Artikel

Her udvikles læringsmiljøet i børne- og voksenfællesskaber

Den integrerede institution Grangård vandt Årets Dagtilbud 2017. Her tager personalet afsæt i børnenes nysgerrighed og involverer hinanden og forældrene i udvikling af læringsmiljøet.

På stuen Dueslaget er tegninger af Alfons Åberg det første, man ser, når man træder ind. Børnenes versioner af ham fylder hele venstre væg – med den karakteristiske kantede krop, det runde hoved og det korte strithår. Til højre hænger en kopi af den oprindelige tegning fra børnebogen sammen med en visuel fortælling om, hvordan han består af cirkler, rektangler, ovaler mv., så børnene selv kan gå på jagt i hans former. Der hænger også et lille skema i voksenhøjde. Her er det formuleret, hvordan arbejdet med Alfons Åberg hænger sammen med den pædagogiske læreplan og den integrerede institution Grangårds værdier om nærvær, fællesskab og nysgerrighed.

 

Børnenes undren udvikler læringsmiljøet

Alfons Åberg-projektet er meget sigende for, hvordan Grangård arbejder. Forløbet startede i hele huset, men i Dueslaget, hvor de tre-fire-årige børnehavebørn går, blev børnene særligt optagede af fortællingen om den svenske dreng, der bor alene med sin far. Et af børnene var meget optaget af, at hans bedsteforældre lige var blevet skilt, og personalet brugte derfor historien til at tale om forskellige familietyper. Børnene undrede sig også over, hvordan det mon var at bo i lejlighed, ligesom Alfons Åberg gør, for lejligheder er ikke så udbredte i Jelling. Derfor står der på gulvet en seksværelses lejlighed, bygget af pap og barnehænder. ”Vi arbejder sammen, men også forskelligt. Vi lader børnene sætte deres aftryk. Det betød, at Alfons-projektet fortsatte på Dueslaget i næsten et år, mens andre stuer arbejdede videre med andre ting,” fortæller pædagog Hanne Henningsen.

 

Både børn og forældre bidrager til læringsmiljøet

Grangård er indrettet i en gård fra forrige århundrede, men for tyve år siden blev der bygget om og bygget til, så bygningen kunne fungere som daginstitution. Fra begyndelsen har institutionen været inspireret af principper fra Reggio Emilia-pædagogikken, som er baseret på en forståelse af, at børn er født med bestemte egenskaber og potentialer. Som pædagog er opgaven at understøtte barnet i at komme til udtryk individuelt og i fællesskabet. Børnene på Grangård er derfor opdelt i aldersopdelte grupper for bedst muligt at kunne møde og inddrage deres interesser. Børnenes aftryk tænkes ind i både Grangårds projekter og hverdagens rutiner.

Men også forældrene spiller en rolle i udviklingen af læringsmiljøet. Det bliver der sat meget pris på blandt forældrene, fortæller Michael Jacobsen, der også er formand for forældrebestyrelsen. ”Når du starter her på Grangård som forælder, oplever du, at du, uanset hvad du byder ind med, får lov til at gøre det. Det kan være at klippe en hæk eller tage børnene med på virksomhedsbesøg. Folk har forskellige ressourcer, men alle føler sig velkomne. Man bliver meget inspireret af at være en del af Grangårds fællesskab,” fortæller han. Forældrene har på eget initiativ startet en forældrebank med ressourcer, personalet kan trække på eller bruge til at få idéer til aktiviteter med børnene.

Da en af børnenes forældre fortalte, at han arbejdede i lufthavnen, arrangerede Grangård en tur dertil de ældste børn på stuen Svalereden. De yngste tog på bus- og togtur til Vejle. Og alle skrev postkort hjem, så også resten af stuen fik del i oplevelsen. Lone Hagensen, leder af Grangård, understreger, at forældrerelationen er en vigtig prioritet allerede inden barnets første dag i institutionen. ”Når et barn får plads i institutionen, får forældrene et brev med invitation til at komme på besøg. Her fortæller vi om pædagogikken, og hvordan det er at være her den første tid,” siger Lone Hagensen, der omtaler børnenes start som ”familiernes start” og også gør meget ud af at involvere forældrene i barnets overgange. Michael Jacobsen supplerer: ”I samarbejdet om overgange er der stort fokus på at have forældrene med. Man oplever at blive holdt i hånden og føler sig meget tryg.”

