Om SOP og idéhistorie B

Introduktion om SOP´s essens

Forholdet mellem problemstilling, problemformulering og opgaveformulering i SOP er tænkt som at eleven skal tænke ”sag” og ”problem” før at eleven tænker fag, specifikke metoder, specifik teori og specifik empiri. Der findes altså ikke nogen liste af godkendte emner forlods. Eleverne skal selv – under vejledning – arbejde sig frem imod unikke problemstillinger og problemformuleringer med brug af alt, hvad de har lært og alle deres erfaringer fra fagene og de forudgående SO-projekter.

Vejlederne skal ”løbe med” på elevernes problemstillinger og problemformuleringer, for så vidt at de kan holdes sig indenfor rammerne af, at fagene underbygger den faglige fordybelse og de forhold der i øvrigt angives i SO-læreplanens 4.2.1. Det må formodes at hovedparten af vores elever kan lave gode nok problemstillinger og problemformuleringer, også under indtryk af at processen foregår under vejledning. I skal altså tænke mere i at være faglige vejledere end i at være opgavestillere (ideelt set).

Empirien i SOP på htx – både generelt og for idéhistorie

Den overordnede hensigt med SOP set i forhold til den tidligere SRP, er at styrke htx´s tradition for problembaserede projekter. Eleverne skal i højere grad end hidtil skabe deres eget projekt, som de er vant til det i f.eks. projektfagene. Pointen i SOP er derfor overordnet og ideelt, at eleven driver værket. Som nævnt ovenfor: Eleven gør dette – under vejledning – ved at vælge en problemstilling. Problemstillingen og den efterfølgende afgrænsede problemformulering styrer derefter empirivalget.

SOP indeholder begrebet 'empiri', fordi hensigten med SOP er, at eleven (og vejledere) reflekterer over de data/materialer, som eleven vælger at lægge til grund for sine undersøgelser.

Hvad definerer så ”empiri” i SOP-sammenhæng?
Empiri er et alment videnskabeligt begreb på linje med teori og metode. Empiri omfatter de data eller det materiale, som eleven kan undersøge på og analysere ved brug af fagenes teori og metoder. Empirien antager overordnet forskellig natur alt efter de indgående fag i SOP. Derfor betegnes empiri i nogle fag som data, andre fag materialer, tekster eller værker. Data kan være eksperimentelle data, statistiske data (igen på tværs af fag og videnskabelige hovedområder) eller interviewbaserede data (kvalitative og/eller kvantitative). Tekster kan også være skønlitterære tekster, billeder, programmer (software), og materialer er artefakter ad forskellig natur (fysiske genstande, nutidige eller historiske). Empiri vil altså være forskellige fænomener alt efter faglig tradition, og derfor er empiri defineret bredt og skal forblive bredt, da ingen kender elevernes problemstillinger nu og fremadrettet.

Hvad er empiri i idehistorie B?
De to indgående fags faglighed i SOP vil derfor ofte fordre forskellige typer empiri. I nogle fag er det tydeligt beskrevet i læreplan og vejledning, hvad der specifik regnes for empiri i faget. Uanset graden af detaljering i de forskellige fags læreplaner og vejledninger skal valget af empiri altid være under hensyn til elevens problemstilling.

Hos idéhistorie opererer vi jo med tre historiske fagligheder under ét (de tre ben). Empiri i vores fag kan kort defineres som det materiale, der kan være både levn og beretning, for at blive i vores fagterminologi. Med andre ord kan eleven anvende alle typer af materiale som understøtter elevens undersøgelse af sin problemstilling. Normalt taler vi derfor om primærtekst (førstehåndstekster), sekundær tekster (sammenfattende fremstillinger af emner, begivenheder osv.), samt ting og sager. Fysiske tings relevans kan typisk dokumenteres med billeder. Målet er, at eleven reflekterer over sit valg af materiale, og at eleven kan tilgå dette nogenlunde kildekritisk (både ophavskritik og relevanskriterie i forhold til problemstillingen, dvs. om det er relevant empiri i forhold til undersøgelsen).

Udvælgelse og afgrænsning af empiri i SOP-projektet (med idéhistorie B) er derfor rammesat af empiriens evne til at afhjælpe undersøgelsens historiske aspekt. Det er uanset hvilke ”ben”, der tages fat i den pågældende problemstilling.

Man kan derfor heller ikke sige, at der SKAL være f.eks. førstehåndskilder eller den slags, da den enkelte elevs tema kan afkræve andre typer af kilder. Omvendt kan en vurdering komme an på, om eleven evt. KUNNE have valgt andre typer kilder (altså rimeligvis indenfor rammerne af en gymnasial opgave/tidsrammen for SOP). Det kan man jo snakke om i den mundtlige del, hvis det anses for at være relevant.
 

Hvad afgør ”god” empiri?

Det er i sagens natur elevens problemstilling og tilhørende problemformulering, der styrer valgene af empiri. Processen starter ved elevens refleksion over, hvordan en given problemstilling kan undersøges. Denne refleksion kan i sig selv føre til skift af problemstilling. Målet er at nå frem til et valg af relevant empiri (materialer, tekster, data), der ved undersøgelse/analyse/fortolkning ved hjælp af valgte teorier og metoder fra fagene, giver svar på de i problemformuleringen stillede spørgsmål. Valget af empiri er derfor en del af denne afklaringsproces, der sammen med valg af teori og metode, fører frem mod en brugbar problemstilling og problemformulering og opgavebesvarelse. ”God” empiri kan altså ikke diskuteres uafhængigt af problemstillingen og teori og metodevalg.
 

