Verdensmål bygger bro mellem folkeskole og hhx

Herunder kan du læse om mine oplevelser og erfaringer som verdensmålsambassadør i det omtalte projekt.

Dette er min personlige beretning, som jeg håber kan inspirere til god undervisning på tværs af uddannelser.

Målgruppe

Målgruppen for Edison-projektet er udskolingselever og elever fra ungdomsuddannelser. I Ikast-Brande er det elever fra 7. klasse og 2. g på Handelsgymnasiet, der samarbejder i projektet omkring verdensmålene.

Projektet er blandt andet relevant i forbindelse med entreprenørskabsarbejde, hvor der kan arbejdes tværfagligt, eller i forbindelse med en projektuge.

Elever på hhx oplever i projektet, hvordan deres kompetencer kommer i spil, når de skal vurdere og bedømme udskolingsklassernes projekter. Udskolingseleverne får kendskab til en af ungdomsuddannelserne og de elever, der går der, og samtidig får de mulighed for at præsentere deres projekt for ældre elever.

Planlægning og organisering

For at kunne gennemføre projektet skal der først og fremmest oprettes et samarbejde mellem en grundskole og en ungdomsuddannelse, hvor begge parter aftaler rammerne for samarbejdet. Konkret kan det skabes ved, at ungdomsuddannelsen og udskolingsklassen skal arbejde ud fra samme problemstilling. I det konkrete tilflde i Ikast-Brande handlede problemstillingen om Fremtidens løsninger til den grønne omstilling under FN’s Verdensmål. Eleverne havde en uge til at løse denne problemstilling.

Arbejdet hen mod løsningen kan ske med udvikling af et produkt, en pitch samt en stand, hvor eleverne kan præsentere deres bud på løsninger for hinanden. Projektet blev afsluttet med, at eleverne fra 2. g fik til opgave at bedømme, hvilke løsninger der var bedst. Der kan bedømmes efter arbejdsindsats, kreativitet og gode innovative løsninger til gavn for opfyldelse af verdensmålene. 

Personligt anbefaler jeg, at bedømmelsen dækker arbejdsindsats/engagement – selvom eleverne måske ikke er endt med det skarpeste resultat, så bidrager engagement positivt til arbejdet med opfyldelse af verdensmålene, hvilket gerne må belønnes.

Opstart

For nogle elever kan det være abstrakt og uoverskueligt med en åben problemstilling, hvorfor det er relevant at dele undervisningen op. Nogle elever kan starte projektet op med det samme, mens andre kan hjælpes videre med udgangspunkt i film, podcast eller samtale om mulige problemstillinger, som de selv oplever eller kender til.

Som verdensmålsambassadør bidrager vi gerne med idéer, hvor vi bringer vores egne problemstillinger i spil fra hverdagen. Det kan eksempelvis handle om udfordringer med cykelstier, offentlig transport eller manglende affaldssortering.

Elevernes roller

I projektet fra Ikast-Brande er der både fokus på innovation, arbejdsprocesser, præsentationsteknik, samarbejde og mulighed for at skolen møder virkeligheden. Eleverne skal helst opleve, at arbejdet med verdensmålene bidrager til konkrete løsninger på virkelige udfordringer, så de føler, at de bidrager til fremtidens løsninger.

Erfaringen viser, at elever fra folkeskolen skal hjælpes godt fra start. Arbejdet i et sådan projekt kræver en indflyvning til det selvstændige arbejde, så der skal sættes retning på projekterne.

Eleverne fra hhx oplever, at der ligger meget læring i bedømmelsen af andre, som eleverne kan bruge i deres videre uddannelse. Internt kan hhx-eleverne også bedømme hinanden og evaluere, hvad der fungerer godt og mindre godt.

De ældre elever bidrager især til at realitetstjekke de yngre elevers projekter. Kan det lade sig gøre at bygge? Er det muligt at finansiere osv.? Omvendt bidrager de yngste elever med anderledes idéer, som de ældste kan tage med videre i deres innovationsarbejde.

Jeg har flere gange oplevet, hvordan de ældste elever tager de yngste elevers problemstilling med videre i deres innovationsprojekt, hvori de udvikler deres egne løsninger på problemet. Her bliver det tydeligt for alle parter, at det skaber værdi for både store og små at samarbejde om verdensmålene.