Fra får til frakke – eller bøg til bænk

Med udgangspunkt i naturmaterialerne uld og træ, fremstiller eleverne i dette forløb et produkt, der kombinerer hårde og bløde materialer.

Elevernes designproces og produktfremstilling tager udgangspunkt i materialernes muligheder og skaber baggrund for refleksion over bæredygtighed og ansvarlig produktion. Forløbet tager dermed udgangspunkt i FN´s Verdensmål 12.

Formål

Formålet med forløbet er at gøre eleverne opmærksomme på, hvordan naturens ressourcer anvendes som materialer til fremstilling af dagligdagsprodukter og genstande. Naturens materialer er benspænd i designprocessen med fokus på elevernes oplevelse af materialerne og udvikling af erfaring med, hvordan naturmaterialerne forarbejdes. Hensigten er desuden at skabe et konkret og virkelighedsnært afsæt for elevernes refleksion over ansvarlig produktion og bæredygtighed.

Der arbejdes primært med kompetenceområdet håndværk – materialer. Gennem oplevelse, sansning og forarbejdning af naturmaterialer bliver elevernes opmærksomhed ledt hen på temaer som produktion, bæredygtighed og ansvarligt forbrug.

Forudsætninger, form og indhold

I håndværk og design på dette trin er elevernes oplevelse og første erfaringer med de primære materialer, tekstil og træ, udgangspunkt for designprocessen. Det praksis- og virkelighedsnære afsæt for forløbet skaber forudsætninger for, at eleverne med en sanselig og erfaringsbaseret tilgang motiveres i læreprocessen.

Med konkrete erfaringer med materialeforarbejdning og eventuelt et besøg i et eksternt læringsmiljø får eleverne forudsætninger for at forholde sig til mere abstrakte spørgsmål om bæredygtighed, produktion og ansvarligt forbrug, som er i fokus i verdensmål 12. Dette understøttes af fagets formål, hvor eleverne skal tilegne sig forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af materialer.

Forløbet er inddelt i fire faser:

1. Oplevelse og materialeovervejelser
2. Introduktion til produktfremstilling
3. Forarbejdning af materialer
4. Præsentation og evaluering

I forbindelse med oplevelsesfasen kan eleverne besøge en skov eller en flok får, hvis det er muligt. Et besøg i en skov eller park kan afføde nye spørgsmål om, hvilke træsorter der findes, hvad de forskellige sorter anvendes til, hvilke produkter af træ eleverne kender osv. Og et møde med en flok får kan være afsæt for en samtale om uldens egenskaber og tekstilproduktion, også i et historisk perspektiv, hvor ulden har spillet en afgørende rolle i fremstilling af beklædning i årtier. På den måde bliver verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion sat i en virkelighedsnær og konkret forståelsesramme for eleverne.

Tilrettelæggelse

En tur blandt træer eller får kan være afsæt for en fælles samtale om, hvor materialerne kommer fra. Besøg uden for klassen kan hjælpe eleverne med at koble de produkter, vi omgiver os med, og naturens ressourcer.

Læreren kan også vise eleverne billeder af, hvordan rejsen fra det levende træ til de færdige produkter foregår, og hvordan fårets uld bliver til tekstil. Sådan et oplæg kan også være afsæt for en fælles samtale i klassen om, hvor materialerne kommer fra og potentiale i produktfremstilling i forhold til bæredygtighed og ansvarlig produktion.

På dette trin skal eleverne have sansemæssige erfaringer med henholdsvis bløde og hårde materialer. Det kan derfor være en god idé at skabe et inspirerende materialebord med råuld i forskellige farver og forskellige typer råt træ, som eleverne kan udforske og undersøge.

Læreren kan spørge eleverne, hvad de forestiller sig, de forskellige materialer kan anvendes til, og der kan tales om forskellen på bløde og hårde materialer.

