Fagdidaktik i samfundsfag på eud

Samfundsfag som undervisningsfag

Samfundsfag på eud indeholder kernestof fra fire forskellige videnskabsfag: sociologi, økonomi, politik og international politik. Det betyder, at faget indeholder viden, færdigheder og kompetencer fra flere vidensfag, som fx spænder over både kvantitative metoder som i matematik og naturvidenskab samt kvalitative metoder som i humanistiske fag. I fagbilaget anvendes betegnelsen hovedområde i stedet for vidensfag.

Samfundsfag spænder både over at se på strukturer og systemer i et velfærdssamfund, også ud fra et individperspektiv. Det er dog ikke det enkelte individ, som faget har i fokus, men mønstre og strukturer, der har betydning i forhold til mere generelle perspektiver.

Samfundsfag på eud er et undervisningsfag med nogle formelle rammer. Faget har en vejledende varighed, og det er op til skolen at afgøre, hvornår timerne i samfundsfag skal placeres i uddannelsesforløbet. Undervisning i samfundsfag bygger på videnskabenes metoder, teorier og begreber. Dette didaktiske udgangspunkt kaldes for basisfagsdidaktik.

Når man underviser i samfundsfag, bygger didaktikken bygger vidensfagenes metoder, teorier og begreber. Dette didaktiske udgangspunkt kaldes basisfagsdidaktik.

Samfundsfag og elevens uddannelse

Samfundsfag skal bidrage til de overordnede formål med erhvervsuddannelser. Det handler bl.a. om kompetencer, som erhvervene efterspørger. Da de forskellige erhvervsuddannelser er rettet mod forskellige erhverv, så kan man se det som en didaktisk opgave at gøre samfundsfag relevant for eleverne i forhold til de erhverv, de uddannelser sig til. Det kan man bl.a. gøre ved på tværs af de kernefaglige områder at udvælge et antal temaer, som samlet dækker kerneområderne.

Man kan betegne vores samfund som en konkurrencestat, hvor uddannelse er et redskab til, at landet kan klare sig i den internationale konkurrence. Ud fra denne synsvinkel bliver det en didaktisk opgave for lærere i samfundsfag at give eleverne de relevante kompetencer. Disse didaktiske valg, som lærere skal gøre sig, knytter sig til basisfagsdidaktik, da lærerne skal kende elevens erhvervsuddannelse og de praktiske og håndværksmæssige aspekter af faget. De didaktiske valg handler også om, at læreren skal vurdere, hvordan samfundsfag tilrettelægges, så eleverne reflekterer over deres kommende erhverv og samfundet generelt i lyset af faget. Det kan man kalde en refleksionsdidaktik.

Elevernes motivation og erfaringer

Der kan være forskel på, hvordan man kan tilrettelægge samfundsfag med henblik på at motivere elever. Hvad der motiverer den enkelte elev kan variere, fx fordi de kan have forskellig erfaringer med samfundsfag fra grundskolen. Det kan være, at eux elever er mere interesserede i grundfaget end elever, som har valgt eud. Motivationen kan også variere afhængig af, hvornår på eud samfundsfag er placeret, så elevens samlede uddannelsesforløb kan have en betydning. I det hele taget er der et normativt aspekt i samfundsfag, hvis faget skal bidrage til, at eleverne kan tage stilling, begrunde og fx deltage i demokratiske processer i samfundet.

Når man som lærer er optaget af den enkelte elevs interesser og erfaringer, kan man tale om etnodidaktik.

Samfundsfag og karakterdannelse

Samfundsfag skal give eleverne viden, færdigheder og kompetencer, som de er beskrevet i fagbilaget. Faget kan også bidrage til formålet med erhvervsuddannelser i forhold til deltagelse i samfundet og karakterdannelse. Karakterdannelse handler både om udvikling af individet og om individet set i samspil med sine omgiver. Dette samspil kan være som borger og som medarbejder inden for et erhverv. Derfor kan man som lærer arbejde med en udfordringsdidaktik, hvor man generelt er optaget af at uddanne elever til at begå sig i det moderne samfund. 

© Henriette Skjærbæk Duch

Fagdidaktik og almen didaktik

Undervisning i samfundsfag kan både trække på basisfagsdidaktik og dermed på det, som er særegent for faget og på udfordringsdidaktik, etnodidaktik og reflekstionsdidaktik.

Forskere er uenige om, hvordan forholdet mellem fagdidaktik og almen didaktik bedst kan forstås, men ved at opdele en beskrivelse i de fire didaktikker, så kan det tydeliggøres, hvordan forskellige didaktiske hensyn kan spille sammen.

Kreditering

Skrevet af Henriette Skjærbæk Duch, Cand. mag. i dansk og samfundsfag

Teksten er inspireret af samtaler med erfarne samfundsfagslærere.