Idéhistorie

Find ud af, hvor meget eleverne kan om historisk metode og kildekritik fra folkeskolen og styrk denne viden.

Historiske kilder spiller en afgørende rolle i et af idéhistoriefagets tre ben: Almenhistorien. Her kan du finde inspiration til, hvordan du kan inddrage historisk kildemateriale i undervisningen.

Organdonationer et relevant, aktuelt og vedkommende emne i idéhistorieundervisningen. Dansk Center for Organdonation har udgivet iBogen Når død giver liv – organdonation i undervisningen, der viser hvordan.

Denne artikel opstiller hovedtræk af det nyere forskningsfelt “global idéhistorie” med fokus på, hvad skolen omfatter, hvilke spørgsmål man er optaget af og hvordan disse undersøges i praksis i forskningen. 

Hvordan kan man som underviser gribe det globale aspekt an i sin daglige idéhistorieundervisning på gymnasieniveau? I denne artikel præsenteres en række greb og fokuspunkter. 

Hvilke temaer og cases egner sig til at undervise i den nyeste tids filosofi – altså de seneste 20 års filosofi?

Fake News, nyhedsfeed, ekkokamre, konspirationsteorier, demokrati, Facebook, Instagram og Google. Hvordan hænger de sammen? 

Gør eleverne mere bevidste om faglige begreber i historie og få dem til at skærpe deres begreber og udtrykke sig mere præcist i historietimerne. Læs om hvordan og brug det vedhæftede skema i din undervisning. 

Droner og droneteknologi er omdrejningspunktet i dette gæstelærerforløb. Her får eleverne indblik i den stigende brug af droner set fra et teknisk, samfundsmæssigt og etisk perspektiv.

Kom omkring vikingetiden, og sæt fokus på Danmarks tilblivelse - og bring samtidig andre centrale faglige mål og kernestof i spil.  

Her finder du redskaber til udarbejdelsen af opgaveformulering samt information om målopfyldelse til den afsluttende opgave i idéhistorie.

Er du lærer eller leder i grundskolen, på erhvervsuddannelserne eller på en af de gymnasiale uddannelser kan du finde inspiration til at håndtere svære samtaler eller undervisning om kontroversielle emner og kritisk tænkning. 

I denne artikel findes inspiration og materialer til, hvordan du som leder kan sætte arbejdet med kontroversielle emner på dagsordenen.

Sex, religion, køn, etnicitet og ytringsfrihed er eksempler på kontroversielle emner. At kunne håndtere kontroversielle emner og kritisk tænkning er en central færdighed i et samfund med frihed og folkestyre.

Samlingen består af forskellige ideer til undervisningsforløb på idéhistorie B. Alle forløb er udarbejdet som en del af efteruddannelseskurset på Århus Universitet, og er delt med tilladelse fra forfatterne.

Hvad kan være særligt udfordrende i undervisningen i Idéhistorie på htx? Denne artikel har fokus på at identificere nogle de væsentligste fagdidaktiske udfordringer i det nye fag og tilbyder også et par foreløbige bud på løsninger.

Elever, der har brug for ekstra støtte til at gennemføre deres ungdomsuddannelse kan få specialpædagogisk støtte (SPS). 

Hvordan formes vores erindring om fortiden? Hvad husker vi og hvad vil vi helst glemme? Hvilke konsekvenser har ”glemslens politik” for det enkelte menneske og for vores samfund?

Hvad er formålet med vores fælles fortællinger om fortiden? Historien om de danske jøders hjemkomst efter befrielsen er et godt udgangspunkt for identifikation af en række erindringshistoriske problemstillinger.

Se dokumentarfilm fra 1949 på Filmcentralen om oplevelsen af at være tysk flygtning i Danmark. Optagelsen varer 40 minutter.

Retsopgørets hovedlov, det såkaldte straffelovstillæg, blev endeligt vedtaget i juni 1945,  og fulgte nøje Frihedsrådets anbefalinger fra pjecen "Naar Danmark atter er frit" (november 1943).

Retsopgøret i 1945 var tæt forbundet med besættelsens konflikter, og repræsenterede således et kompromis mellem de etablerede politikere og modstandsbevægelsen.

Befrielse og magtvakuum: Hvem besad magten? De sidste måneders besættelse.

I hvor høj grad havde den illegale presse indflydelse på folkestemningen under besættelsen? De illegale blade er et naturligt fokuspunkt, når man beskæftiger sig med besættelsen og befrielsen.

Forløb om erindringssteder, monumenter og gravpladser for tyske flygtninge.

Befrielsesregeringen var et kompromis og der kom valg i oktober 1945. Der var krav om retsopgør allerede under besættelsen fra alle dele af modstandsbevægelsen og fra Frihedsrådet.

Befrielsen har stadig aktualitet og relevans, fordi perioden stiller skarpt på politiske og personlige følgevirkninger af krig og konflikt. Det er befrielsens virkningshistorie, som er i fokus i dette materiale

Hvordan Danmark håndterede internering af de tyske flygtninge - herunder reference til aktuelle diskussioner (historiebrug).

Befrielsen er en podcastserie om før, under og efter Danmarks befrielse fra Nazityskland i 1945. 

Anton Hansens unikke bladtegninger fra sommeren 1945 fortæller om hverdagen under besættelsen. Og om det afsavn, den frygt og usikkerhed, der satte et livslangt præg på de danskere, der gennemlevede krigen. 

I 2020 var det 75-året for Danmarks befrielse. Samtidig var det også 75 siden, at store grupper af tyske flygtninge ankom til Danmark, mens de mange jøder, der måtte flygte under besættelsen, vendte hjem. 

Her finder du fagkonsulentens faglige og didaktiske råd om genåbning, overgangsperiode, virtuel undervisning og karaktergivning i forbindelse med COVID-19. 

Her finder du de tidligere nyhedsbreve fra fagkonsulenten

Forholdet mellem problemstilling, problemformulering og opgaveformulering i SOP er tænkt som at eleven skal tænke ”sag” og ”problem” før eleven tænker fag, specifikke metoder, specifik teori og specifik empiri

Indledende overvejelser og inspirationsmateriale

Omhandler rammer og forståelse af det afsluttende skriftlige projekt samt eksamenssituationen. Indledningsvist angives læreplanens formuleringer, der sætter rammerne for, hvordan man tilrettelægger disse ting.

Ny Viden Om-udgivelse præsenterer et overblik over, hvordan skolens ledelse og det pædagogiske personale kan arbejde målrettet med at mindske forstyrrelser fra digitale teknologier i skoledagen.

Videooplæg om Den Videnskabelige Basismodel og fagligt samspil ved Esben Nedenskov Petersen og Jens Ditlev Hansen. Materialet er udarbejdet i forbindelse med FIP 2018.

Digitale enheder giver mulighed for at differentiere og tilrettelægge varieret og motiverende undervisning. Samtidig følger dog en risiko for, at teknologierne udgør en distraktion – at der opstår digital støj. 

Grænseforeningen står bag undervisningssitet ietGrænseland.dk til ungdomsuddannelserne. Sitet stiller skarpt på adskillige aspekter af genforeningen.

Elevambassadørerne faciliterer meningsfulde kulturmøder i undervisningen.

Styrelsen for It og Læring lancerer et nyt og forbedret Unilogin den 18. februar 2020. 

Den 15. juni 2020 markerer 100-året for genforeningen med Slesvig. Her er et bud på, hvordan genforeningen kan bruges i undervisningen i de forskellige uddannelsesretninger.

Det nuværende Sønderjyllands tilbagevenden til Danmark – Genforeningen i 1920 – er formentlig et emne, der sjældent behandles selvstændigt i historieundervisningen. Begivenheden står dog centralt i den nationale fortælling, og 100-års jubilæet og markeringerne heraf rummer en række muligheder for at tage den under behandling.

At tage fat i historisk metode i en gymnasieklasse kan være en uoverskuelig opgave. Skal man gøre det som et selvstændigt forløb? Skal man integrere det i undervisningen? Og hvornår skal man begynde på det?

Konflikter skal forebygges, håndteres og efterbehandles. På emu.dk kan du finde nye materialer til grundskoler og ungdomsuddannelser, der understøtter arbejdet med at sikre et godt undervisningsmiljø for alle elever.

I undervisningsfaget historie står historisk metode centralt. I det følgende gives der en kortfattet introduktion til nogle af de elementer som historisk metode indeholder.

Ny Viden Om-udgivelse til både grundskolen og gymnasiet samler og formidler forskningsbaseret viden om klasseledelse.

Denne Viden Om-udgivelse formidler forskningsbaseret viden om klasseledelse, der er betegnelsen for de handlinger, en lærer løbende foretager sig for at udvikle eleverne både fagligt og socialt.

Gymnasielyd er emus nye podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Gymnasielyd er emus nye podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Gymnasielyd er emus nye podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Gymnasielyd er emus nye podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Gymnasielyd er emus nye podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Gymnasielyd er en podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Denne artikel præsenterer links til relevante materialer og en skitse til, hvordan et forløb om begivenhederne i 1920 kan belyses i en multiperspektivisk og innovativ historieundervisning.

Erindringssteder og mindekultur er vigtige for vores kollektive erindring. Her finder du en artikel om om erindringskultur samt en række modeller beregnet til analyse af forskellige former for erindringssteder.

Digital dannelse i historie handler grundlæggende om at tage de nye medier ind, men også om at vende tilbage til historiens klassiske dyder – på en fokuseret måde. 

Nyt fra fagkonsulenten om blandt andet nye undervisningsforløb i idéhistorie, nyt fra Idehistorielærerforeningen og FIP, som afholdes marts 2019.

Vodcasts og andet materiale til understøttelse af arbejdet med forskellige digitale kompetencer og digital dannelse.

Læsning i historie er svært. Fagets tekster bruger ofte vanskelige begreber, og der er meget, som eleverne skal huske. Det er derfor en god idé, hvis læreren arbejder eksplicit med faglig læsning.

Forløb til Idehistorie B, 3.g med fokus på begrebers og teknologiers foranderlighed og historicitet. Omfang: 7 lektioner. 

Forløb til Idehistorie B om menneskets grundvilkår set gennem de meget lange linjer i menneskets historie. Ideer til  indhold, litteratur og konkrete øvelser. Omfang: 12 lektioner. 

Forslag til forløb til idehistorie B om vikingetiden med fokus på historisk metode, kildeanvendelse og kildekritik. Omfang: ca. 12 lektioner.

Hvordan økonomiserer du din tid, når du vejleder elever? Der er mange måder at få vejledning til at være en frugtbar proces. Nedenfor præsenteres en række konkrete gode råd om vejlederrollen i fagligt samspil.

"Lav et spil med fokus på den viden, I har tilegnet jer i de forskellige fag indtil nu". Sådan lyder opgaven til eleverne. Resultatet kan fx bruges til Åbent Hus eller orienteringsaftener.