Ord til skulptur – venner og fællesskaber

Aktiviteten lægger op til, at eleverne reflekterer over, at venskaber og deltagelse i fællesskaber har indflydelse på deres trivsel og sundhed. Eleverne kan blandt andet arbejde med, hvad et godt venskab og fællesskab er. Ved at bruge deres kroppe til at udtrykke de sproglige begreber anspores eleverne til at tage aktivt del i øvelsen. De bliver nemlig nødt til først at analysere ordet eller sætningen grundigt for derefter at kunne kropsliggøre det eller den. Denne måde at bruge kroppen på kan anvendes i mange andre sammenhænge, hvor der skal sættes fokus på særlige ord og begreber.

© Dansk Skoleidræt

Forudsætninger, form og indhold

Der kan igennem aktiviteten arbejdes med at nærme sig en forståelse af, at venner og fællesskaber er vigtige for at trives og være sund, men at det også er individuelt, hvor meget og på hvilken måde man har brug for at være sammen med sine venner eller være sammen med andre. 

En forudsætning for, at eleverne kan blive i stand til at samarbejde om at udtrykke ord eller sætninger om venskab og fællesskab gennem en fælles kropslig skulptur, er, at de har en forståelse af begreberne. Det kan være en god idé at illustrere begreberne med to cirkler, der går lidt ind over hinanden, som vist i illustrationen.

Et eksempel på et fællesskab, hvor man ikke selv vælger, hvem man er sammen med, kunne være en klasse. Derimod er der i en klasse en fælles interesse, sag eller et fælles mål, man arbejder hen imod. I et fællesskab er alle forpligtet på at behandle de andre med respekt, men man behøver ikke at holde af alle. Når det drejer sig om venskaber, har man oftest selv valgt dem. Derfor vil man typisk godt kunne lide sine venner. Det kan på den anden side også gøre, at venner lettere kommer til at såre hinanden.

Aktiviteten er bygget op i 4 faser, der lægger vægt på at aktivere forforståelse, begrebsafklare og udarbejde skulpturer samt fremvise skulpturerne.

Tilrettelæggelse                

Elevernes forforståelse kan aktiveres på mange måde, eksempelvis gennem en aktiv brainstorm. Læs mere her: Aktiv brainstorm.

Du kan vælge at illustrere venskab og fællesskab med to cirkler som beskrevet ovenfor, når der skal arbejdes med begrebsafklaring. Cirklerne kan tegnes på tavlen, i skolegården eller eleverne kan selv tegne dem og skrive notater. Eksempler på, hvad der kendetegner henholdsvis et godt fællesskab og venskab, kan skrives i cirklerne, så det bliver tydeligt, at der er ligheder og forskelle. Lad gerne eleverne komme med konkrete eksempler fra deres hverdag.

Når I skal til at arbejde med at lave kropslige skulpturer, kan du udarbejde sedler med forskellige ord eller sætninger, der kendetegner venskaber eller fællesskaber. Eksempler herpå kunne være: Samarbejde, Omsorg, Tilgivelse, Tryghed, Respekt, Vi stoler på hinanden, Vi har samme mål, Vi kan godt lide hinanden, Vi har det sjovt sammen, Vi hjælper hinanden.

Du kan også benytte dig af elevernes egne bidrag fra deres brainstorm.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden aktiviteten:

• Hvordan skal elevernes forforståelse aktiveres?
• Hvordan får eleverne bedst en forståelse af begreberne venskab og fællesskab?
• Hvordan sikrer jeg mig, at både ligheder og forskelle mellem venskab og fællesskab bliver italesat?
• Hvordan skal gruppearbejdet organiseres, og på hvilken baggrund skal grupperne inddeles?
• Hvor kan grupperne arbejde med deres skulpturer?
• Hvordan sikrer jeg mig, at alle elever bliver en del af gruppens skulptur?

Aktivitetens opbygning

Aktiviteten er opbygget i 4 faser:

1. Forforståelse
I kan i klassen starte med at lave en brainstorm over begreberne venskab og fællesskab. Du kan overveje at organisere det som en aktiv brainstorm, hvor eleverne i grupper er fælles om et stykke papir, som de skiftevis skal løbe hen til og skrive deres bidrag på. Brainstormen skal i så fald organiseres ad to omgange med henholdvis venskab og fællesskab som overskrift på papiret.

2. Begrebsafklaring
I denne fase kan du benytte de to cirkler for at illustrere begreberne venskab og fællesskab. Hvis I har lavet en brainstorm over dem, kan elevernes bidrag skrives ind i cirklerne. Det kan være nødvendigt at være meget tydelig omkring, at der rent faktisk er forskel på de to begreber, men at man sagtens kan udvikle venskaber i et fællesskab (som det ofte sker i en skoleklasse eller en forening).

