Artikel

Brugen af grafiske modeller i FVU-dansk

Denne artikel sætter fokus på brugen af grafiske modeller, skriveskabeloner og modeltekster. I artiklen finder man konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med disse didaktiske tiltag i undervisningen.

FVU-dansk er et færdighedsfag (se FVU-bekendtgørelsens bilag 4-7), og faget skal hjælpe deltagerne til at udvikle deres skriftsproglige færdigheder og dermed mestre de krav, der bliver stillet i uddannelse, job, privat- og samfundsliv (UVM 2020). I august 2020 kom der nye læreplaner og trinprøver i FVU-dansk. En central ændring er ift. den skriftlige fremstilling, hvor der er kommet øget fokus på skriveprocessen og kommunikationssituationen.

Den uerfarne skribent

Deltagerne i FVU-dansk har som udgangspunkt en kort uddannelse med utilstrækkelige grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skrivning (UVM 2020: 6). Et kendetegn for målgruppen i FVU-dansk er, at de har sparsomme erfaringer med at skrive, og dermed har de heller ikke indarbejdet gode skrivevaner. Samme erfaringsgrundlag gør sig gældende ved læsning, og dette smitter af på deltagernes skrivefærdigheder. Læsning er nemlig med til at give skribenterne viden om teksters opbygning, teksttyper og gode virkemidler (Oakhill, J., Cain, K., & Elbro, C 2015: 131). Viden, der er hel central, når man skal til at skrive. Den skriftlige fremstilling kan derfor blive uoverskuelig for FVU-deltagerne, der, ud over strukturering af teksten, også skal fokusere på emnet og modtageren.

Udfordringerne går ud over FVU-deltagerens motivation for at skrive i forskellige livsarenaer. Som underviser kalder det på simple, effektive redskaber. Grafiske modeller, modeltekster og skriveskabeloner kan være med til at gøre det svære lettere for deltagerne, og dette skal vi se nærmere på nu.

model for nedbrydelse af skriveprocessen i mindre enheder. Kan opdeles i tre faser
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

”Jeg har en plan!”

Sådan sagde Egon Olsen et utal af gange i de 13 spillefilm, hvor planlægningen af det næste kup fandt sted i en lille fængselscelle i Vridsløselille Statsfængsel. Uden yderligere sammenligning er det netop planlægning, der kan støtte FVU-deltagerne i deres skrivning. I undervisningsvejledningen til FVU-dansk bliver den procesorienterede skrivepædagogik og genrepædagogik fremhævet (UVM 2020). Karakteristisk for disse tilgange er at nedbryde skriveprocessen i mindre enheder. Denne kan overordnet deles op i tre faser:    

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Der er mange processer til stede i skrivearbejdet, som at tænke, planlægge, samle stof, skrive udkast, revidere og gennemskue. Heltberg & Kock (1997) fremhæver, at det ikke sker i en lineær proces, men i en rekursiv proces. I den rekursive proces vender man tilbage til de øvrige faser på baggrund af den løbende revision, og i princippet gør man lidt af hvert i cirklen i alle tre faser.

Man ved, at utrænede skribenter særligt har udfordringer med at planlægge og revidere deres skrivning (Gandil & Aarup 2016: 19). Her er de grafiske modeller et godt værktøj.

Hvad nytter grafiske modeller?

Grafiske modeller har flere funktioner. De kan bruges som forståelsesramme ved læsning af tekster. Det er et visuelt overblik, der for eksempel kan give et indblik i hierarkiske, logiske eller abstrakte relationer i en tekst (Robinson, Corliss, Bush, Bera & Tomberlin, 2003; Shaw et al., 2012; Oakhill, Cain & Elbro, 2015:). Ved at sætte en grafisk model op, kan det blive nemmere for deltagerne at få overblik over teksten (Elbro 2007: 262). Deltageren får den mentale model ned på papir, og det støtter både overblikket og hukommelsen.

Grafiske modeller kan ligeledes styrke planlægning, strukturering og revision af den skriftlige fremstilling. Studier viser, at brugen af grafiske modeller har et positivt udbytte for deltagere, der har svært ved at skrive (Regan et al., 2017, Colliot, T., & Jamet, É. 2018, Poyens, Mayer og Lopes (2013 ), og det støtter dem i planlægningsprocessen.

Grafiske modeller kan illustrere forskellige sammenhænge som eksempelvis:

  • Rækkefølge
  • Beskrivelse
  • Årsag - følge
  • Sammenligninger
  • Modsætninger

Hvilke modeller skal man vælge?

