Aktiv brainstorm om bevægelse

Formålet med denne aktivitet er at få alle elever aktiveret, samtidig med at de reflekterer over deres daglige bevægelse. De kan gennem den aktive brainstorm blive bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag, og de kan ved at høre på hinandens fortællinger få udvidet deres horisont. Metoden aktiv brainstorm kan anvendes i mange forskellige sammenhænge og fag.

Forudsætninger, form og indhold

Eleverne kan gennem aktiviteten få en oplevelse af, at de kan bevæge sig på mange forskellige måder og med forskellige intensiteter, og at bevægelse kan være medvirkende til, at de har det godt. På den måde kan eleverne komme nærmere en forståelse af, at bevægelse er med til at fremme sundhed og trivsel.

Da selve aktiviteten er en blanding af fysisk aktivitet og refleksion, er det vigtigt, at du som lærer er opmærksom på at give plads til begge aspekter. Du kan overveje at lade de større elever udføre motorisk vanskelige bevægelser i aktiviteten, mens du kan lade de mindre elever være mere fysisk aktive.

Aktiviteten er bygget op i fire faser: Aktivering af forforståelse, brainstorm over egne bevægelsesmuligheder, lytte til andres bevægelsesmuligheder og til sidst refleksion over nye bevægelsesmuligheder.

Tilrettelæggelse

Eleverne skal have mulighed at løbe/bevæge sig hen til et ark papir (gerne A3), som de skriver deres bidrag på. Der skal være ét ark papir pr. elevgruppe. 

Hvis aktiviteten gennemføres i klasseværelset, og afstanden fra gruppe til papir er forholdsvis lille, kan det være en god idé at lade eleverne bevæge sig på forskellig vis, De kan eksempelvis hinke, kravle, lave krabbegang med mere.

Har du mulighed for at lave aktiviteten udenfor eller et sted med mere plads, så kan du lade eleverne løbe lidt længere og på den måde give hver enkelt lidt ekstra tid til at tænke over, hvad der kan skrives på arket.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden aktiviteten:

• Hvordan skal elevernes forforståelse aktiveres?
• Hvordan får jeg bedst alle elever til at bidrage aktivt?
• Hvor skal aktiviteten foregå?
• HVad skal ligge til grund for inddelingen i grupper?
• Hvordan sikrer jeg mig, at bevægelsen hen til arket ikke tager for meget fokus fra selve opgaven?
• Hvordan kan jeg som lærer understøtte elevernes samtale om deres bevægelsesmuligheder?
• Skal jeg give eleverne mulighed for at tegne på arket i stedet for at skrive?
• Hvordan samler jeg bedst op på aktiviteten?

Aktivitetens opbygning

Aktiviteten er opbygget i fire faser:

1. Forforståelse
I kan i klassen starte med at komme med eksempler på, hvilke muligheder eleverne har for at bevæge sig i løbet af dagen. Bor de eksempelvis i et hus med mange trapper, går eller cykler de i skole, er de aktive i frikvartererne, deltager de i fritidsaktiviteter, går de tur med hunden, har de fritidsjob osv.

2. Egne bevægelsesmuligheder
Hver elevgruppe kan nu skrive bidrag på deres papir. Det kan foregå ved, at de stiller sig på række. Aktiviteten kan så foregå som en stafet, hvor forreste elev starter med en blyant i hånden. En efter en kan eleverne løbe hen til papiret og skrive deres muligheder for at være fysisk aktive i løbet af en dag. De skal kun skrive én ting ad gangen, hvorpå de kan løbe tilbage og give blyanten til den næste.

3. Andres bevægelsesmuligheder
Når du vurderer, at eleverne er ved at løbe tør for idéer, kan du afbryde brainstormen. Herefter kan grupperne samles om hver deres ark og gennemgå sætningerne/ordene. Det kan være nødvendigt at uddybe for de andre, hvad de har skrevet eller tegnet. Hvis alle i gruppen er enige om, at sætningen/ordet siger noget om, hvordan man kan bevæge sig i løbet af en dag, kan de sætte ring om sætningen.

4. Nye bevægelsesmuligheder
Efter den aktive brainstorm kan eleverne systematisk rotere rundt til de andre gruppers ark. De kan sætte en stjerne ud for de bidrag, som de ikke selv har på deres ark. Når de kommer tilbage til deres eget ark, kan de skrive de nye bevægelsesmuligheder på det. På eget ark kan eleverne således se, hvor mange stjerner de har fået, og hvor mange nye bidrag, de har hjulpet de andre grupper med at få på deres papir.

Evaluering

Du kan lade grupperne tale om, hvilke former for bevægelse, de bedst kan lide. De kan også tale om, hvorvidt der er forskel på, om man bevæger sig, fordi man skal (transport), eller fordi man synes, det er sjovt.

I klassen kan I tage en fælles snak om, hvilke former for bevægelse de fleste kender og benytter sig af, og hvilke de ikke har hørt om før. Der kan også laves en afstemning om, hvilken slags bevægelse, der er sjovest. Og så kan I selvfølgelig også tale om, om eleverne vil kunne bevæge sig noget mere i deres hverdag – og hvem de eventuelt kunne gøre det sammen med. Måske kunne de endda gøre det i skolen?

Der kan efter gennemførelsen af aktiviteten sættes fokus på spørgsmål som:

• I hvilket omfang var eleverne i stand til at sætte ord på deres egne bevægelsesmuligheder?
• Hvordan fungerede min egen rolle i forhold til at få alle elever til at bidrage aktivt?
• Bidrog bevægelseselementet til at få alle elever involveret i aktiviteten?
• Kunne grupperne inspirere hinanden?
• Var eleverne i stand til at sætte sig nye mål på baggrund af aktiviteten?
• Kan erfaringer med metoden aktiv brainstorm bruges i andre sammenhænge?

Kreditering

Aktiviteten er udarbejdet af Styr på Sundheden, Dansk Skoleidræt.

Styr på Sundheden er en del af programmet Sunde Børn Bevæger Skolen, som er et samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Skoleidræt. Det overordnede mål med indsatsen er, at flere børn og unge bevæger sig mere og grundlægger sunde vaner tidligt i livet.