Aktivitet

Smag på pH - få styr på dine syrer

Med afsæt i en undersøgelsesbaseret tilgang kan eleverne arbejde med pH-skalaen og sanserne som undersøgelsesværktøj. Der er fokus på smagen 'sur'.

Aktiviteten er henvendt til undervisningen i fysik.

Anslået tidsforbrug: 2 lektioner

Formålet med denne aktivitet er at sanseliggøre pH-begrebet. Sur er en smag, eleverne på forhånd kender, og derindgår syrlige elementer i stort set alle retter. I naturen er smagen af det syrlige typisk forbundet med fødevarer, der enten er umodne eller i nogle tilfælde fermenterede eller fordærvede. Den sanselige opfattelse af, om noget er syrligt, er forbundet med pH-niveauet i fødevarer. I denne aktivitet kan eleverne lære om pH-begrebet ved at bruge smagen som analyseapparat.

Aktiviteten tager udgangspunkt i kompetenceområdet undersøgelse.

 

Forudsætninger, form og indhold

Aktiviteten kan fungere som introduktion, når eleverne skal stifte bekendtskab med pH-skalaen og begrebet surt ud fra et naturfagligt perspektiv.

I aktiviteten kan eleverne aktivere deres forforståelse ved at sætte ord på, hvad de forbinder med syre og smagen af surt samt få kendskab til pH-skalaen som værktøj. Dertil kan eleverne diskutere typiske spiselige (for eksempel citronsyre, eddikesyre og kulsyre) og ikke-spiselige syrer (for eksempel saltsyre, svovlsyre og saltpetersyre).

 

Tilrettelæggelse

Læreren skal medbringe forskellige fødevarer til undervisningen, hvoraf flere smager surt. De sure kan være kærnemælk, danskvand, letmælk, citronsaft, appelsinjuice og cola, men der skal også medbringes fødevarer, der repræsenterer de fire andre grundsmage, salt, bittert, umami og sødt. Disse fødevarer kan eleverne smage på i undervisningen.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden aktiviteten gennemføres:  

  • Hvilke fødevarer skal medbringes, og hvordan skal eleverne smage på disse?
  • Hvordan kan eleverne være med til at klargøre smagsprøverne som en del af undervisningen?
  • Hvilket kendskab har eleverne til pH-skalaen og begrebet surt, og og hvor godt et kendskab har de til de fire øvrige grundsmage?
  • Hvilket kendskab har eleverne til spiselige og ikke-spiselige syrer?
  • Hvordan skal eleverne introduceres  for pH-skalaen?

 

Aktivitetens opbygning

Aktiviteten er inddelt i seks korte faser.

Aktivering af forforståelse
I denne fase kan elevernes eksisterende viden om surt og pH-begrebet aktiveres. Lad eksempelvis eleverne remse forskellige syrer op og gruppere dem i spiselige og ikke-spiselige syrer.

 

Introduktion til smagssansen som analyseredskab
Indledningsvist kan eleverne erfare, hvordan sanserne (og særligt smagssansen og smagsløgene på tungen og i mundhulen) kan bruges som analyseredskab. Læreren kan blandt andet introducere eleverne til, hvilken betydning de fem grundsmage har for kroppens analyse af maden Eksempelvis kan eleverne smage på fem forskellige fødevarer, der repræsenterer de fem grundsmage (salt=salt, citron=surt, rucola=bittert, parmesanost=umami, sukker=sødt). Smagsprøverne kan gøre eleverne opmærksomme på, at smagssansen kan registrere smagen af surt.

 

Introduktion til pH-papir som analyseredskab
Derefter kan læreren introducere eleverne til, hvordan de kan bruge pH-papir som analyseredskab.
pH-skalaen kan eksempelvis introduceres ved at tegne en linje på tavlen, der repræsenterer koncentrationen af syren og vokser med en faktor 10 for hvert punkt. Der kan tales om, hvad skalaen kan bruges til,  og hvordan man anvender pH-papir, og derefter kan eleverne selv tegne en pH-skala.

Eksempel på tal på pH-skalaen. Hvert trin svarer til en faktor 10 i koncentration.
© Gastrofysiker Morten Christensen

 

Analyse af fødevarerne med smagssansen
Nu kan der igangsættes en aktivitet med smagssansen som måleinstrument for syre. Eleverne kan smage på de udvalgte fødevarer og forholde sig til, hvor på pH-skalaen de skal placeres.

Skriv eksempelvis alle gruppernes resultater ind på pH-skalaen på tavlen. Der kan eventuelt beregnes et gennemsnit for hver fødevare og klassens overordnede gennemsnit kan skrives på den fælles pH-skala.

 

Analyse af fødevarerne med pH-papir
Eleverne kan efterfølgende gentage øvelsen fra fase fire, men denne gang med pH-papir som analyseredskab på de pågældende fødevarer. Eleverne kan skrive værdierne ind på deres pH-skala.

 

Opsamling i plenum
I en afsluttende  opsamling kan eleverne diskutere, om deres smagsoplevelse stemte overens med de målte pH-resultater.

Eleverne kan eksempelvis evaluere deres egen læreproces ud fra følgende spørgsmål:

  • Hvad har du lært om smagen sur og begrebet syre?
  • Hvad har du lært om at bruge sanserne og pH-skalaen som analyseapparat?

 

Evaluering

Undervejs i forløbet kan læreren stille produktive spørgsmål, som åbner op for dialog med eleverne og giver et indblik i eleverne læringsproces. 

  • Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, når aktiviteten er gennemført: Hvordan har du tidligere undervist eleverne i pH-begrebet?
  • Kan eleverne kende forskel på den naturfaglige og sproglige brug af ordet surt/syre?
  • Hvordan adskiller denne tilgang, hvor eleverne smager på forskellige fødevarer, sig fra din tidligere undervisning?

 

Inspiration

Vil du arbejde videre med begrebet surt og balancen mellem den sure og søde smag, findes hele undervisningsforløbet Surt show i Smag for Livets gratis læringsunivers på ww.fagmedsmag.dk.

Du kan også læse meget mere og smage og finde masser af materialer på smagforlivet.dk.

 

Kreditering

Aktiviteten er udarbejdet af lektor og gastrofysiker Morten Christensen, adjunkt Anne Torpegaard Festersen og lektor Cathrine Terkelsen, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole).

Aktiviteten er udviklet i regi af forsknings- og formidlingscentret Smag for Livet, som er støttet af Nordea-fonden

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.