Artikel

Sådan kan du som lærer styrke fundamentet for elevernes uddannelsesvalg

Elever skal introduceres tidligt til ungdomsuddannelserne. Få tips til, hvordan du kan styrke fundamentet for elevernes uddannelsesvalg på jeres skole. 

Eleverne i folkeskolen skal have et bedre grundlag for at vælge ungdomsuddannelse. Det fastslås i rapporten ”Et styrket fundament for valg af ungdomsuddannelse”, hvor parter på tværs af folkeskole- og ungdomsuddannelsesområdet har givet deres anbefalinger til, hvordan eleverne får et solidt grundlag at vælge ud fra.

Herunder kan du få tre råd fra rapporten til, hvordan du som lærer kan omsætte anbefalingerne til din hverdag på skolen.

 

Gør uddannelsesvejledning til en del af undervisningen allerede i indskolingen

De fleste unge har besluttet sig for deres valg af ungdomsuddannelse, når de kommer i 8. klasse. Derfor skal eleverne have billeder på forskellige uddannelses- og jobmuligheder allerede i indskolingen og gennem hele deres skoleforløb. Det giver eleverne flere erfaringer med uddannelsesmuligheder, arbejdsmarkedet og de valg, livet rummer.

En måde at give elever billeder på forskellige uddannelsesmuligheder kan være ved, at undervisningen i endnu højere grad er praktisk og anvendelsesorienteret, så elever får erfaringer med fx hvordan matematik kan bruges til håndværksfag, og gennem stærkere samarbejder med virksomheder og ungdomsuddannelser - gennem hele skoletiden. Hvis eleverne gennem hele deres skoletid oplever at blive præsenteret for forskellige erhverv og får indblik i, hvad man laver som fx elektriker, sygeplejerske eller jurist, vil de blive mere bevidste om bredden af muligheder der findes, og de får et mere solidt grundlag for at vælge ungdomsuddannelse.

 

Eksempel fra praksis

På Gungehusskolen i Hvidovre er det obligatoriske emne uddannelse og job nu en integreret del af fagene. Sammen har lærere og uddannelsesvejleder udviklet undervisningsforløb til emnet målrettet børnehaveklasse til 6. klassetrin.

Hør om de gode erfaringer fra Gungehusskolen i videoen.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Uddannelse og job er en integreret del af undervisningen på Gungehusskolen.

 

Styrk samarbejdet mellem lærer og vejleder

Når lærere og uddannelsesvejledere samarbejder om de aktiviteter, der giver de unge indblik i forskellige uddannelse- og jobmuligheder, vil eleverne kunne opleve et mere sammenhængende forløb. Når lærere med sparring fra uddannelsesvejledere fx arbejder med at forberede og følge op på vejledningsaktiviteter i undervisningen skabes der rum for, at eleverne reflekterer dybere over vejledningsaktiviteterne, egne styrker og overvejelser i forhold til uddannelser og arbejdsmarked. Når eleverne oplever et mere sammenhængende forløb kan det være nemmere for dem at forstå pointen med de forskellige aktiviteter og mærke en udvikling i egne erfaringer, som kan styrke deres motivation.

Ved at koble den tillidsfulde relation til eleverne, som lærere opbygger gennem mange timer med eleverne og uddannelsesvejlederens kompetencer om uddannelser og overgange får eleverne et mere vedkommende og sammenhængende vejledningsforløb.

 

Eksempel fra praksis

På Amager Fælled Skole i Københavns Kommune har lærerteam, uddannelsesvejleder, skolens uddannelsesambassadør og afdelingsleder arbejdet tæt sammen om at styrke forældre-involvering i forbindelse med elevernes overgang til ungdomsuddannelse. Alle eleverne i 9. klasse har læringssamtaler med deres lærer, hvor de aftaler læringsmål, der skal forberede eleverne til at gå på en ungdomsuddannelse. Læringsmålene kommunikeres hjem til forældre med ønske om opbakning til processen. Skolen oplever, at informationen øger forældrenes fokus på overgangen og har resulteret i flere og bedre samtaler mellem vejledere og forældre end tidligere.
 

Skab tværgående samarbejder mellem skole, ungdomsuddannelser og virksomheder

Mange aktører spiller en rolle i unges uddannelsesvalg, og både forældre, skolen, kommunen, de lokale ungdomsuddannelser, foreninger og virksomheder er direkte eller indirekte involveret. For at den enkelte elev oplever det som en meningsfuld og sammenhængende indsats, skal samarbejdet være godt organiseret på tværs af de mange aktører. Samarbejdet kan udover at være givende for elever også bruges som en mulighed for vidensdeling mellem de mange aktører.

 

Eksempel fra praksis

På Gedved Skole i Horsens Kommune har de taget nye metoder i brug for at inddrage forældrene og klæde dem på til drøftelser om uddannelsesvalg med deres børn. Skolen afholder flere forældremøder i en lokal smedje. På møderne får forældrene den samme information som på almindelige forældremøder, men de får også oplæg om smedjen og de forskellige uddannelsesbaggrunde, som medarbejderne har.

Hør lærer Toke Sand give gode råd til, hvordan man får sådan et samarbejde i stand.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Hør om erfaringer med det tværgående samarbejde på Gedved Skole.


Med den politiske aftale ”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden” fra 2018 blev parterne inviteret til at give anbefalinger. Den politiske målsætning med aftalen var blandt andet, at flere vælger en erhvervsuddannelse. 

Hvem er parterne:

  • Børne- og Undervisningsministeriet (formand)
  • Kommunernes Landsforening (KL)
  • Danmarks Lærerforening
  • Skolelederforeningen
  • Børne- og Kulturchefforeningen
  • Danske Gymnasier
  • Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
  • Danske SOSU-skoler
  • Danske Regioner

Et fagligt panel, udpeget af parterne, har løbende nuanceret udfordringsbilledet med udgangspunkt i de komplekse udfordringer, der kendetegner unges valg af ungdomsuddannelse. Parternes drøftelser er dermed løbende blevet kvalificeret af viden fra praksis og forskning gennem det faglige panel.

Deltagere i det faglige panel:

  • Camilla Hutters, leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Københavns Professionshøjskole
  • Camilla Ida Saebel, uddannelsesdirektør på NEXT
  • Jakob Thulesen Dahl, rektor på Skanderborg Gymnasium
  • Kathrine Vestergaard Hyttel, skoleleder på Tarup Skole, Odense Kommune
  • Lise Tingleff Nielsen, områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut
  • Louise Hald, lærer på Christianshavns Skole, Københavns Kommune
  • Mai-Britt Dorte Marie Buur, tidl. koordinator i Kalundborg Kommune
  • Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning (CeFU)
  • Rie Thomsen, professor MSO på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.