herefter at få stillet en opgave om at udarbejde en prototype på et produkt, der medvirker til løsning af problemet.

Denne undervisningsmetode er også relevant i FGU-regi, fordi det hermed er muligt at lave en teoretisk rammesætning for et praktisk og løsningsorienteret arbejde. Det kan være en teknologi, der afhjælper indsamling af plastic på danske strande. Fordelen ved engineering som didaktisk metode er, at undervisningsformen bidrager til et skabende element i undervisningen.

Nødvendig, autentisk og skabende praksis

Det er afgørende, at de opgaver, som eleverne løser, er nødvendige i den forstand, at de kan tages i brug af andre. Samtidig skal eleverne med deltagelse i opgaven have mulighed for at tage autentisk stilling til, hvordan de forholder sig til den udfordring, som de løser med opgaven. Endelig skal de med opgaven skabe en ny løsning på en udfordring.

Derfor skal undervisningsopgaver rettet mod verdensmålene organiseres sådan, at det er muligt at svare på, hvordan undervisningen og den tilknyttede opgave bliver autentisk, nødvendig og skabende. Det kan gøres ved at trykteste en undervisningsopgave ud fra følgende spørgsmål:

• Hvilken udfordring skal opgaven løse?
  Med udgangspunkt i et af verdensmålene og de hertil hørende delmål, skal det være tydeligt, hvilken udfordring eleverne skal arbejde for at løse, og hvordan denne udfordring lokalt manifesterer sig. Det kan for eksempel handle om, at naturstier i lokalområdet plages af, at brugere smider affald og cigaretskodder, der ender i vandløb og søer. Det vil medvirke til en autentisk oplevelse, at eleverne forholder sig til og tager stilling til en reel udfordring af betydning for andre.
   
• Hvem er opgaven nødvendig for?
  FGU-læreren og FGU-eleverne skal begge vide, hvem der skal bruge det produkt eller den hjælp, som FGU-eleverne er en del af. Det kan derfor betale sig at FGU’erne i samarbejde med enten erhvervsliv, kommune eller statslige institutioner, sætter sig for at skabe løsninger, som nogen kommer til at tage i anvendelse.

  Det kan således være borgere, som i en bestemt kommune besøger særlige naturstier, og som skal kende til og kunne få øje på mulighederne for at komme af med affald. At der står nogle reelle brugere, kunder eller samarbejdspartnere, som har brug for løsningen, vil medvirke til elevernes oplevelse af, at opgaven er nødvendig.
   

• Hvilket produkt eller løsning skal bidrage til målet?
  Det er vigtigt, at eleverne ikke blot får mulighed for at forstå og tale om udfordringerne, men at de gennem konkrete produkter eller løsninger bidrager til løsning heraf. Måske aftaler metalfaglæreren med Vej og Park, at de kan producere en række skilte med oversigt over skraldestativer på ruten, mens Kommunikations- og medielinjen sætter sig for at udvikle en simpel gps-baseret app med oversigt over muligheder for at komme af med skrald. Ved at arbejde med konkrete produkter og løsninger, der endnu ikke er taget i anvendelse, vil eleverne opleve at blive skabende i arbejdet med en udfordring.

Afrunding

Hvis undervisning i verdensmålene skal medvirke til elevernes oplevelse af på entreprenant vis at gøre en forskel, skal undervisningen ikke blot basere sig på produktion. Lærere og elever skal kunne svare på, hvorfor opgaven skal udføres, hvem der skal bruge den, og hvad der er nyt i produktets løsningsmodel.

Der er heldigvis masser af traditioner at bygge på, når det handler om at finde inspiration til arbejdet. I Danmark har vi, som ovenfor beskrevet, rigelige erfaringer med praksisbaserede undervisningsformer, der appellerer til at skabe sammenhæng mellem del og helhed i elevernes læring.

FGU-lærerne kan trække på erfaringer fra arbejdspladslignende undervisning, gøremålsundervisning og engineering. Det er dog vigtig at huske, at den helhedsorienterede undervisning først for alvor bliver meningsfuld, når disse traditioner kobles i en entreprenant praksis, hvor eleverne bidrager til løsning af samfundsaktuelle udfordringer.