Artikel

Bæredygtig SRP

@BaeredygtigSRP på Instagram er et idékatalog med bæredygtige emner til studieretningsprojekter. Her præsenteres profilen som indgang til verdensmålsundervisning, og der gives forslag til tværfaglige SRP-cases. 

Det giver mening at møde gymnasieelever der, hvor de er – og de er i høj grad til stede på sociale medier (SoMe) som Twitter, TikTok og Instagram. Hvis vi kan udnytte elevernes online tilstedeværelse i en undervisningssituation, så er der god mulighed for, at vi kan fremme både motivation og læring (Lund 2011).

 

SoMe som indgang til verdensmålsundervisning i gymnasiet

Billedet viser FN´s verdensmålscirkel med SRP stående i midten
© Emma Emilie Andersen

Det giver særlig god mening at udnytte elevernes online tilstedeværelse, når vi taler om samfundsproblemer og verdensmål. Det er nemlig ofte på SoMe, at de unge konfronteres med de udfordringer, som verden står overfor. Mange engagerer sig også i debatter om problemerne – både de lokale, de nationale og de internationale.

Ved at lærerne giver eleverne ansvar for at navigere på SoMe i undervisningen og ved at vise dem tillid til, at de kan gøre det, kan eleverne motiveres og engageres (Tække og Paulsen 2017) til at sætte deres forskellige fagligheder i spil i en samfundsmæssig kontekst. Dermed skabes der for eleverne en kobling mellem deres skolearbejde og verden udenfor (Paulsen 2013, Kamstrup m.fl. 2017).

 

Bæredygtigt SRP-katalog på Instagram

Screenshot af Instagramprofilen Bæredygtig SRP
Instagram-profilen @BaeredygtigSRP præsenterer SRP-emner med fokus på bæredygtighed.
© Emma Emilie Andersen

Vi kan også møde eleverne et andet ”sted” – nemlig i deres kamp for en mere bæredygtig verden. Det er målet med Instagram-profilen ’Bæredygtig SRP’ (@BaeredygtigSRP). Profilen fungerer som et idé- og inspirationskatalog med emner til studieretningsprojekter (SRP). Emnerne berører forskellige verdensmål og problemstillinger tværfagligt.

Hver uge præsenteres et nyt SRP-emne med en kort faglig baggrund samt forslag til fagkombinationer, fokuspunkter og empiri. Desuden sættes emnet i kontekst af de verdensmål, det taler ind i. Målgrupperne er gymnasieeleverne selv, men også lærerne, som kan bruge profilen i opstart af SRP-forløb og vejledning af 3.g’ernes emnevalg.

Profilen viser gymnasieeleverne, at deres faglige arbejde kan være med til at gøre verden til et bedre sted. Eleverne får på den måde en oplevelse af, at deres bekymringer for samfundet og verden kan tackles (tvær)fagligt i SRP’en – og så kan de opleve øget håb og motivation for samfundets udvikling (Højholt og Ravn-Pedersen 2021).

 

Bæredygtighed – både i den skriftlige SRP-opgave og i undervisningen der leder op til

Instagram-profilen @BaeredygtigSRP præsenterer SRP-emner, som er oplagte for eleverne at vælge, hvis de vil beskæftige sig med bæredygtighed i deres skriftlige SRP-opgave. Her får eleverne selvsagt en intens og aktiv erfaring med at arbejde med et konkret verdensproblem og med de verdensmål, som hører til deres emne.

Men det er også en vigtig pointe, at SRP-projektet har sin start langt tidligere end elevernes arbejde med den skriftlige opgave. De tværfaglige undervisningsforløb, som leder op til den skriftlige opgave, er en essentiel del af SRP-forløbet.

Det er netop i disse undervisningsforløb, at bæredygtighedsarbejdet kan (og bør) slå sine rødder. På denne måde kan langt flere elever få gavn af undervisning i bæredygtighed og verdensmål end blot de elever, som vælger at arbejde videre med bæredygtighed i deres skriftlige SRP-opgave. @BaeredygtigSRP på Instagram er i den forbindelse også oplagt at bruge som idékatalog for gymnasielærere, der i højere grad vil øge fokus på bæredygtighed og verdensmål i deres tværfaglige SRP-undervisningsforløb.

