Forskning og viden

Kortlægning af skoledagens længde 2020

Andelen af skoler med lange skoledage i 2020 er nogenlunde den samme som i 2019, hvor skoledagen generelt blev kortere. Det viser en ny kortlægning af skoledagens længde.

Formål

Formålet med rapporten er at kortlægge:

  • Skoledagens længde.
  • Skolernes anvendelse af folkeskolelovens § 16 b og § 16 d, som giver mulighed for at afkorte den understøttende undervisning.
  • Skolernes implementering af reformelementer.
  • Skolebestyrelsens involvering i udformningen af skoleskemaerne.
  • Skolernes udmøntning og prioritering af midler til kvalitetsløft af den understøttende undervisning.

Hovedresultater

Kortlægningen viser blandt andet, at andelen af skoler med lange skoledage i uge 43 i 2020 er nogenlunde stabil sammenlignet med uge 35 i 2019 – dog med mindre udsving: 

  • På 11-14 procent af skolerne er der klasser i indskolingen (1.-3. klasse), der har undervisning efter kl. 14.00 mindst én dag om ugen. I 2019 var det 12-14 procent.
  • På 68-75 procent af skolerne er der klasser på mellemtrinnet (4.-6. klasse), der har undervisning efter kl. 14.30 mindst én dag om ugen. I 2019 var det 72-79 procent.
  • På 45-47 procent af skolerne er der klasser i udskolingen (7.-9. klasse), der har undervisning efter kl. 15.00 mindst én dag om ugen. I 2019 var det 42-45 procent.

Kortlægningen viser desuden, at der – særligt i udskolingen – er sket en stigning i skolernes brug af muligheden i folkeskoleloven (§ 16 d) om at afkorte den understøttende undervisning på 4.-9. klassetrin for i stedet at tilrettelægge andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen.

Perspektivering

Rapporten giver viden om udviklingen i skoledagens længde mv. efter, at der i januar 2019 blev indgået en politisk aftale om justering af folkeskoleloven. Aftalen, som indeholder i alt 13 initiativer, har blandt andet til formål at forkorte skoledagen for elever i indskolingen, at øge skolernes frihed til at tilrettelægge skoledagene samt at tilføre skolerne midler til at løfte kvaliteten af den understøttende undervisning.

Faktaoplysninger

 

  • Resultaterne er baseret på oplysninger fra i alt 814 folkeskoler, svarende til 70 procent af alle landets folkeskoler.
  • Undersøgelsen er geografisk repræsentativ, og der indgår besvarelser fra alle landets kommuner.
  • Det er sjette år i træk, at kortlægningen gennemføres. Dataindsamlingen i 2020 er gennemført i uge 43. I de tidligere år er dataindsamlingen gennemført i uge 35.
  • Kortlægningen er gennemført af Børne- og Undervisningsministeriet. Rapporten er publiceret i februar 2021.

 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.