 

Rum, der kalder på noget

Det er ved at være tid til eftermiddagsmad, og i Grangårds centrale rum, Torvet, sætter børnehavebørnene sig til bordene. Nogle er prinsesser, andre nisser, atter andre bare børn på tre-fem år i almindeligt tøj. Sammen med en voksen sidder de i små grupper og spiser boller, de selv har bagt om formiddagen. I Stærekassen har de kommende skolebørn allerede spist. Her er en gruppe gået i musikrummet og danser foran spejlet til en hurtig version af Fy Fy Skamme. I værkstedet, hvor der dufter af træ, er to piger ved at lægge sidste hånd på byggeriet af en båd. Pigerne bruger limpistol, som hænger i børnehøjde og kan bruges frit. Og i lys og skygge-rummet eksperimenterer to børn og en voksen med forskellige materialer på en overheadprojektor, der kaster skygger på væggen og danner skiftende mønstre, afhængigt af hvilke materialer børnene placerer på glasset. Børnene går til og fra projektoren med materialer, og rummet skifter helt fysisk karakter, ud fra hvad børnene er optagede af. ”Vi ser rummet som den tredje pædagog og arbejder med rum, der kalder på noget i forhold til udvikling af børnene,” siger Lone Hagensen. Generelt er der åbne døre mellem rummene, så børnene kan gå til og fra og skabe aktiviteter i rummene, som de har lyst. Men i projektperioder kan atelieret gå på tur mellem stuerne. Lige nu hænger her rækker med stjerner af papir og metal som et led i juletemaet Stjernestunder.

 

Pædagogisk feedback og transparens

Grangård emmer af mange aktiviteter. Og der er en høj grad af gensidig inspiration, hvilket bliver understøttet af, at personalet roterer mellem stuerne hvert andet-tredje år. På den måde udvikler alle deres faglighed og får feedback, fortæller pædagog Charlotte Caspersen: ”Når man rokerer i huset, finder man ud af, hvad man selv er god til, og ser, hvad ens kolleger kan. Man får lyst til at gøre sig erfaringer og lære nyt i den nye kollegiale konstellation,” siger hun. Den transparens, der kendetegner kommunikationen om børnenes læringsmiljø, understreges i de skemaer, der hænger på væggen på hver stue og giver både pædagoger og forældre mulighed for løbende at følge, hvordan pædagogiske mål med et forløb eller hverdagens rutiner kobler sig til læreplanen og institutionens værdier. Den viser sig i billederne i børnehøjde på væggen bag plexiglas, som giver både pædagogisk personale, forældre og børn mulighed for at dele tanker og oplevelser om hverdagens aktiviteter. Uanset om det handler om et vuggestuebarns succesoplevelse med selv at kravle op på en Tripp Trapp-stol eller en børnehavegruppes udflugt til lufthavnen. Og transparensen understreges i indretningen.

De fleste døre og mange af væggene er af glas. De helt små vuggestuebørn, der leger med vaskeklude på Storkereden, kan kigge ind i legerummet, der hører til Andedammen, hvor de lidt ældre vuggestuebørn bygger tårne af klodser og vælter dem. Og pædagogen, der står i puslerummet, kan følge med i det hele. Lene Vemmelund, pædagogisk konsulent i Vejle Kommune, slutter af: ”Grangård er kendetegnet ved en kæmpe professionel og social kapital blandt medarbejderne. De formår at have øje for kerneydelsen og er dygtige til at samarbejde på tværs af huset med hinanden og med forældrene. Altid med børnenes perspektiv i centrum”.

 

Det sagde fagudvalget

Grangård har en stærk kultur med faglige refleksioner på et meget højt niveau. Personalet er en god og sikker faglig gruppe, som giver hinanden feedback og stiller undrende spørgsmål. Deres arbejde med eksperimenterende læringsrum, hvor børnene mødes på deres niveau og kan tegne, male, snitte, danse til musik, læse eller eksperimentere med lys og skygge, er meget inspirerende. På Grangård er der aldrig nogen, der er forkerte. Hverken børn eller forældre.

 

Fakta 

Grangård Grangård er en integreret institution i Jelling ved Vejle. Her er 20-24 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Institutionen er kendetegnet ved høj faglighed, en stærk feedbackkultur og et tæt samarbejde på tværs og med forældrene, der på eget initiativ har etableret en forældrebank, hvor de stiller ressourcer til rådighed for institutionen. Æstetik og kreativitet spiller en vigtig rolle i den pædagogiske tilgang, og børnenes udtryk understøttes af institutionens indretning. Grangård er indrettet i en tidligere landbrugsejendom og er omgivet af naturgrund med sø, skov og mark. Institutionens værdier om nærvær, fællesskab og nysgerrighed er synlige på alle stuer.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.