 

Verdensmålsundervisning forudsætter tværfaglighed

Alle SRP-emnerne på @BaeredygtigSRP er tværfaglige. Det er helt naturligt. Verdensmålene kan nemlig kun opnås ved, at vi tænker tværfagligt. Man kan ikke løse komplekse samfundsproblemer uden at trække på ekspertise fra forskellige fagligheder. Det gælder, uanset om vi taler klimaforandringer, global ulighed eller biodiversitetstab.

Fordi SRP – både som skriftlig opgave, mundtlig prøve og tværfagligt undervisningsforløb - i sin natur er tværfagligt, er det oplagt at udnytte i verdensmålsundervisningen. Hele forløbet med SRP giver nemlig eleverne mulighed for at sætte forskellige fag i spil i deres arbejde med at beskrive og reflektere over en relevant udfordring i verden.

 

Øget følelse af handlekompetence

Elevernes arbejde med aktuelle problemstillinger i samfundet er særlig vigtigt for deres følelse af handlekompetence. Handlekompetence beskriver elevernes selvtillid til at vurdere situationer og handle ansvarligt på dem (Fredensborg 2016).

Elevernes arbejde med udfordringer, som de oplever omkring dem (i deres hverdag, i nyhederne eller på sociale medier), sætter deres faglige læring i relation til deres liv og identitet. Det trækker problemerne ”tættere på” eleverne. På den måde bliver anvendeligheden af deres faglige undervisning tydelig for dem.

Når eleverne også får lov til at arbejde løsningsorienteret med problemerne, oplever de, at deres følelse af handlekompetence stiger. Ude på den anden side får vi forhåbentlig en generation af unge mennesker, som er bevidste om, at de selv kan bidrage til den bæredygtige udvikling (Kamp 2018, Højholt og Ravn-Pedersen 2021).

 

Konkrete SRP-emner: Fem forslag

Herunder uddybes beskrivelser af nedenstående fem SRP-emneforslag:

  1. Plastikforurening i havet (Verdensmål 3, 6, 14 og 12)
  2. Rosalind Franklin og DNA (Verdensmål 5)
  3. Biernes tilbagegang (Verdensmål 2, 12 og 15)
  4. Forsuring af havet (Verdensmål 13 og 14)
  5. Ulighed og algoritmer (Verdensmål 3, 5 og 10)

Besøg ’Bæredygtig SRP’ (@BaeredygtigSRP) på Instagram for mere inspiration og flere SRP-emner.

Kort faglig baggrund

Plastikforurening handler om, hvordan plastikaffald ender i naturen, og hvordan det påvirker økosystemer negativt. Produktion af plastik er steget drastisk de seneste år. Det skyldes, at plastik er et holdbart materiale, som i dag findes i mange hverdagsprodukter - og så er det billigt at producere.

Men plastik er svært at genbruge, og det nedbrydes meget langsomt i naturen. Inden det forsvinder helt, kan det nå at gøre skade på planter og dyr. Større stykker plastik nedbrydes nemlig løbende til mikroplastik, som kan sætte sig i kroppen på fisk. Når vi mennesker spiser fisk, kan mikroplastik – grundet bioakkumulering op gennem fødekæden – også påvirke os negativt.

 

Forslag til fagkombinationer og fokuspunkter

  • Biologi/bioteknologi og matematik: Undersøg, hvordan plastikforurening i havet påvirker dyr og mennesker negativt, og beskriv, hvordan bioakkumulering ophober mikroplastik gennem fødekæden. Hvordan har mængden af plastik i verdenshavene udviklet sig gennem tiden?
  • Biologi/bioteknologi og dansk/mediefag: Undersøg, hvordan plastikforurening i havet påvirker dyr og mennesker negativt, og diskutér, hvordan man kan påvirke befolkningens vaner eller samfundets lovgivning om plastikforbrug gennem god kommunikation.
  • Biologi/bioteknologi og samfundsfag: Undersøg, hvordan plastikforurening i havet påvirker dyr og mennesker negativt, og hvordan der bliver lovgivet omkring plastikforurening. Hvordan man kan lovgive bedre om plastikforbrug, så vi undgår de negative konsekvenser?
  • Biologi/bioteknologi og kemi: Undersøg, hvordan plastikforurening i havet påvirker dyr og mennesker negativt. Kig på den kemiske struktur af plastikpolymerer, og beskriv og diskutér fordele og ulemper ved nye løsningsmuligheder (eksempelvis bionedbrydeligt plastik).