Der findes en verden af grafiske modeller (Elbro 1993), og som underviser i FVU-dansk kan det være udfordrende at vurdere, hvilke modeller, man skal anvende. Der er ikke én grafisk model, der knytter sig særligt til en bestemt skriveopgave eller et bestemt trin i FVU-dansk. Hvilken model man skal anvende afhænger af teksttypen og formålet, hvor nogle modeller er mere fordelagtige at anvende end andre. Det er sjældent, at en grafisk model kan dække en hel tekst (Elbro 2014: 244), men den kan være med til at dække dele af teksten. Brugen af brainstorm kan eksempelvis være en model, der er relevant på alle trin i før-skrivningsfasen, men brainstormens indhold og kompleksitet kan variere afhængigt af trinnet. Dette er illustreret i nedenstående:

Trin 1
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Trin 2
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Trin 3
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Trin 4
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Denne model skal fungere som inspiration til at klarlægge modtagerforholdet
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

I skriveprocessen kan de grafiske modeller være en del af fasen, hvor man kommer i gang. I de nye læreplaner er der som nævnt i indledningen kommet et øget fokus kommunikationssituationen, og en grafisk model kan være med til at klarlægge modtagerforholdet i en tekst. De grafiske modeller kan også være med til støtte op omkring skriveformålet og være medvirkende til, at deltagerne dvæler ved ”i gang fasen,” inden de begynder at skrive, og dermed bliver de grafiske modeller en vigtig brik i planlægningsarbejdet for FVU-deltagerne. Denne model skal fungere som inspiration til dette:

I undervisningsvejledningen i FVU-dansk står der, at ét af elementerne på trin 1 er at arbejde med lister. Til dette kan man eksempelvis arbejde med denne model, hvor deltagerne skal skrive deres huskeliste. Modellen kan ligeledes bruges til at skabe overblik over læsetekster med et indhold, der kan opstilles i en kronologisk rækkefølge, fx en fortælling eller en nyhedsartikel om et hændelsesforløb:

Hændelsesforløb
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Eksempel på et flowdiagram - der kan være med til at støtte deltagerne
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

På trin 2 er der et øget fokus på processen fra mundtlig fortælling over stikord og tekstudkast til en sammenhængende, kronologisk skriftlig beretning, hvor brugen af tidsmarkører som fx ’først,’ ’derefter’ og ’da’ kan være en hjælp (UVM 2020: 17). Brugen af flowdiagram kan være med til at støtte deltagerne. Pilene i modellen markerer, hvor der skal være en tidsmarkør:På trin 3 og 4 bliver både læseteksterne og skriveopgavernes kompleksitet øget. Deltagerne skal i højere grad koble deres forhåndsviden til emner, og de skal være i stand til at fastholde information fra flere forskellige steder som faktabokse og billedtekster. Denne kompleksitet kalder på grafiske modeller. Til dette kan man eksempelvis arbejde med Venn-diagram og krydsklassifikation.

Venn-diagrammet er en form for mængdediagram, hvor hver cirkel repræsenterer hver deres mængde, og overlappet er, hvor begge mængder er til stede
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Venn-diagrammet er en form for mængdediagram, hvor hver cirkel repræsenterer hver deres mængde, og overlappet er, hvor begge mængder er til stede. Det kan fx være en tekst om mad, hvor Venn-diagrammet kan vise forskelle mellem veganere og forskellige typer af vegetarer.

krydsklassifikation kan bruges til at få skabt et overblik over forskellig information
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Brugen af krydsklassifikation kan man ligeledes bruge til at få skabt et overblik over forskellig information. Fx med forskellige sportsgrene ud ad den ene akse og tendenser blandt sportsudøvere ud ad den anden akse.

Efter udvælgelsen af relevante grafiske modeller er det næste skridt, hvordan man skal undervise deltagerne i det. Man kan ikke forvente, at FVU-deltagerne uden videre kan lave en grafisk model af sig selv. I den forbindelse er det væsentligt, at deltagerne stilladseres i brugen af dem (Colliot & James, 2018). Man kan i løbet af FVU-forløbet begynde at afstilladsere, når deltagerne er blevet fortrolige med brugen af grafiske modeller.

