Brugen af sociale medier er en del af læse- og skrivekompetencerne

Brug af sociale medier er blevet en hverdagsforeteelse for de fleste mennesker i Danmark. Facebook, Instagram og andre medieplatforme er nemme at tilgå, og kommunikationen er hurtig og effektiv, uanset om den er privat eller offentlig. Alle uanset uddannelse og job benytter sig af de sociale medier.

Sådan var det ikke for bare ti år siden. Udviklingen har været eksplosiv, som nedenstående oversigt viser.

De mest populære digitale kommunikationsplatforme

Google 1998

Wikipedia 2001/dansk 2002

Linkedin 2002

Facebook 2004

YouTube 2005 (Købt af Google 2006)

Twitter 2006 (mikro-blogging)

Instagram 2010

Snapchat 2011

De sociale medier kræver videreudvikling af de traditionelle læse- og skrivekompetencer, som FVU har som mål. Disse kompetencer er medierede på de sociale medier på en helt særlig måde, som er vigtig at inddrage i undervisningen.  

Nye kommunikationsformler

De sociale medier er digitale platforme, der tilbyder netværkskommunikation i modsætning til analoge mediers lineære kommunikation: Fra en afsender, der har myndighed over indhold og tidspunkt for kommunikation til en modtager, hvis opgave er at tilegne sig det autoritative indhold. Hver digital platform har sin egen kommunikationsformel, der beskriver forholdet mellem netværkets deltagerne og indholdet.

Netværkskommunikation bygger på funktioner som respons, deling, sampling og versionering. Brugerne kan reagere på, videresende og redigere i indholdet. Det autoritative orden om, hvad der er sandt/falsk, original/kopi, offentligt/privat er bragt ud af balance.

Vi kan skelne mellem additive kollaborative platforme, hvor man adderer sit indhold til fællesmængden og kvalitative kollaborative platforme, hvor man kvalificerer, forbedrer, et eksisterende indhold gennem sit bidrag. Facebook og Instagram er eksempler på det første, Wikipedia og Litteratursiden på det andet.

Sprog og genrer

Hovedparten af de digitale platforme afspejler ældre mediers sprogbrug. Det kendetegner Wikipedia, der er en remediering af det analoge leksikon. Alle opslag har leksikongenrens egenskaber. Wikipedia og andre brugerdrevne opslagsværker bliver dog redigeret af brugerne selv i modsætning til de analoge redaktionelle platforme.

Et særligt genretræk præger Twitter. En meddelelse indeholder 140 tegn. Det tilgår alle, der abonnerer på Twitter-kontoen. Derfor er Twitter kanal for korte og fyndige kommentarer om aktuelle emner. Twitter er populært at bruge for politikere og myndigheder som fx politiet.

Sociale platforme som Facebook og Instagram remedierer i højere grad hverdagssnakken. Kommunikationen er først og fremmest fatisk. Den skal bekræfte sociale relationer. Temaerne er hverdagsliv, deling af materialer dominerer kommunikationen i et udvidet tekstbegreb, hvor de mange kommentarer skaber et langt tekstbånd med svækkelse af sproglige træk som kohærens og koblinger.

En tendens er, at indlæggene forstærker hinanden snarere end de nuancerer. Det kaldes for kommunikationssmitte og skaber ekkorum, hvor deltagerne bekræfter hinanden.      

Digital dannelse

Digitale platforme sætter fokus på digital dannelse. Hurtig og direkte adgang til åbne platforme skærper kravene til vores sproglige opførsel. Principielt er der ingen forskel på digital dannelse og almen dannelse, men tempoet på de sociale medier kan friste brugerne til at udtrykke sig stærkere og mere fordømmende end i en 1:1 realtime kommunikation. Brugeren kommunikerer gennem sin profil, sit medierede ”jeg”.

Den digitale dannelse handler om (1) at beskytte sig selv og om (2) at tage hensyn til andre. Man skal huske, at alt, hvad man siger og gør på platformene, gemmes som informationer om ens person. Man udsættes ikke kun for målrettede annoncer, men også for, at ens aktiviteter misbruges af andre. Man skal huske, at der bag enhver profil gemmer sig et menneske, der har krav på anstændighed og respekt.

Digitale medier i FVU-undervisningen

På FVU er det oplagt at beskæftige sig med de sociale medier. Udgangspunktet bør være kursisternes egne erfaringer med brugen af dem.

FVU skal styrke kursisternes uddannelseskompetencer i et trygt miljø, og det sker netop ved at inddrage medier, som de er bekendte med i deres fritidsliv. Opgaven ligger i at løfte dem ud over de umiddelbare erfaringer og få dem til at reflektere over mediernes kommunikationsformer og deres egne erfaringer.

Oversigten over de forskellige kommunikationsformler kan rammesætte et undervisningsforløb herom.

Kreditering

Henrik Poulsen - http://www.henrikpoulsen.com/