Forløb

Viden på nettet – hvem bestemmer?

Formålet med forløbet er at give eleverne en forståelse af, hvordan ekkokamre kan opstå. Eleverne skal samtidig finde viden og synspunkter, som bryder med egne opfattelser.

I et demokratisk samfund kan det være afgørende, at borgerne bliver præsenteret for forskellige synspunkter, viden og holdninger til et emne. En af nettets vildveje kan være, at de algoritmer, der generes af vores digitale fodspor, forhindrer dette. Algoritmerne styrer nemlig vores søgning og de resultater, vi præsenteres for.

Formålet med forløbet er at give elever mulighed for at lære om: 

  • Hvordan nettet kan give forskellige personer forskellig information om samme emne.

  • Hvad det er for motorer og drivkræfter, som på den tekniske og forretningsmæssige side styrer browsere, hjemmesider med videre.

  • Hvordan eleverne kan lave en dataprofil på hinanden.

  • Hvordan eleverne opbygger eller lokaliserer ekkokamre på nettet.

 

Forløbet er relevant for følgende fag

Dansk

Udvikle kulturelle og kommunikative kompetencer og bevidsthed. Udvikle færdigheder i og kendskab til at anvende digitale medier i kommunikationssammenhænge, så de kan indgå ansvarligt, kritisk og etisk bevidst i globale og digitale fællesskaber. Eksempelvis gennem løsning af opgaver, som de møder i samfund og dagligdag.

Erhvervsinformatik

Imødegå de krav om digital kompetence, som de møder på arbejdsmarkedet. Forholde sig til den digitale udviklings særlige udfordringer. Det kan være ved digital myndiggørelse gennem forståelse for sikkerhed, etik og konsekvenser ved digitale teknologier, og arbejde med cybersikkerhed samt informationsspredning og adfærd.

Informationsteknologi

Anvende, betjene, indsamle og bearbejde data. Forstå samspillet mellem individ og brugen af informationsteknologi i virksomheder og samfund. Herunder de muligheder og problemstillinger, som informationsteknologien har.

Samfundsfag 

Deltage som aktive, ansvarlige og handlekraftige samfundsborgere i et demokratisk samfund. Eksempelvis forstå og arbejde med samspil mellem teknologi, politik og samfund. Dette gennem en undervisningsform, der understøtter og udvikler deres digitale kompetencer.

Samfund og sundhed

Udvikle kompetencer til at deltage som aktiv og ansvarlig medarbejder og samfundsborger i en globaliseret og foranderlig verden. For eksempel ved at styrke evnen til at bearbejde, formidle og diskutere samfundsmæssige problemstillinger i forhold til den teknologiske udvikling.

Teknologi

Få viden om teknologisk udvikling og om den centrale rolle, som teknologi spiller i samfundets udvikling. Dette gennem arbejde med virkelighedsnære problemstillinger, for eksempel anvendelse af og refleksion over digitale teknologier i forhold til deres fag- og hovedområde.

 

Opbygning og arbejde med forløbet

Den forventede undervisningstid er to gange 45 minutter, og kan  udvides til at dække to x to lektioner á 45 minutter. 

Afhængigt af elevernes viden kan du overveje at vælge mellem faserne. Hvis deres viden er på et meget basalt niveau, skal du overveje at bruge mere tid.

Du kan med fordel se nærmere på følgende inden forløbet:

Nettes vildveje - online magasin: Udgivet af Medierådet for børn og unge. Magasinet er udarbejdet i samarbejde med PET og Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme. Det er et omfattende materiale, hvor du kan få viden om:

Sociale medier er dit ekkokammer: Facebook er et eksempel på, hvordan algoritmer sikrer, at du, gennem det du liker og tagger, kun får de nyheder, som du har vist interesse for. Du skaber dermed selv dit ekkokammer. Artiklen her uddyber emnet og drøfter, hvad det kan betyde for vores demokrati.

Hvorfor tiltrækkes nogle af ekkokamre: Kort film om, hvorfor nogle tiltrækkes af ekkokamre, og hvordan det kan medføre radikalisering.

 

Fase 1: Introduktion

Nettet fungerer som en maskine, der via vores adfærd/digitale fodspor samler informationer om os. De digitale fodspor bruges til at give os det, vi foretrækker.

Du kan introducere dine elever for emnet gennem en kort podcast: Om profilering på nettet (2:20 min.).

