Forløb

El turismo en España

Forløbet omhandler udviklingen i turismen i Spanien samt forskellige aspekter af emnet.

Leveret af fagkonsulenten som supplement til vejledningen for faget. 
Målrettet 1.-3. g på hhx.

Forløbet omhandler typer af turisme (el turismo de sol y playa, el turismo de salud, el turismo de borrachera) samt turismens politiske, økonomiske, samfundsmæssige og kulturelle betydning for Spanien.

Emnet kan læses efter begyndersystemet fra 1. til 3. g. Omfang, indhold og sværhedsgrad tilpasses det enkelte hold. Forløbet er specielt tonet til hhx i forhold til det merkantile fokus og er velegnet til differentiering.

Formål   

Eleven

  • opnår viden om turismens historiske udvikling fra slutningen af 50’erne til i dag
  • udvikler evnen til at kommunikere på spansk om emnet; fx at kunne tale om turismens forskellige aspekter og indgå i sproglige sammenhænge
  • får indsigt i og forståelse af aspekter af det spanske samfund og den spanske kultur
  • øger den kommunikative, interkulturelle og æstetiske bevidsthed
  • stifter bekendtskab med/træner et centralt ordforråd i forbindelse med at kunne indgå i en sproglig kontekst med spaniere om emnet
  • bliver i stand til at reflektere over egen kultur i mødet med spansk kultur
  • kan anvende egne oplevelser og erfaringer som udgangspunkt for komparative studier.

Kompetencer

  • Den interkulturelle kommunikative kompetence
  • Den globale kompetence
  • Den innovative kompetence
  • Karrierekompetence.

Faglige mål i fokus 

  • forstå hovedpunkterne i et tydeligt talt spansk om almene og kendte emner formidlet gennem forskellige medier
  • læse og forstå ubearbejdede spansksprogede fiktive og ikke-fiktive tekster
  • deltage i samtale og diskussion på et klart og nogenlunde flydende spansk
  • præsentere og redegøre for kendte problemstillinger på et klart og nogenlunde flydende mundtligt spansk
  • udtrykke sig skriftligt på et ukompliceret og sammenhængende spansk
  • perspektivere den erhvervede viden om samfunds-, erhvervs- og kulturforhold i Spanien til andre samfunds-, erhvervs- og kulturforhold
  • behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof 

  • et centralt alment ordforråd til brug for mundtlig og skriftlig kommunikation
  • et specifikt ordforråd i tilknytning til de valgte emner
  • moderne fiktive og ikke-fiktive tekster fra Spanien
  • kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner
  • centrale samfundsmæssige og regionale forhold i Spanien
  • aktuelle forhold i Spanien
  • hensigtsmæssig anvendelse af digitale hjælpemidler.

Materiale     

Arbejdsformer/metode

Eleverne arbejder i dette forløb med at:

  • kommunikere på spansk omkring at finde vej, bestille hotel, købe billetter, etc.
  • udarbejde komparative studier omkring Danmark og Spanien ifm. turisme
  • udarbejde cue cards til rollespil om det kulturelle møde mellem en dansk turist og en spanier
  • producere små klip på spansk på online-platformer (f.eks.: www.dvolver.com eller moviemaker)
  • beskrive billeder, der illustrerer kulturel/ interkulturel forskellighed  
  • producere undervisningsmateriale, fx kahoots, quizzer, krydsord til klassekammerater eller andre spanskhold fra skolen, hvilket styrker den innovative kompetence
  • udtrykke sig skriftligt på spansk i forbindelse med udarbejdelse af reklamer og slogans.

Forslag til supplerende og alternative vinkler på emnet

Øvelse til træning af den interkulturelle kommunikative kompetence:

  • Planlægning af en studietur
  • Planlægning af udvekslingsbesøg fra Spanien.

Alternative vinkler på emnet 

  • At flytte til Spanien (at søge bolig, at søge job)
  • Spansk turisme (hvor rejser spanierne hen og hvorfor?)
  • Miljøproblemer i forbindelse med de mange turister

 

Forslag til skriftlige produkter

  • Udarbejdelse af turistbrochure, reklamer og slogans differentieret til forskellige typer af turisme
  • Billedbeskrivelser 
Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.