Skal eleven lave forsøg og undersøgelser?

Dette aspekt er i faget idéhistorie B måske nok lidt omsonst. Men for orienteringens skyld: Der er ikke krav om, at eleven selv skal skabe empirien. Man må naturligvis hellere end gerne, og det vil give rigtig god mening i forhold til mange typer problemstillinger, men det kan også meget vel være allerede skabt empiri, f.eks. andres undersøgelsesdata, tekster, statistikker etc.

Om det ene eller det andet vælges, afhænger derfor altid af elevens problemstilling, de faglige traditioner og muligheder, den konkrete elevs ressourcer og skolens ressourcer.

Hvad bedømmes SOP i forhold til empiri? Læreplanens faglige mål angiver, at eleven skal kunne: ”kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen”. I de skriftlige bedømmelseskriterier angives det, at man vurderer elevens evne til: ”kombination af empiri og teori i behandling af problemstillingen”.

I de mundtlige kriterier er empiri ikke nævnt direkte, men man kan naturligt spørge ind til elevens anvendelse af empiri under kriterierne: ”faglig dybde og selvstændighed i den faglige dialog om projektet” og ” forståelse af de indgående fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til arbejdet med den valgte problemstilling, og overvejelser om kvaliteten af den opnåede viden”.
 

Empiri er ikke teori, metode og analyse

Metoderne, teorier og analyser er ikke empiri. Metoderne er de faglige værktøjer, som eleven enten vælger ’at indfange’ sin empiri med og/eller at behandle denne empiri med. Fagenes metoder må således overvejes i forhold til den type konkret empiri, som eleven ønsker at få fat i, eller har til rådighed for analysen.

Der henvises i øvrigt til vejledningens angivelse af empiri, samt FAQ for SO/SOP på EMU:

Der henvises til dokumentet ”inspiration til metoder i idéhistorie B” på EMU for specifikke eksempler på metoder/tilgange i idéhistorie.

Hvordan vægtes fagene og niveauer i SOP?

Omkring balancen af de niveauer af fag, der indgår i SOP, så afgøres denne balance altid af elevens problemstilling. Med andre ord så er det emnet og vinklen på dette emne, som eleven vil undersøge, som afgør hvordan det ene og det andet fag indgår. Projektets problemstilling behøver ikke at have lige stor vægt i forhold til de to indgående fag. Fagene skal dog altid bidrage med udgangspunkt i det højeste niveau, som eleven har haft faget.

Opgavens ”niveau” vurderes altid som helhed (helhedsvurdering). Kort sagt, så giver læreplanen f.eks. mulighed for at C-fag kan indgå under visse forudsætninger, og derfor kan man ikke sige at C-fag som udgangspunkt er ”for svagt niveau”. Det, der er værd at overveje, er derimod hvorvidt at C-B- eller A-faget bidrager til opgavens undersøgelse på deres givne niveauer, og giver det mening at de to fag bruges? Bidrager de anvendte metoder til undersøgelsens formål? Giver det faglig mening at der anvendes den type empiri? Disse ting skal som nævnt altid vurderes i relation til det emne (problemstillingen), der undersøges.

Det uddybes i øvrigt ved at vejledernes opgaveformulering skal sikre, at eleven kan bruge fagene på deres respektive niveauer, jf. afsnit 4.2.1 omkring opgaveformuleringens rammer, som nævner, at denne skal: ”… indebære, at de indgående fag anvendes på et passende niveau”.

I SOP er det en forudsætning af eleven i sin skriftlige fremstilling anvender fagenes metoder, jf. læreplanen, afsnit 4.3´s skriftlige pind: ”relevant udvælgelse, kombination og anvendelse af viden og metoder fra de indgående fag”.

Det indebærer at eleven ”viser” metodernes anvendelse i selve undersøgelsen og ikke alene i en oplistning af metoder i en indledning eller et evt. metodeafsnit. Altså skriver, at i retning ”her kan metode xx fra idéhistorie fortælle mig, hvordan… Metoden xx har fokus på yyy, hvis man tager udgangspunkt i dette, så kan jeg analysere følgende… ”. I anvendelsen åbenbares i samme ombæring om det er en relevant udvælgelse og kombination med det andet fag, set i relation til problemstillingen/opgaveformuleringen (altså det eleven overordnet undersøger).

Igen: Jo mere bevidst eleven er om hvorfor de bruger de to fag, desto mere naturligt er det at anvende fagenes metoder. For nogle typer af elever er dette er en lige lovlig høj kantsten, men så skal man i vejledningen ”skubbe” eleven i ovennævnte retning, uanset at vejlederne måske har indrammet problemstillingen meget for eleven.

Husk også på, at SOP er en flerfaglig projekteksamen. Vægtningen af fagenes inddragelse er ikke givet på forhånd, og begge fag skal have plads i bedømmelsen/den mundtlige eksamensdel. Det er ikke en idehistorieeksamen, men en helhedsvurdering. Den særfaglige idehistorie-eksamen vil naturligvis kunne rumme flere overvejelser fra eleven, end der levnes plads til i SOP´en.