Bed dine elever om at finde eksempler på, hvordan nettet samler oplysninger om os og vores færden på nettet. Herefter kan de drøfte, hvad de bruges til:

  • Cookies: Eksempelvis fra nogle af de netsider, som eleverne anvender i forbindelse med køb på nettet (målrettede reklamer). 
  • Likes/algoritmer: Eksempelvis på facebook (genererer historierne på nyhedsvæggen).
  • Søgetjenester: For eksempel Google (foretrukne indstillinger, eksempelvis sprog og søgninger).

 

Fase 2: Får vi den samme information? 

De fleste får nyheder eller følger nyhedsstrømme via sociale medier eller ved at google et specifikt emne. Men ofte vil de, der for eksempel søger oplysninger om det samme emne, ikke få de samme informationer.

Vælg eller lad eleverne vælge et eller evt. flere emner, som de skal undersøge. Det kan være et aktuelt emne, der diskuteres i nyhedsmedierne. Anvend en populær søgemaskine, som eleverne også ofte anvender, eksempelvis Google.

Lad eleverne sammenligne de fundne informationer med en søgning på en eller flere af de søgemaskiner, som ikke leverer resultater baseret på brugerens tidligere adfærd: 

Herefter kan de i fællesskab drøfte, om de informationer, de får, er ens. Og hvis ikke, hvori forskellen så er. 

Afslut evt. med podcasten Om machinelearning og kunstig intelligens.

 

Fase 3: Hvilke fodspor afsætter vi?

Søgninger på nettet baseres på vores individuelle digitale fodspor, og vi præsenteres derfor ofte for forskellige informationer om det samme emne. Men hvilke fodspor afsætter vi, når vi færdes på nettet?

Med Facebook som eksempel skal eleverne forsøge at få en viden om, hvilke og hvor omfattende digitale fodspor de afsætter, når de eksempelvis liker på Facebook.

Eleverne skal gå til Facebook og skifte sprog til engelsk via indstillinger. Dernæst skal de bruge søgefeltet til at finde informationer om deres færden:

  • “Photos liked by me" (viser alle fotos, du synes godt)
  • "Posts liked by me" (viser alle opslag, du synes godt)
  • "Events liked by xx" (viser alle begivenheder, som din Facebook-ven xx synes godt om)
  • "Pages liked by xx" (viser alle de steder, som xx synes godt om)
  • "Photos of xx" (viser alle billeder, som xx er tagget på)

Alternativt kan eleverne lave en test af, hvor meget andre kan se på Facebook, uden at logge på, via Stalkscan.

Som afslutning drøftes omfanget af de digitale fodspor, der er afsat på nettet, og hvilke synspunkter, viden og holdninger de afspejler. Start en fælles drøftelse af, hvad det betyder for vores forståelse af omverden, når den information, som vi får, generes af algoritmer baseret på vores digitale fodspor.

Lad eleverne komme med eksempler.

 

Fase 4: Er du selv en propagandist? 

Når vi liker, tagger, kommenterer, søger på eller deler informationer, er vi med til at sprede og øge synligheden af nettes budskaber, uanset om vi foretrækker dem eller tager afstand fra dem. 

Fake News

  • Lad eleverne  høre klip fra samtalen om Fake News (1:31 min.) samt Fake News og nyhedsmedier (2:04 min.).
  • Herefter skal de finde eksempler på Fake News.
  • Endelig skal de overveje og drøfte, hvordan de falske nyheder er blevet spredt.

 Kildekritik

  • Lad eleverne høre klip fra samtalen om vigtigheden af kildekritik (1:49 min.).
  • Lad dem finde eksempler på informationer/budskaber, som stemmer med de holdninger de i gruppen har til et specifikt emne.
  • De afslutter med at drøfte og opstille en liste for, hvordan de undersøger om, der er tale om information eller misinformation. Find evt. inspiration i Sådan spotter du fake news.

Afslut med i fællesskab at drøfte spredning af information og misinformation med afsæt i filmklip og fotos fra onlinemagasinet Nettets vildveje. Vær obs på, at dialogen også kommer omkring, hvordan den enkelte kan være med til at sprede budskaber på nettet. Tag evt. afsæt i aktuelle begivenheder.

 

Fase 5: Evaluering

Som en evaluering af udbyttet på forløbet drøfter eleverne Hvordan opnår vi robusthed og modstandsdygtighed i vores online adfærd? Lad evt. eleverne visualisere deres forslag.

 

Kreditering

Materialet er udarbejdet af Københavns Professionshøjskole i 2019.

Hanne Søgaard, lektor. Københavns Professionshøjskole, Institut for Didaktik og digitalisering.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.