Artikel

Uddannelsesvalg som dannelse

Uddannelsesvalg kan forstås som en dannelsesproces, hvor eleven bliver en del af en større uddannelses- og arbejdsverden. Lars Geer Hammershøj sætter de vigtige valg i perspektiv.  

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Dannelse handler om at blive menneske ved at blive del af noget større og gøre erfaringer af, at verden er anderledes, end man troede. Disse erfaringer danner en ved, at man ændrer sin måde at forholde sig på til sig selv, andre og verden. Uddannelsesvalg kan forstås som den proces, hvor man skal dannes ved at blive del af en større uddannelses- og arbejdsverden

I denne artikel vil jeg præsentere tre konsekvenser af uddannelsesvalg forstået som en dannelsesproces: 

  • Uddannelsesvalg er en erfaringsproces
  • Der skal være fokus på arbejde, frem for karriere
  • Dannelsesprocessen kan understøttes af skole og vejleder

 

Gøre erfaringer af det større

Uddannelsesvalg betyder mere for de unges dannelse i dag. Det skyldes, at unge er friere end nogensinde til at vælge og leve det liv, de vil (Hammershøj 2017). Man er godt nok altid blevet del af større fællesskaber og verdener gennem uddannelse og arbejde, men tidligere var det i højere grad styret af tradition. I dag er det i høj grad op til den enkelt at vælge, hvad man vil være. Hermed er der ved at ske et skift fra socialisering til dannelse, der er karakteriseret ved, at man i frihed og af egen kraft åbner sig for verden og bliver del af det større.          

Men i modsætning til tidligere er dannelse ikke understøttet af almengyldige idealer og forbilleder, der kan vise, hvilket menneske vi bør dannes til. Det er i dag også op til den enkelte at finde sine egne idealer og forbilleder for dannelse. Problemet er ikke en mangel på forbilleder, men derimod at det kan være vanskeligt at orientere sig mellem de mange bud på forbilleder – fra populærkulturen og hverdagen, fra influencere og filmhelte til lærere og forældre.

Mere er muligt, men samtidig er hver enkelt henvist til at finde ud af, hvad der faktisk er muligt og umuligt for vedkommende (Ehrenberg 2010). Det kræver, at man hele tiden gør erfaringer af sig selv i større verdener. Man er med andre ord tvunget ud i en konstant dannelsesproces. I takt med at det er op til den enkelte at vælge arbejde og uddannelse, bliver uddannelsesvalg derfor en central del af ens dannelsesproces.   

Set i et dannelsesperspektiv er uddannelsesvalg en livslang erfaringsproces. Kernen i uddannelsesvalg som dannelsesproces er med andre ord, at man er åben for og beredt på at gøre erfaringer af uddannelse og arbejde. Det er godt at lægge planer, men man skal være åben for at ændre dem og beredt på at møde de forandringer, bump og skift og gribe de chancer og muligheder, der måtte komme.  

 

Tre dannelsesstrategier blandt unge

Det er vigtigt at være opmærksom på, at unge i dag ofte vælger forskellige dannelsesstrategier, der kan spærre for denne erfaringsproces. En strategi er at ville være ’perfekt’ ved at leve op til samfundets forventninger. En anden er at blive ’bedst’ ved at finde én ting, man er rigtig god til. En tredje er at være ’sig selv’ ved at fokusere på et bestemt træk ved ens identitet. Disse dannelsesstrategier er til for at håndtere friheden, men de risikerer at indsnævre åbenheden og spærre for beredtheden til at gøre erfaringer. For eksempel kan det føre til, at unge kun fokuserer på uddannelser med høj prestige eller er ligeglad med alt arbejde, som de ikke umiddelbart er gode til eller kan identificere sig med.

 

Fokus på arbejde frem for karriere

Ikke blot betyder uddannelsesvalg mere for unges dannelse i dag, men dannelse betyder i dag  også mere for at være en relevant arbejdskraft. Det gør det i takt med, at menneskelige ressourcer bliver vigtigere i arbejdet, og fordi dannelse netop handler om at udvikle det menneskelige. Det viser sig for eksempel i rekruttering af medarbejdere ved, at der ofte lægges større vægt på ansøgerens personlighed og indstilling til arbejdet end på eksamensbeviset. ”We hire for the mindset, not the skill set”, som en direktør har udtrykt det (Weinberg 2018).

