Menneskerettigheder i et globalt perspektiv - Historie - GRUNDSKOLE

Dette forløb lægger op til, at eleverne skal tilegne sig historisk overblik og sammenhængsforståelse med udgangspunkt i kanonpunktet: FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Eleverne kan i grupper arbejde med at undersøge, forklare, diskutere og præsentere, hvordan menneskerettighederne i dag konkret bruges af lande og humanitære hjælpeorganisationer til at forbedre mulighederne for uddannelse for børn og unge i udviklingslande. Der kan desuden arbejdes med kildekritik i forbindelse med digital informationssøgning og eventuel brug af et præsentationsprogram, hvorfor aktiviteten også berører det tværgående tema it og medier.

Forudsætninger, form og indhold

Det forudsættes, at eleverne har et basalt kendskab til Danmarks medlemsskab af internationale organisationer. Det er desuden en fordel, hvis der tidligere har været fokus på kildekritk, digital informationssøgning og rettigheder ved brug af billeder og tekst fra nettet.

Gennem forløbet kan eleverne introduceres til:

De 30 artikler, som FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder består af, samt den historiske baggrund for vedtagelsen.
Nogle af de centrale organisationer, der arbejder med menneskerettigheder i dag.
Menneskerettigheder i Danmark og et udviklingsland.
Uddannelsesmulighederne i et konkret selvvalgt udviklingsland.

Forløbet lægger op til at arbejde med FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, baggrunden for 52 landes vedtagelse af menneskerettighederne samt indholdet i de uddannelsesrettede artikler. Desuden kan eleverne undersøge, hvordan der konkret arbejdes med at forbedre uddannelsesmuligheder i udviklingslande i henhold til indholdet til menneskerettighederne. Elevarbejdet er primært organiseret som gruppearbejde med forskellige opgaver og præsentationer af gruppernes arbejde undervejs.

I forløbet er det foreslået, at eleverne kan præsentere deres viden i et digitalt præsentationsprogram, eksempelvis Glogster, hvor eleverne kan skabe online plakater, der kombinerer tekst, billeder, video, grafik og lyd. Eleverne skal selv søge og indhente den viden, de skal præsentere, men processen kan med fordel stilladseres, så der på forhånd er udvalgt relevante sider med information. I forhold til differentiering kan denne tænkes ind både i forhold til inddeling i grupper og kravene til disse samt udvalget af lande og relevante sider og gruppernes brug af disse.

Tilrettelæggelse

Forløbet er et eksempel på, hvordan et forløb med fokus på det globale, regionale og lokale og inddragelse af et konkret kanonpunkt inden for historiefaget i udskolingen kan gribes an. Du kan lade dig inspirere af forløbet og justere det, som det giver mening for dig og din klasse.

Du kan på forhånd hænge en fælles tidslinje i forlængelse af 2. Verdenskrig. En overskrift til forløbet kan være sat på, og der kan være gjort plads til alle artiklerne fra FN’s originaldokument, så teksterne er synlige gennem hele forløbet.

Elevernes kendskab til digitale medier og præsentationer er afgørende for, hvilket præsentationsprogram de skal bruge. I forløbet er foreslået Glogster, hvor eleverne direkte fra computeren kan tage snapshots og optage video og lyd via mikrofon og webkamera. Eleverne kan også hente billeder, video og andet materiale fra andre tjenester. Der kan dog anvendes et hvilket som helst præsentationsprogram. Eleverne skal kunne disponere over en computer eller tablet igennem forløbet.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

Hvordan skal FN´s Verdenserklæring om Menneskerettigheder præsenteres og diskuteres i introduktionsfasen?
Hvor meget skal eleverne vide om FN og forskellige organisationer, inden de selv skal i gang med at diskutere og undersøge?
Hvad skal ligge til grund for inddelingen i grupper, og skal eleverne arbejde i samme grupper gennem hele forløbet?
Hvilke krav skal stilles til elevernes præsentationer, og hvilket program skal de arbejde med?
Hvordan skal der sættes fokus på kildekritik, informationssøgning og rettigheder?
Hvordan skal elevernes informationssøgningsproces stilladseres - hvor skal eleverne søge viden?
Hvad skal min rolle som lærer være i præsentations- og fremlæggelsesfasen?
Hvordan kan jeg stilladsere elevernes undervejs i gruppearbejdet?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser:

1. Introduktion til og diskussion af menneskerettighederne
I første fase kan de 30 artikler, som FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder består af, præsenteres. Det kan eksempelvis gøres ved, at eleverne får hver en kopi af den samlede FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og arbejder med spørgsmål som:

Se på hver af de 30 artikler og skriv A eller B ud for hver i forhold til, om de omhandler:
A: Borgerlige og politiske rettigheder
B: Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
Ud fra jeres viden om 2. Verdenskrig og jeres læsning af FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, hvorfor tænker I så, at FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder blev udarbejdet i 1948?