Et skridt videre med modeltekster og skriveskabeloner

En modeltekst har nogle af de samme funktioner som de grafiske modeller, da de begge repræsenterer noget visuelt, der skal støtte op om FVU-deltagernes mentale model. Brugen af modeltekster i FVU-dansk har den styrke, at de giver deltagerne viden om den teksttype, der skal skrives indenfor (Gandil & Aarup 2016: 20). Graham og Perin (2007) fremhæver desuden modellering som et effektivt værktøj i at lære at skrive.

Arbejdet med modeltekster kan foregå på den måde, at modelteksten bliver læst højt i plenum, og så skal deltagerne sammen med FVU-læreren gå på jagt og finde nogle af de underliggende betydningsstrukturer, som kan bruges som pejlemærke i deres videre skrivning. Det er en form for detektivarbejde, hvor FVU-deltagerne får øje på de strukturerer, der er underliggende for den pågældende teksttype. Det videre arbejde med modeltekster kan foregå på den måde, at deltagerne opstiller en skabelon sammen i fællesskab med underviseren. Erfaringer fra tidligere projekter (Lützen 2018) viser, at til trods for at det kan være svært for uerfarne skribenter selv at skrive, så er de i stand til at identificere strukturer og udsagn, der fungerer og godt kan bruges som ramme for deres videre skrivning

I forlængelse af arbejdet med modeltekster kan skriveskabeloner (se fx www.margitgade.dk) også være en støtte. I lighed med modeltekster og grafiske modeller er skriveskabelonerne med til at støtte op omkring FVU-deltagernes kendskab til tekster og støtte den mentale model i arbejdet. En yderligere hjælp kan være at inkorporere hjælpesætninger i skabelonen ( se eksempel i bilag 1).

Brugen af grafiske modeller, modeltekster og skriveskabeloner er altså i høj grad relevant for en deltagergruppe, der har en lav grad af succes på skrivebanen. Alle er greb, der kan være med til at skabe succes og dermed skrivemotivation for FVU-deltagerne, hvad enten det er i relation til deres arbejde, studie eller privatliv.

Kreditering

Artiklen er skrevet af Signe Skøt, leder af Læse-SkriveCentret HF & VUC København Syd, audiologopæd og BA i dansk - december 2020

I bilaget er der konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med disse didaktiske tiltag i undervisningen.

unpublished

Litteraturliste


FVU-BEK nr 439 af 15/04/2020 

Colliot, T., & Jamet, É. (2018). Does self-generating a graphic organizer while reading improve

students’ learning? Computers & Education, 126, 13–22

Colliot, T., & James, É. (2019) Asking students to be active learners: The Effects of totally or partially self-genetaring a graphic organizer on students’ learning performances. Instructional Science, 47 (4), 463-480

Elbro, C. (1993). Logikken i grafikken. Om tekster, der bruger papiret på en anden måde. Mål og Mæle, 16(1): 14-19

Elbro, C. (2014). Læsning og læseundervisning (3. udgave). Kapitel 9. København: Hans Reitzels

Forlag

Graham, S., & Perin, D. (2007). Writing Next: Effective strategies to improve writing of adolescents in middle and high schools. New York: Carnegie Corporation of New York.

Lützen, Peter (2018). At gøre det svære konkret. Viden om literacy nummer 24, Nationalt Videncenter for Læsning

Margit Gade lokaliseret d. 29.11.2020 www.margitgade.dk

Oakhill, J., Cain, K., & Elbro, C. (2015). Læseforståelse - indsigt og undervisning (1. i-bogsudgave) København: Hans Reitzels forlag.

Ponce, H. R., Mayer, R. E., & Lopez, M. J. (2013). A computer-based spatial learning strategy

approach that improves reading comprehension and writing. Educational Technology

Research and Development, 61(5), 819–840.

Regan, K., Evmenova, A. S., Boykin, A., Sacco, D., Good, K., Ahn, S. Y., MacVittie, N., Hughes, M. D. (2017). Supporting Struggling Writers With Class-Wide Teacher Implementation of a Computer-Based Graphic Organizer. Reading & Writing Quarterly, 33(5), 428–448.

Robinson, D. H., Corliss, S. B., Bush, A. M., Bera, S. J., & Tomberlin, T. (2003). Optimal Presentation of Graphic Organizers and Text: A Case for Large Bites? Educational Technology Research and Development, 51(4), 25–41

Shaw, S., Nihalani, P., Mayrath, M., & Robinson, D. H. (2012). Graphic organizers or graphic overviews? Presentation order effects with computer-based text. Educational Technology Research and Development, 60(5), 807–820

Undervisningsministeriet (2020). FVU-dansk undervisningsvejledning


Siden er opdateret 20. juni 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.