Redskab
Sæt it-sikkerhed på dagsordenen til forældremødet
Voksne deler ansvaret for børn og unges online-sikkerhed. Læs om den fælles rolle mellem skole og forældre i denne artikel.
Et højaktuelt tema
Cyber- og informationssikkerhed er et tema, der for alvor er kommet på dagsordenen. Sager om fake news og propaganda på YouTube, historier om uheldig billeddeling, hacking og identitetstyverier florerer i medierne og udfordrer børn og unges sikre færden på nettet.
Som en del af den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed har regeringen igangsat initiativet “Digital dømmekraft og kompetencer via uddannelsessystemet”. Initiativet er ét blandt mange. Målet er at hjælpe med at sikre, at børn og unge kan færdes sikkert på internettet og udnytte de digitale muligheder på en tryg, forsvarlig og etisk korrekt måde.
Fokus i denne artikel er på it-sikkerhed og på forældrenes og skolens rolle ift. at tage sig af de risici og konsekvenser, der er forbundet med uhensigtsmæssig færden på nettet.
Forældrenes rolle - hvad siger undersøgelserne?
Epinion har med rapporten om ”Styrkelse af dataetik og it-sikkerhed” undersøgt børn og unges, læreres og forældres kendskab til it- sikkerhed og god dataadfærd. I rapporten kan man bl.a. læse om de overvejelser, forældrene gør sig i forhold til deres forældrerolle.
- Forældre mener, at de som udgangspunkt bærer det største ansvar – eller som minimum ligeligt deler ansvaret med skolen – for at eleverne kan udvise takt og tone og agere kritisk som forbruger på nettet (s.11)
- Forældre mener, at det er hjemmets ansvar i samarbejde med skolen at lære børnene at holde en god og respektfuld tone på sociale medier samt at kende til strategier for at færdes på nettet.(s. 105)
- Forældre, der har overblik over børnenes færden på nettet og afkræver en løbende dialog om, hvad børnene bruger nettet til, føler sig mere trygge. (s.10)
- Forældre, der opdager mobning skrider til handling ved primært at inddrage skolen eller mobberens forældre i sagen – de færreste forældre gør ingenting.(s.10)
- De unge vil i højere grad gå til deres forældre, hvis de oplever deres forældre som interesserede og vidende om deres generelle adfærd på nettet. (s. 45)
- Forældrene generelt bekymrer sig om digitale spor på nettet og hvad andre kan bruge dem til. (s. 77)
- Der en stor variation i, om forældrene har taget en samtale om de mere tekniske aspekter af it-sikkerhed med børnene. (s.11)
I Børns Vilkårs rapport ”Digital dannelse i børnehøjde: del 3 - Skolebørns liv med digitale medier hjemme og i skolen”, kan man bl.a. læse om betydningen af forældrenes rolle for børns brug af digitale medier.
- Forældre, der oplever sig selv som kompetente i forhold til digitale medier, bruger disse mere varieret sammen med deres barn.( s.12)
- Forældre, lærere og skoleledere har primært fokus på sociale aspekter af børns digitale liv (fx beskyttelse af privatlivet på nettet) og mindre på tekniske og dataetiske aspekter (fx at internettet samler data om dem). (s.13)
- De voksne bør engagere sig i deres børns digitale interesser i samme omfang, som de engagerer sig i børnenes “analoge” interesser.(s. 15)
- Det er afgørende, at børnene har interesserede og opmærksomme voksne omkring sig, som stiller spørgsmål, er forbilleder og er vidende. (s.13)
Skolens rolle
Skolen og dens pædagogiske personale kan være katalysator for en kvalificeret dialog forældre imellem og imellem forældre og børn. Målet er at klæde forældrene på til at tage dialogen med deres børn, så de kan støtte dem i at:
- Være opmærksomme aktører på nettet
- Forholde sig kritiske til information på nettet
- Beskytte sig selv og andre på nettet
Dialogen kan tage udgangspunkt i de gode erfaringer, der findes i forældregruppen og de fælles udfordringer, forældre står overfor.
Brug dialogkortene
Med dialogkortene får I inspiration til at rammesætte en dialog under et forældremøde. Kortene er lavet med inspiration fra
- Børns Vilkår: https://bornsvilkar.dk/faa-gode-raad/digitalt-liv/
- Medierådet for børn og unge: https://www.medieraadet.dk/
- Red Barnet: https://redbarnet.dk/sletdet/
Sådan bruger I kortene
Hvert kort har en side med en case og nogle refleksionsspørgsmål. På bagsiden kan I læse forskellige forslag til svar på refleksionsspørgsmålene.
- Print kortene ud og fold dem på midten, inden I laminerer dem, så I har en forside og bagside.
- Udvælg de kort, I finder relevante at diskutere ud fra. Supplér evt. med andre kort, som I selv formulerer.
- Del kortene ud til forældrene og bed dem om at diskutere en case, inden de kigger på forslag til svar.
- Lad dem diskutere, om forslagene er relevante for dem.
Overvej målet for samtalen med forældrene
Overvej målet med forældremødet inden I går i gang med at uddele dialogkortene
Er der f.eks. brug for:
- At lave en fælles aftale med forældrene?
- At afdramatisere eller nuancere brugen af sociale medier?
- At skabe tillid og god dialog mellem børn og forældre?