 

Forslag til empiri

Kort faglig baggrund

Rosalind Franklin (1920-1958) var biofysiker og røngtenkrystallograf, og hun var afgørende for opdagelsen af DNA's molekylære struktur. Desværre har hun ikke fået den anerkendelse, som hun fortjener.

I stedet har James Watson og Francis Crick fået æren for opdagelsen, selvom der hersker bred enighed om, at de ikke kunne have gjort det uden Rosalind Franklins arbejde. Watson og Crick vandt Nobelprisen i kemi for opdagelsen i 1962 - fire år efter Rosalinds død.

 

Forslag til fagkombinationer og fokuspunkter

  • Bioteknologi/biologi/kemi og historie: Undersøg opdagelsen af DNA's struktur og dyk ned i Rosalind Franklins historie med James Watson og Francis Crick. Hvilke betydningsfulde opdagelser gjorde Franklin, Watson og Crick hver især? Hvad har opdagelsen af DNA’s struktur betydet for videnskaben i dag?
  • Historie og engelsk: Undersøg Rosalind Franklins historie med James Watson og Francis Crick. Analysér for eksempel Watson’s kontroversielle bog om DNA's opdagelse, The Double Helix. Hvordan beskriver Watson sin relation til Franklin? Ser man lignende situationer i forskning og videnskab i dag? Til sidste spørgsmål kan der passende dykkes ned i historien om CRISPR (som Jennifer Doudna og Emmanuelle Charpentier i 2020 vandt Nobelprisen i kemi for).

 

Forslag til empiri

Kort faglig baggrund

Biernes tilbagegang er en katastrofe for biodiversiteten. Bier er nemlig primære bestøvere, og derfor er de vigtige for vores fødevareproduktion. Når bierne, som det ses mange steder i dag, begynder at dø, skyldes det blandt andet landbrug, som fjerner biernes levesteder. Desuden spiller pesticidforbrug også en rolle.

Bikolonier kan også uddø, hvis de angribes af virus, som spredes i kolonien gennem en særlig mide-art (varroa-miden). Vi skal passe på bierne - både for vores biodiversitets skyld, men også fordi flere studier peger på, at den økonomiske værdi af biers bestøvning er høj.

 

Forslag til fagkombinationer og fokuspunkter

  • Biologi/bioteknologi: Undersøg biernes rolle for de naturlige økosystemer og for biodiversiteten. Hvilke årsager kan der ligge bag deres tilbagegang? Kan man bruge bioteknologi til at finde på løsninger?
  • Biologi/bioteknologi og samfundsfag: Undersøg biernes rolle for vores fødevareproduktion og de økonomiske konsekvenser, som biernes tilbagegang kan have i samfund verden over. Hvor i verden vil man blive mest påvirket, hvis vi mister bierne?

 

Forslag til empiri

Kort faglig baggrund

Forsuring af havet betegner det fald i pH-værdi, som havet oplever, efterhånden som atmosfærens CO₂-koncentration stiger. Havenes forsuring er altså en konsekvens af klimaforandringer og øget CO₂-udslip. Havets pH falder, fordi CO₂ i kontakt med vand danner kulsyre (H₂CO₃), som udleder H⁺-ioner gennem kulsyreligevægten:

Havforsuring er en trussel mod livet i havet. Det leder eksempelvis til koralblegning og til, at skal- og krebsdyr ikke kan danne deres kalkholdige ydre eksoskeletter.