Eleverne skal i fase tre fremstille et ophæng, der forestiller en båd. Sejlet kan fremstilles af filtet uld, og underdelen af båden kan fremstilles af et stykke træ, som saves til, så det passer proportionelt med sejlet eller omvendt. Det filtede stykke uld kan sættes sammen med træet ved hjælp af et stykke kraftig snor, som bindes om træ og filt. Læreren kan med fordel have fremstillet et filtet sejl på forhånd, som eleverne kan lade sig inspirere af i designprocessen.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

• Hvordan kan de lokale omgivelser inddrages?
• Hvordan skal eleverne præsenteres for naturmaterialerne træ og uld, og hvordan kan udforskning og undersøgelse af materialerne finde sted?
• Hvordan organiseres det bløde og det hårde værksted i faglokalet? Kan forarbejdningen af træ foregå udendørs?
• Skal eleverne have mulighed for at arbejde sammen i makkerpar, eller skal de arbejde individuelt? Hvilke fordele og ulemper er der ved at lade eleverne arbejde med makkerlæring for øje?
• Hvordan skal lokalet indrettes, så det understøtter designprocessen og forløbets fokus, herunder arbejdet med FN´s Verdensmål?
• Hvordan stilladseres processen med forarbejdning af materialerne for eleverne?
• Hvordan skabes der tydelig struktur omkring vejledning af eleverne i designprocessen?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser.

Oplevelse og intro til materialer

Klassen kan gå en tur ud i lokalmiljøet, hvor der findes træer og/eller får. I det konkrete møde med materialer kan der tales om træsorter og deres potentialer i produktfremstilling samt om uld og andre materialer til fremstilling af beklædningsgenstande. Her kan desuden berøres temaer som ressourceforbrug og bæredygtighed, for eksempel i en dialog om forskellen på anvendelse af træ i varmeproduktion og møbel- og produktfremstilling. Hvis det er muligt, samles nedfaldsgrene, der bringes med hjem til værkstedet.

Introduktion til produktfremstilling

Eleverne kan i denne fase introduceres til materialerne, som de skal anvende i deres produktfremstilling, for eksempel de indsamlede grene. og de kan undersøge et materialebord med materialeprøver bestående af træ og uld. Introen kan med fordel være dialogbaseret, så eleverne får mulighed for at komme med input og spørgsmål. 

Eleverne kan derefter introduceres til opgaven med at fremstille et ophæng, der forestiller en båd. De kan selv udvælge træ og uld og overveje farvesammensætning, træets størrelse og form.

Forarbejdning af materialer

Eleverne kan nu introduceres til vådfiltning og forarbejde deres stykke uld.

De kan også introduceres til, hvordan man saver i træ, og læreren kan demonstrere, hvordan saven anvendes korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Læreren kan vejlede eleverne i, hvordan de skal træffe valg omkring størrelse af træstykket, og hvor der skal saves, så træet passer til det filtede sejl.

Når delene til ophænget er færdige, skal de sættes sammen.

Præsentation og evaluering

Når ophænget er færdigt, kan det præsenteres for de andre elever. Der kan skabes en lille udstilling i lokalet, hvor klassens ophæng præsenteres og opleves fælles.

Den formative evaluering, som finder sted i processen med forarbejdning af materialerne og produktfremstillingen, kan foregå løbende i undervisningen.

Den summative evaluering kan tage afsæt i materialernes forskellige egenskaber, bløde og hårde, lette og tunge samt elevernes refleksion over designproces og forarbejdning og foregå i relation til præsentationen af de færdige ophæng.

Læreren kan igangsætte en fælles brainstorm over ord, der karakteriserer henholdsvis uld og træ. Elevernes ord kan skrives ned på et fælles ordtræ, der hænger på en væg i lokalet, så de karakteriserende ord efterfølgende kan fastholde elevernes egne beskrivelser af materialernes karakteristika.

Eleverne kan indtegne deres oplevelser og evaluering af forløbet på et fælles papir, hvor de hver især tegner deres egen oplevelseskurve ud fra parametrene: den introducerende del, lærerens oplæg, forarbejdning af materialerne og elevernes tilfredshed med eget produkt.

Det fælles billede, som udgøres af elevernes mange kurver, kan være afsæt for en uddybende samtale i plenum om materialernes egenskaber, bæredygtighed, produktion, designproces og forarbejdning samt organisering i værkstedet.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvad betød besøget udenfor for elevernes forståelse af sammenhængen mellem natur, materialer og produktfremstilling?
• Hvordan blev der skabt rum til elevernes refleksion og spørgsmål undervejs i processen med forarbejdning af materialerne?
• Hvordan fungerede rammesætningen af elevernes refleksion over, hvad de har lært om naturens materialer, uld og træ og forarbejdningen af disse?
• Hvis elevernes arbejdede i makkerpar, hvordan brugte de så hinanden i designprocessen og produktfremstillingen?
• Hvordan har forløbet givet anledning til elevernes refleksion over den måde, vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på i relation til verdensmål 12?