Erfaringer med den nye eksamensform i fysik B

Evalueringen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse med besvarelser fra i alt 71 respondenter, der alle havde været enten eksaminatorer og/eller censorer ved sommereksamen 2019. 

Evalueringen er derfor baseret på empiri fra evalueringsprojekt gennemført af fagligt forum, den faglige forening og fagkonsulenten.

Formål med evalueringen

Målet med evalueringen var at indsamle erfaringer i et forsøg på at afdække udfordringer ved den nye form samt at skabe et fælles udgangspunkt for eksamen fremadrettet.

I forbindelse med undersøgelsen, blev der indsamlet eksempler på både teoretiske og eksperimentelle delopgaver til deling og inspiration.

Evalueringsrapporten indeholder således en samling af erfaringer fra eksamensformens første år, spørgsmål og svar fra fagkonsulent samt konkrete tips og overvejelser.

Disse syv udvalgte hovedpointer uddybes her.

Nye typer af forsøg

Forsøgene der udføres i undervisningen og i undervisningsaktiviteter er i højere grad primært rettet mod eksamen.

Citater fra htx-lærere:

"Undervisningen er blevet mere ensrettet, specielt omkring det eksperimentelle arbejde. Mere kedelig."

"Forsøgsjournalerne har fået en større betydning, men mere som værktøj for eleverne at kunne gentage forsøget. Rapportskrivning er blevet nedprioritereret"

"Man skal have en stor fysiksamling"

Lærerne oplever i højere grad, at undervisningens aktiviteter er mere styret af og målrettet eksamen. Undervisningen er mindre ”htx-agtig” med mindre plads til innovation, fri leg og ude-af-huset aktiviteter.

Til hvert emne er det vigtigt med brugbare, tilgængelige, gennemarbejde og dokumenterede forsøg.

Fokus på eksamensegnede forsøg opleves som begrænsende.

Eksamensformen stiller krav til fysiksamlingen samt til elevernes erfaring og selvstændighed i laboratoriet.

Arbejdet med teoretiske opgaver

Foregår arbejdet løbende eller som repetition og hvordan sikres elevernes dokumentation?

Citater fra htx-lærere:

"Lad eleverne både regner og fremlægge fysikopgaver i grupper og ved tavlen som træning til eksamen."

"Vi har i faggruppen fordelt formuleret opgaverne i fællesskab, forstået på den måde, at vi hver især bidrog med tre-fire opgaver, og så justeret dem til i fællesskab efterfølgende."

Der er fordele og ulemper ved de to måder at inddrage de teoretiske opgaver: Trygheden i at kende opgaverne, udfordringen ved fra start at skulle lægge sig fast på, hvilke opgaver der skal anvendes til eksamen og motivationen ved at arbejde med opgaverne tæt op mod eksamen.

Igen er elevernes dokumentation og opgaveløsningen vigtig, og der kan med fordel arbejdes med mundtlig fremlæggelse af opgaveløsningerne.

Her er det naturligt at præsentere ens forventninger til, hvordan opgaverne skal gennemgås, og at der i højere grad er fokus på metode og teori end på de faktiske talværdier. 

Formulering af de eksperimentelle delopgaver

Her uddybes overvejelser om graden af åbenhed i spørgsmålene og om inddragelsen af variation af de kendte eksperimenter. 

Citater fra htx-lærere:

"Det skal være helt tydeligt hvilket eksperiment eleverne skal udføre og at eleverne på forhånd har godt bekendtskab med hvordan det udføres – 90 minutter er ikke nok til at eleverne kan udtænke og udføre en lidt åben opgave."

Respondenternes svar samt de indsamlede eksempler på eksperimentelle delopgaver viser en vis variation i disse opgaver. Det er forventeligt grundet forskellige forudsætninger på skolerne og de konkrete hold.

Jævnfør fagkonsulentens svar i rapporten skal delopgavernes formulering give eleverne muligheden for at vise deres eksperimentelle kompetencer, både i forhold til udførelsen af eksperimentet samt i efterfølgende databehandling.

De innovative kompetencer skal således ikke testes her, men i det selvstændige projekt. I formuleringen tages højde for prøvetiden på 90 minutter. Lærernes forventning til vinkling af forsøg bør præsenteres i undervisningen og i kommunikationen med censor.

Formulering af de teoretiske opgaver

Her uddybes overvejelser om længden af spørgsmål, muligheden for differentiering samt at fordele og ulemper brug af forklaringsopgaver og grafer.

Citater fra htx-lærere:

"Det er vigtigt at opgaverne ikke bliver for omfangsrige, da eleverne ikke har ret lang tid til at præsentere dem ved eksamen."

"Det er vigtigt, at man gør det klart for eleverne, at de skal kunne forklare de enkelte udregninger - og ikke bare kunne udregne dem!"

Samme variation samt begrundelse for variationen ses i de teoretiske delopgaver: Nogle undervisere foretrækker korte og simple teoretiske opgaver, mens andre arbejder med større taksonomisk bredde og lader eleverne udvælge de dele af opgaven, som de finder centrale og føler sig sikre i.

Det er en udfordring at formulere opgaver, der tilgodeser både de dygtige og de svage elever, da den svage elev skal kunne føle sig sikker i opgaven, mens der samtidig skal være noget for den dygtige elev at dykke ned i.