 

Forslag til fagkombinationer og fokuspunkter

  • Biologi/bioteknologi og kemi: Undersøg kulstof-kredsløbet og kulsyreligevægten, beskriv hvordan havforsuring opstår, og hvilke effekter det har på havets forskellige økosystemer (fokusér eventuelt på et enkelt økosystem, for eksempel koralrev).
  • Biologi/bioteknologi og samfundsfag: Undersøg effekterne af havforsuring på natur og biodiversitet. Hvad kan man gøre rent lovgivningsmæssigt for at forebygge disse ændringer?
  • Biologi/bioteknologi og erhvervsøkonomi: Undersøg effekterne af havforsuring på lokale økosystemer i forskellige lande. Hvordan vil disse effekter påvirke de lokale økonomier og fiskeindustrier? Hvad kan man gøre for at afhjælpe problemet?

 

Forslag til empiri

Kort faglig baggrund

Ulighed og algoritmer hænger desværre sammen. I en tid hvor algoritmer og kunstig intelligens bruges til at træffe vigtige beslutninger - for eksempel til at beslutte fængselsdomme eller til job-ansættelser - er vi så sikre på, at det foregår på en fair måde?

Der findes en del eksempler på, at svaret er nej. Forudsigelses - og beslutningsalgoritmer findes overalt i hverdagen, så det er selvfølgelig et stort problem, at de er med til at udbrede ulighed og diskrimination i samfundet.

 

Forslag til fagkombinationer og fokuspunkter

  • Matematik/teknologi/informatik og samfundsfag: Undersøg, hvordan forudsigelses- og beslutningsalgoritmer virker (fokusér eventuelt på en specifik algoritme), hvordan de er med til at skabe ulighed, og hvordan dette kan forebygges.
  • Samfundsfag og engelsk: Undersøg de samfundsmæssige konsekvenser af partiske algoritmer (eksempelvis ulige fængsling af sorte og hvide mennesker i USA). The Marshall Project: "Can Racist Algorithms Be Fixed?": https://www.themarshallproject.org/2019/07/01/can-racist-algorithms-be-fixed
  • Matematik/teknologi/informatik og dansk/filosofi: Undersøg, hvordan forudsigelses- og beslutningsalgoritmer virker (fokusér eventuelt på en specifik algoritme). Diskutér de etiske overvejelser, som brugen af algoritmer kan lede til. Opvejer algoritmernes fordele de ulemper, som de forårsager i samfundet?

 

Forslag til empiri

Artiklen er udarbejdet af Emma Emilie Andersen, grundlægger af @BaeredygtigSRP på Instagram, kandidatstuderende i biologi på SDU og studenterrepræsentant i bæredygtighedsudvalg på Naturvidenskabeligt Fakultet

Fredensborg, Lone. 2016. Dannelse og handlingskompetence. Alinea: Bliv Klog, 13. juli.

Højholt, A. og Ravn-Pedersen, T. 2021. Håbets og handlingens pædagogik. Hans Reitzels Forlag. ISBN 9788702318876.

Kamp, Mikkel. 2018. Er det tid til at udvikle en bæredygtig pædagogik? Interview med Jeppe Læssøe. Gymnasieforskning, 2018 (nr. 15), s. 6-8.

Kamstrup, A. K., Schoop, S. R., Staffeldt, S. M., Mehlsen, C., Stokholm, E. og Heiberg, E. 2017. Digitalisering i gymnasiet set fra elevers perspektiv. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Lund, Kirsten. 2011. Sociale medier i undervisningen. Dansk Center for Undervisningsmiljø, 25. januar.

Paulsen, Micahel. 2013. Undervisning i det nye samfund. Samfundsfagsnyt, september 2013, s. 15-20).

Tække, J. og Paulsen, M. 2017. Undervisning og de tre digitale bølger – Distraktion, koncentration og engagement. Læring & Medier (LOM), 2017 (nr. 18), ISSN: 1903-248X.

I samarbejde med:

Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet er hjemsted for omfangsrige forsknings- og uddannelsesaktiviteter på gymnasieområdet. I Center for Gymnasieforskning er forskning og udvikling funderet i tværfaglige samarbejder samt en løbende dialog og et tæt samarbejde med sektoren. 
Læs mere om Center for Gymnasieforskning

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.