Her er nogle forslag til, hvad I kan komme nærmere ind på:

• Lad eleverne byde ind med, hvad der er vigtigt i et godt fællesskab og et godt venskab. 
• Hvad er vigtigt i både venskaber og fællesskaber?
• Hvad er de tydelige forskelle mellem et venskab og et fællesskab?

3. Ord til skulptur
Til selve aktiviteten skal eleverne vær ei grupper. Grupperne får hver deres ord eller sætning, som de skal arbejde med. Du kan bruge nogle af de eksempler, som er beskrevet under tilrettelæggelse, eller bruge elevernes egne bidrag. Når grupperne har fået deres sedler, kan de (uden at vise ordet til de andre i klassen) prøve at danne en kropslig skulptur, der udtrykker deres ord eller sætning. De skal selv komme frem til, hvordan de bedst muligt viser de andre i klassen, hvad de skal udtrykke. Der er følgende regler:

• Grupperne får fem minutter til at finde på og øve sig på deres skulptur.
• Alle i gruppen skal være en del af skulpturen, og eleverne må ikke sige noget, når de fremviser den.
• Eleverne skal stå helt fastfrosne, når de viser deres skulptur.

4. Gæt en skulptur
Herefter kan grupperne vise deres skulptur for resten af klassen. Her er nogle forslag til, hvordan du kan organisere det:

• Sørg for, at der er fokus på gruppen, og at alle kan se. Lad gerne gruppen lave skulpturen et par gange, uden at der bliver kommenteret på det.
• De andre elever kan så gætte på, hvilket ord eller hvilken sætning, gruppen viser.
• Spørg gerne ind til skulpturen med fokus på eksempelvis ansigtsudtryk, eller hvorvidt kroppene vender mod hinanden eller væk fra hinanden. Spørgsmålene kan både stilles til gruppen, der har lavet skulpturen og til resten af klassen. 

Forslag til hjælpespørgsmål:

• Hvad tror I, skulpturen viser?
• Hvad lægger I mærke til ved skulpturen?
• Hvad betyder det, at du har lagt hånden på skulderen?
• Hvad viser det, at alle på nær én smiler?
• Hvis I skulle vise et fællesskab, der ikke fungerede, hvordan ville I så stille jer?
• Hvis I skulle udtrykke nogle elever, der var sure på hinanden, hvordan ville I så stille jer?

Alle grupper viser på denne måde deres skulpturer, og din opgave kan være at få trukket de vigtige pointer frem.

Variationer:

• Det kan gøre det lettere for eleverne, hvis de må vise tre forskellige små skulpturer, der tilsammen udgør deres ord/sætning. Her er det vigtigt, at der stadig ikke siges noget – heller ikke ind i mellem.
• I stedet for at lave skulpturer, kan grupperne lave små rollespil med eller uden lyd.

Evaluering

Når alle grupperne har lavet deres kropsskulpturer, kan det være en god idé at vende tilbage til cirklerne med venskaber og fællesskaber. Der kan samles op på aktiviteten ved at lade eleverne snakke med hinanden ud fra spørgsmål som:

• Hvilke ord og sætninger hører til det ene henholdsvis det andet begreb? Og hvorfor?
• Hvad var lettest at vise og hvad var svært?
• Hvordan var det at arbejde med at udtrykke ord og begreber med kroppen?

Du kan også give eleverne mulighed for at reflektere over, hvad venskaber og fællesskaber har af betydning for egen og andres sundhed.

Der kan efter gennemførelsen af aktiviteten sættes fokus på spørgsmål som:

• I hvilket omfang vurderer du, at eleverne forstod og kunne forklare forskelle og ligheder mellem venskaber og fællesskaber?
• Hvordan fungerede din rolle, mens grupperne arbejdede med at øve og fremvise skulpturer?
• Hvordan lykkedes grupperne med at få inddraget alle eleverne i skulpturen?
• Kan erfaringer med brug af kroppen til at udtrykke ord og begreber bruges i et fremtidigt arbejde inden for andre fag?

Kreditering

Aktiviteten er udarbejdet af Styr på Sundheden, Dansk Skoleidræt.

Styr på Sundheden er en del af programmet Sunde Børn Bevæger Skolen, som er et samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Skoleidræt. Det overordnede mål med indsatsen er, at flere børn og unge bevæger sig mere og grundlægger sunde vaner tidligt i livet.