Forberedelse til eksamen

Her uddybes pointer om pakning af udstyr i kasser, brug af kamera i undervisning samt kombination mellem eksperimentelle og teoretiske opgaver.

Citater fra htx-lærere:

"Jeg gjorde det at jeg stille alt udstyret frem i klasse inden eksamen og sikrede mig dagen før, at de virkede."

"Det kan være godt at investere noget tid og forberedelse i faggruppen, forud for skoleårets begyndelse på at udarbejde en række eksperimenter, der giver mening ift. skolens faciliteter og få dem løbende anvendt igennem undervisningen."

"Der kan for læreren være meget forberedelse, som man skal være klar over allerede når man starter op med holdet på 1. år. Der skal hele tiden tænkes på eksamensformen, ved valg af øvelser og opgaver."

Den nye eksamensform er væsentligt mere forberedelsestung med flere praktiske aspekter, der skal tænkes på op til eksamensdagen.

Faciliteterne i laboratorierne kan være definerende for, hvordan udstyret forberedes til selve eksamensdagen.

Der bør arbejdes med eksamenslignende aktiviteter i undervisningen, samt løbende tænkes i alternativer til smartphones i undervisningen til brug ved videoanalyse.

Retfærdigt vurderingsgrundlag for den eksperimentelle del

Her uddybes opmærksomheden på forskelle i eksperimenternes sværhedsgrad, tidspunkt i processen den enkelte gruppe besøges, håndtering af udstyr der driller og udfordringen i at nå rundt til og få hørt alle.

Citater fra htx-lærere:

"Lad dem få noget tid inden runderingen starter."

"I den eksperimentelle del er den største udfordring at give alle elever lige lang tid til at præstere. Tidspunkterne er jo forskudt, hvornår man når rundt til alle grupper. Det gør at grupperne befinder sig i forskellige faser i processen, hvilket giver en ulighed man skal være opmærksom på."

"Man skal sørge for at nå rundt til alle elever og få spurgt ind til de øvelser de laver. Det kræver lidt træning."

Censor har fået en vigtig rolle i at sikre et retfærdigt vurderingsgrundlag fra den eksperimentelle del, hvor det er en udfordring at holde styr på tiden, sikre at alle elever får taletid samt mulighed for at vise, hvad de kan.

Eleverne gives muligheden for at komme i gang med eksperimenterne, inden runderingen starter, typisk nås 2-3 runder.

Generelt opleves den eksperimentelle del af eksamen som en hyggelig og god stund med eleverne, som kan hjælpe nogle af eleverne med en god start på eksamen samt mulighed for at vise praktisk kunnen.

Vægtning af eksamens bestanddele

Her uddybes overvejelser i forhold til hvilke faglige mål, der testes med hvilke dele af eksamen.

Citater fra htx-lærere:

"Jeg ser også den udfordring, at det måske ikke er klart nok defineret, hvor meget teori eleverne skal kunne underbygge deres eksperimenter med. Her kan der være divergerende meninger fra henholdsvis censor og eksaminator."

"Hvordan skal der vægtes imellem eksperiment, selvstændig opgave og ukendt bilag?"

"Der kan være et langt tidsrum mellem den eksperimentelle del og den mundtlige del for de sidste elever, og censor kan være udfordret i at skelne eleverne fra hinanden og må derfor læne sig op af nogle få noter nedskrevet om eleverne i den eksperimentelle del. Bedømmelsen kommer derfor umiddelbart nemt til at basere sig i større grad på den teoretiske del af prøven."

"Til den individuelle del er tiden lidt knap. Elever skal forberedes på at have en skarp plan for hvordan de bruger tiden."

I fagkonsulentens svar i rapporten understreges det, at karakteren er en helhedsbedømmelse, hvor begge delprøver indgår. Helheden har altså større vægt end detaljen.

Eksamens forskellige dele tester forskellige faglige mål og kompetencer, dog med et vist overlap.

Eksamensformen er kompleks med mange elementer, og eleverne bør derfor guides i forhold til at nå omkring alle elementer og prioritere tiden til den individuelle del fornuftigt.

Samtidig er det også en eksamen, hvor de fleste elementer kan forberede og træne inden eksamen. Derfor er bilaget væsentligt, da det er eneste ukendte element og eneste del der utvetydigt tester elevens selvstændige kunnen.

Opsamling

Evalueringen af den nye eksamensform i fysik htx fra 2019 afdækkede at underviserne oplevede formen som styrende på undervisningens tilrettelæggelse, forberedelsestung, kompleks og udfordringer med elevernes mulighed for at få vist deres faglige niveau samt selvstændighed inden for den afsatte tid.

Evalueringen viste variation i arbejdet med samt formuleringen af de eksperimentelle og de teoretiske delopgaver.

Det er afgørende med grundig vejledning af eleverne samt god kommunikation mellem eksaminator og censor inden eksamen.

Evalueringen indeholder samtidig en masse overvejelser, konkrete råd samt fagkonsulentens svar på spørgsmål som samlet set kan hjælpe med implementeringen af eksamensformen.

Det er vigtigt med forsat erfaringsudveksling både internt på skolen, med naboskolerne og i forbindelse med censurarbejde, FIP-kurser og lignende.

Videre læsning

• Læreplaner på uvm.dk
• Evaluering af prøveformen (emu.dk)
• Den eksperimentelle eksamen i fysik B og A som eksaminator eller censor (emu.dk)