Jeg har forsøgt at udvikle ’professionsdannelse’ som begreb for dannelse på arbejdsmarkedet. Til forskel fra dannelse til menneske handler professionsdannelse ikke om at forholde sig som menneske til verden, men om at forholde sig professionelt i sit arbejde. Det er blevet vigtigere i dag, fordi det er afgørende at kunne håndtere og skabe forandring i sit arbejde. Man håndterer forandring ved at udøve professionel dømmekraft i nye situationer. Man skaber forandring ved at forholde sig åbent til at tænke nyt og gøre tingene på nye måder og er på den måde kreativ og innovativ. Endelig kræver det vilje til arbejde, og at man forholder sig til sit arbejde af interesse.   

 

Gøre erfaringer af professionsdannelse

Uddannelsesvalg bør derfor ikke have fokus på karriere, men på arbejde i den forstand, at man bør vælge uddannelse efter, hvilke typer af professionsdannelse man finder interessante og brænder for. Det handler om at spørge ind til sine erfaringer af arbejde:

  • Hvilke måder at udøve professionel dømmekraft på er mig?
  • Hvordan kan jeg lide at være kreativ og innovativ?
  • Hvilken værdi er det vigtigt for mig at skabe gennem arbejdet?          

 

Dette fokus på arbejde er også vigtigt, fordi professionsdannelse bliver afgørende for at være en relevant arbejdskraft. En af de sikreste veje til fremtidens arbejdsmarked bliver derfor at afklare, hvordan man kan bruge og lide at bruge sine unikke menneskelige kapaciteter i form af dømmekraft, intuition, kreativitet, innovation, vilje og passion i sit arbejde.

Uddannelsesvalg handler af samme grund mindre om at matche evner og karriere og mere om at matche dannelse og arbejde: Hvilket arbejde vil jeg dannes gennem, og hvordan vil jeg bruge mine menneskelige kapaciteter i mit arbejde?

 

Dannelsesrejser og forbilleder

Unges uddannelsesvalg kan understøttes ved at tage de unge med på dannelsesrejser til forskellige uddannelsesverdener og arbejdsverdener, for eksempel ved at prøve at deltage i undervisningen på en uddannelse eller i arbejdet på en arbejdsplads. Det kunne styrkes ved at ved at inddrage Åben skole og ved at opfordre unge til selv at opsøge steder, de finder interessante.  

For det andet kan uddannelsesvalget understøttes ved, at unge bliver præsenteret for forbilleder. Det kan enten være personer fra virksomheder eller institutioner, der brænder for det de laver, og som kan demonstrere, hvordan de forholder sig professionelt i deres arbejde. Eller det kan være elever eller studerende ved forskellige uddannelser, der fortæller om deres erfaringer ved at gå på uddannelser, og om hvorfor det er meningsfuldt for dem. Erhvervsskolernes ElevOrganisations rollemodeller er et eksemplarisk eksempel herpå. 

Endelig kan skoler og uddannelser generelt støtte unges uddannelsesvalg og professionsdannelse ved at styre undervisningen efter skolens formål, frem for alene efter fagenes mål. En sådan formålsstyret undervisning har ikke kun fokus på, hvad eleverne skal lære, men også, hvorfor de skal lære det: At forberede dem til at leve som mennesker i samfundet og klare sig på arbejdsmarkedet. Et sådant fokus på formål lægger op til at betragte uddannelsesvalg som en dannelsesproces.   

 

Kreditering

Af Lars Geer Hammershøj, ph.d. og lektor ved DPU, Aarhus Universitet

unpublished

Litteratur


Erhvervsskolernes Elevorganisation (2022). Book rollemodeller til at inspirere eleverne: https://vejentileud.dk/book-rollemodeller-til-at-inspirere-eleverne/

Hammershøj, L. G. (2017). Dannelse i uddannelsessystemet. København: Hans Reitzels Forlag.

Weinberg, M. (2018): EY News:  https://twitter.com/eynews/status/956099217394749440?lang=da

Ehrenberg, A. (2010): ”Indledning” i Det udmattede selv. København. Informations forlag.


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.