Mere viden
I samarbejde med speciallæge og forfatter Imran Rashid har Skolelederforeningen udarbejdet en video og en pjece, der kan benyttes på skolerne i dialogen med forældrene. https://www.skolelederforeningen.org/nyheder-medier/indsatsomraader/gode-digitale-vaner/
Denne artikel inddrager følgende materiale:
Finansministeriet (2018). National Strategi for cyber- og informationssikkerhed 2018-2021. På opdrag fra Regeringen. https://digst.dk/strategier/cyber-og-informationssikkerhed/
Epinion (2018). Styrkelse af dataetik og it-sikkerhed på undervisningsområdet. På opdrag fra Børne- og Undervisningsministeriet. https://uvm.dk/publikationer/2018/180822-styrkelse-af-dataetik-og-it-sikkerhed-paa-undervisningsomraadet
Børns Vilkår (2018). Digital dannelse i børnehøjde: del 3 - Skolebørns liv med digitale medier hjemme og i skolen https://www.medieraadet.dk/files/docs/2019-02/Digital_Dannelse%20Del%203.pdf
Kreditering
Udarbejdet af Danièle Eychenne, pædagogiske konsulent ved CFU/KP - februar 2019
Bilag
Dialogkort kan ses nedenfor og findes i printvenlig pdf øverst.
Spørg ind - Case Mange børn og unge savner en oprigtig interesse fra deres forældre omkring de ting, der optager dem på nettet. Ofte er forældrene nervøse for at overskride deres børns grænser ved at spørge ind til deres barns digitale liv.
|
Spørg ind – Forslag
|
Sociale medier - Case YouTube, Snapchat, Instagram, Facebook. Der er mange sociale medier, som de unge anvender i dag.
|
Sociale medier - Forslag
|
YouTube og ubehageligt indhold - Case Børn og unge er nysgerrige og udforsker helt naturligt forskellige emner på YouTube. De kan føle skam, hvis de fx har set “forbudte” ting eller er stødt på noget ubehageligt, der har gjort dem utilpasse.
|
YouTube og ubehageligt indhold - Forslag
|
YouTube og sikkerhedsindstilling - Case YouTubes sikkerhedsindstillinger kan bruges til at undgå ubehageligt indhold, og det er muligt at anmelde upassende indhold.
|
YouTube og sikkerhedsindstilling - Forslag
|
Falske profiler - Case Der findes en del falske profiler på fx Facebook og Instagram, hvor svindlere tilbyder venskab via falske profiler. Andre giver sig ud for at være en kendt virksomhed og forsøger at lokke penge ud af folk via konkurrencer eller gode tilbud.
|
Falske profiler - Forslag
|
Data og markedsføring - Case Instagram ejes af Facebook og platformen kan derved trække på data fra brugeres adfærd på både Facebook, Messenger og Instagram. Reklamerne er derfor målrettet ud fra jeres færden på nettet og annoncørerne betaler for at bruge jeres data til at målrette deres reklamer.
|
Data og markedsføring - Forslag
|
Forretningsmodel og indstillinger - Case Sociale medier kan være virkelig sjove og nyttige, men de er samtidig udviklet af firmaer, som skal tjene penge. Ved at stille spørgsmål og undre jer sammen, lærer jeres barn at forholde sig kritisk til sociale mediers hensigt og påvirkning.
|
Forretningsmodel og indstillinger - Forslag
|
Mobilen og indstilling - Case Mobilen har en stor betydning for mange børn og unge, og mange er konstant på. De fleste har i dag telefonen på lydløs, men lader den vibrere i lommen. Derfor er børn og unge altid i kontakt med venner og omverdenen.
|
Telefon og indstilling - Forslag
|
Password - Case Genbrug af passwords er centralt for éns digitale (u)sikkerhed. Uanset styrken af det enkelte password, er det markant mere sårbart, hvis det samme password er anvendt til flere logins, da de blot skal hackes én gang. Problemet er, at der er grænser for, hvor meget hjernen kan huske når vi skal konstruere og huske et større antal passwords, som er både stærke og unikke.
|
Password - Forslag
|
Phishing - Case It-kriminelle udnytter, at vi er gode til at genkende visuelle mønstre (kendte logoer). De snyder ved at præsentere os for et mønster, vi opfatter som sikkert. Det kan fx være en e-mail med et specielt layout fra en velkendt afsender. Ofte er vi meget lidt på vagt på nettet, fordi it-truslerne er svære at forholde sig til, da de er abstrakte. ”Det sker alligevel aldrig for mig”.
|
Phishing – Forslag
|
Forældretyper - Case “Parentalmediation” sætter fokus på forældrestrategier i relation til børnenes mediebrug. Der findes forskellige typer strategier:
|
Forældretyper - Forslag
|
Samvær i hjemmet - Case Forældrenes tilgange til digitale medier er centrale for at forstå børnenes liv med digitale medier. Jo mere kompetente forældrene føler sig, jo mere varieret brug af digitale medier og jo mere dialog om spil og film har de med deres børn.
|
Samvær i hjemmet - Forslag
|
Forældrekontrol - Case Hvordan børn og deres forældre interagerer omkring internettet handler om, hvorvidt forældrene sætter rammer for børnenes medieforbrug. En femtedel af forældrene begrænser enten i meget lille omfang eller aldrig deres barns medieforbrug ved at bruge forældrekontrol, børnefilter, adgangskoder, aldersanvisninger m.m.
|
Forældrekontrol - Forslag
|
Når skaden er sket - Case Det sker, at jeres barn har fået delt - eller selv er kommet til at dele - grænseoverskridende eller krænkende billeder eller videoer på nettet. Eller at de har haft en ubehagelig oplevelse online, herunder venskab med falsk profil eller svaret på en phishing-mail.
|
Når skaden er sket – Forslag
|
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.