Fake news

Aktiviteten har til formål, at kursisterne bliver kildekritiske og kan tage stilling på et oplyst- og etisk grundlag, samt at de får redskaber til at skelne Fake News fra rigtige nyheder. Det anslåede tidsforbrug til aktiviteten er 90 min.

Tilrettelæggelse og opbygning

Herunder gennemgås det, hvordan der kan arbejdes fake news.

1. Introducer begrebet Fake News

Fake News – falske nyheder – er tekster, der er skrevet, så de ligner journalistiske artikler, men i virkeligheden er teksterne pure opspind – altså fulde af løgn. De spredes typisk via de sociale medier, og mange mennesker tror på det, de læser i historierne.

Afsenderne af Fake News forsøger altså med vilje at misinformere. Men hvad får de ud af det? For de får selvfølgelig noget ud af det. Typisk kan de tjene penge på de falske nyheder. Hvis man laver en falsk nyhed, der har en sensationel overskrift, kan man få mange til at klikke på historien. Så får man mange besøgende på ens website – og det kan man tjene penge på, hvis der er annoncører, der betaler for at indrykke annoncer på ens website. Man kan også have en politisk eller personlig interesse i at få udbredt en falsk historie.

2. Præsenter en række falske nyheder eller historier om falske nyheder

Der er mange eksempler på falske historier om alt muligt. Det kan være en minister, som har opfundet og delt en falsk historie. Eller en falsk historie om en sanger, der skulle være død.

3. Spørg: Kender I nogen eksempler på Fake News? Kan Fake News være et problem for demokratiet?

Fake News kan være problematisk. I lande, hvor regeringen kontrollerer pressen, og bestemmer, hvad befolkningen får at vide og ikke får at vide, taler man om, at der ikke er rigtigt demokrati. For borgerne har ikke adgang til sand viden. I den vestlige verden styres medierne ikke af regeringerne, men hvis der forekommer mange Fake News, kan konsekvensen være lidt den samme.

I den amerikanske valgkamp mellem Donald Trump og Hilary Clinton blev der delt og liket masser af falske nyheder, som måske kan have påvirket folk til at stemme anderledes. Det var nyheder om, at Paven støtter Trump, at Clinton-kampagnen organiserer børnesex fra et pizzeria i Washington, og at Obama forbyder nationalsangen.

Falske nyheder kan ikke bare blive brugt til at sprede løgne om politikere, men også om andre kendte folk eller befolkningsgrupper, man måske ikke bryder sig om. Falske nyheder kan på den måde være med til at bekræfte folks fordomme, påvirke holdninger eller være med til at skabe had på et forkert grundlag. Problemet med falske nyheder er altså, at det kan skabe et fordrejet billede af virkeligheden.

4. Forklar, hvordan man kan bruge kildekritik til at spotte Fake News

Kursisterne kan ud fra spørgsmål som nedenstående undersøge, om kilden er troværdig.

• Undersøg kilden; hvis nyheden kommer fra et anerkendt medie, er risikoen for, at det er Fake News ikke så stor.
• Tjek, om andre af de kendte medier bringer historien. Hvis de gør det, underbygger det troværdigheden.
• Hvem er citeret i historien? Undersøg, hvem der udtaler sig i historien. Prøv eventuelt at google deres navne og se, hvad der dukker op.
• Giver historien mening? Overvej, om historien er seriøs, eller om der kan være tale om satire eller en joke. Overvej, om historien i virkeligheden er for vild, altså om det er for urealistisk.
• Overvej også, om dine egne holdninger til emnet påvirker din dømmekraft i forhold til, om historien er sand. Hvis du er enig i eller synes godt om indholdet, kan du måske være mere tilbøjelig til at tro på det, du læser.

Hvis nyheden kommer fra et medie/et site, som, man er i tvivl om, er troværdigt, kan man tjekke det på følgende måde: 
På seriøse hjemmesider kan man se, hvem der står bag. Det står som regel under fanebladet ‘Om’, ‘Bag om’, ‘Hvem er vi’ eller lignende. På nogle hjemmesider skal man helt ned til bundteksten for at finde ud af, hvem der står bag siden.

Eleverne kan overveje følgende spørgsmål, når de skal vurdere et site/et medie:

• Virker det seriøst?
• Passer overskrifterne med teksterne?
• Er der mange stavefejl? 
• Virker links’ene på sitet? 
• Prøv at google mediets/websitets navn og se, hvad der dukker op. Måske andre har skrevet noget om det, der kan hjælpe dig i din vurdering.

5. Del nu kursisterne ind i grupper á 2-3 elever, og bed dem om at gå ud og finde fem eksempler på Fake News

Kan de ikke finde historier, som de mener er falske, da disse historier ofte fjernes igen, kan de finde omtaler af falske historier, der tidligere har været bragt.

Bed grupperne en for en om at fremlægge de eksempler på falske historier – eller omtale af falske historier – som de har fundet.

6. Introducer begrebet Informationssøgning

Hvis man har brug for at vide noget om et bestemt emne og gerne vil sikre sig, at de informationer, man når frem til, er troværdige, må man lave en informationssøgning.

Spørg: Hvad gør I, når I skal søge informationer på nettet?
Mange af os er måske vant til at lave en google-søgning eller bruge en anden tilfældig søgemaskine, men problemet med det er, at det så bliver søgemaskinen, der afgør, hvad der kommer frem af resultater. Og den viser ikke resultater efter, hvor relevante de er, men efter hvor godt søgemaskineoptimeret siderne er. Det betyder, at de resultater, der måske er allermest relevante for dig, ikke vises, fordi de ligger på nogle sider, der ikke er søgemaskineoptimeret.

Det er altid vigtigt at være kritisk, da langt fra alt, hvad man finder på internettet, er sandt. Det er altså ikke lige meget, hvilke websites man søger på. Derfor kan det være en god idé at starte med at få overblik over et emne ved for eksempel at slå det op i et onlineleksikon.

Man bør også overveje, om det er mest oplagt at søge efter bøger og artikler eller dokumenter på nettet. Det afhænger af emnet. Hvis emnet eksempelvis er inden for naturvidenskab, er det måske bedst at søge i tidsskrifter. Mens det måske er bedre at søge i artikler, hvis det er et aktuelt emne, eksempelvis terrorisme.

7. Giv eksempler på alternative steder til Google

Det kan være biblioteks- og artikelbaser. På bibliotek.dk findes bøger og artikler fra alle danske biblioteker. Eller man kan søge på InfoMedia, som samler artikler fra alle store danske aviser. Hvis man skal søge på lande, kan man for eksempel bruge Globalis.dk, der indeholder landefakta. Og hvis man har brug for statistik, kan Danmarks Statistik være et godt sted at starte.

8. Sæt kursisterne i gang med en informationssøgningsopgave

De kan eksempelvis undersøge, hvor stor forskel der kan være på de oplysninger, de får frem, hvis de søger på google, og hvis de søger på bibliotek.dk:

• Vælg et emne 
• Søg på det på google og se, hvad der kommer frem 
• Søg på bibliotek.dk og se, hvad der kommer frem 
• Sammenlign de to søgninger. Var der stor forskel? Hvad gav de bedste resultater?

Saml op på resultaterne i plenum.

Kreditering

Materialet er udarbejdet af et konsortium bestående af Pluss, LSP, CeFU, YouGlobe og DUF i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet.