Redskab

Opstart - Hvordan forbedrer vi god praksis for undervisningsmiljø, når eleverne starter?

En god og tryg opstart kan understøttes af forsamtaler, introforløb og klare rammer. Her finder du en introduktionsvideo og et udviklingsredskab, der rammesætter den fælles refleksion. 

Eleverne på erhvervsuddannelserne er en heterogen gruppe, hvad angår alder, kønsmæssig fordeling samt faglige og personlige forudsætninger.

Uanset elevens baggrund er det væsentligt for elevens oplevelse af et godt undervisningsmiljø, at de får en god opstart, herunder at de føler sig velkomne, og at der gennem opstarten skabes forudsætninger for, at eleven kan danne positive relationer til lærerne og de øvrige elever.

 

Hvordan skaber vi en god start for eleverne? (4 min.)

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

 

 

Udviklingsredskab om god opstart

Med afsæt i dette udviklingsredskab kan I styrke jeres samarbejde om og fælles refleksion over praksis i forbindelse med opstart på skolen.

Forslagskatalog

Kataloget er målrettet lærere, vejledere og ledere på danske erhvervsuddannelser.
Kataloget indeholder både tværgående og elev- eller uddannelsesspecifikke eksempler. Håbet er derfor, at lærere og ledere på for eksempel merkantile uddannelser kan lade sig inspirere af praksis fra for eksempel det grønne område og omvendt

Forsamtaler med alle eleverne før skolestart

I disse forsamtaler mellem elev og lærer og/eller vejleder drøftes elevens uddannelsesvalg og forventninger til uddannelsen afstemmes.
Skolen får samtidigt brugbar information om den enkelte elev, som de har mulighed for at forberede og tilrettelægge uddannelsesforløbet efter.

 

Introduktionsforløb

Introduktionsforløb understøtter elevernes mulighed for at danne positive relationer til hinanden og skabe et forpligtende sammenhold i klassen.
Det er vigtigt for elevernes trivsel, at de tidligt føler sig både fagligt og socialt tilpas på skolen og får skabt meningsfuldhed omkring deres uddannelsesvalg – at de føler, de hører hjemme på uddannelsen.

 

Klare regler og rammer

Faste regler og klare rammer er med til at skabe et godt undervisningsmiljø.
Klare regler og rammer, som er udstedt af skolen, eller som eleverne har været med til at fastsætte, tydeliggør forventningerne til elevernes opførsel og omgang hinanden imellem.

 

Mere om dette materiale

Her finder du en introduktion til det samlede materiale og alle ressourcer

 

Kreditering

Materialet er udarbejdet af Epinion og Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) har på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), 2020.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.