Ønskes en grundigere introduktion kan et foto fra FN’s forsamling vises, samtidig med at baggrunden for FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder præsenteres. Herefter kan eleverne i grupper arbejde med spørgsmål som:

Find eksempler på positive konsekvenser, I tænker, at FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder har ført med sig.
Vælg 3 af artiklerne fra FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Bliver de overholdt i Danmark i dag
Kan I komme i tanke om steder, hvor disse rettigheder ikke bliver overholdt?

Til sidst kan grupperne sættes sammen og diskutere, hvad de er kommet frem til. De nye seksmandsgrupper kan eventuelt fremlægge deres vigtigste pointer.

2. Undersøgelse af arbejdet med menneskerettigheder
I anden fase kan nogle af de centrale organisationer, der arbejder med menneskerettigheder i dag, introduceres. Det kan være organisationer som Danida, UNICEF, UNESCO eller IBIS.

Herefter kan et nyt gruppearbejde begynde med fokus på at undersøge, hvordan der arbejdes med menneskerettigheder i Danmark og et udviklingsland. Opgaverne til grupperne kan for eksempel være:

Gruppen undersøger, hvordan Institut for Menneskerettigheder arbejder med, at Danmark overholder FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder.
Gruppen vælger et specifikt udviklingsland og undersøger, hvordan landet arbejder med FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder eksempelvis ved at søge efter: ”Ghanas arbejde med menneskerettigheder”.
Gruppen finder frem til et specifikt eksempel på et projekt, hvor en organisation arbejder med at fremme mulighederne for uddannelse i et bestemt udviklingsland.
Gruppen undersøger projektet og præsenterer deres viden i en digital præsentation i klassen.

3. Undersøgelse af uddannelsesmuligheder
Tredje fase kan starte med et fælles mindmap på tavlen, der tager udgangspunkt i elevernes viden fra fase 2 om, hvilke uddannelsesprojekter de kender til:

Hvor foregår de?
Hvem hjælper?
Hvilke ressourcer har landene selv?
Hvad gør børnene og deres familier?

Herefter kan et nyt gruppearbejde igangsættes, hvor hver gruppe skal vælge et konkret udviklingsland og undersøge fakta om menneskerettigheder og uddannelse for landet.

Undersøgelsen kan eksempelvis gå på:

Hvor mange procent af børnene i skolealderen går i grundskole?
Hvor mange procent af drengene/pigerne i skolealderen går i grundskole?
Hvor stor procentdel af unge på ungdomsuddannelserne er piger?
Hvor stor procentdel af unge på de videregående uddannelser er piger?
Eksempler på krænkelser af menneskerettigheder
Eksempler på hvordan der arbejdes med krænkelserne i landet

Hver gruppe kan til sidst præsentere deres land ved at udpege det på verdenskortet og fremlægge, hvad de har fundet frem til.

Til sidst kan der samles op og reflekteres over, hvilke forskelle og ligheder der er mellem Danmark og de undersøgte lande.

Mulighed for perspektivering – hvad kan vi i Danmark gøre?
Der kan afslutningsvis laves en brainstorm over spørgsmål som:

Hvordan kan Danmark bidrage til, at alle lande overholder FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder?
Hvordan kan Danmark hjælpe udviklingslande, der arbejder for at undgå krænkelser af FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder?
Er der særlige forhold i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, som danske unge især kan understøtte?

Forløbet kan afsluttes med med en opsamling gennem en lille quiz og byt-øvelse, hvor eleverne på et kort noterer et emne, de har været optaget af i løbet af temaet. Eleverne kan så gå sammen to og to og forklare hinanden om deres emne. Når begge har forklaret, kan de bytte kort. Derefter kan de forklare det nye emne for en ny makker.

Evaluering

I første og anden fase kan du som lærer få et indtryk af elevernes forståelse af emnet og deltagelse i gruppearbejdet gennem observation af gruppernes arbejde og præsentationer.

I tredje fase er det muligt at få et indtryk af elevernes læring gennem små samtaler med eleverne under gruppearbejdet samt gennem fremlæggelserne. Endelig kan du følge med i elevernes quiz & byt-øvelse for at få et indtryk af, hvad de har lært og været optaget af.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

Hvordan fungerede elevernes arbejde i grupperne?
Hvilke observationer gjorde du dig omkring elevernes fremlæggelser?
I hvilket omfang var eleverne i stand til at inddrage viden om kildekritik og informationssøgning?
Fungerede stilladsering og differentiering, så alle elever var i stand til at deltage aktivt på deres niveau?
Kan erfaringer fra denne aktivitet bruges i fremtidig planlægning i forhold til arbejdet med det globale, regionale og lokale?