De dyre piger - et aktuelt medieværk i flerfagligt perspektiv - Dansk - STX

I dette forløb undersøger eleverne et aktuelt medieværk, mens de træner filmanalyse og forholder sig kritisk til mediebilledet. Undervejs arbejdes flerfagligt, idet eleverne bl.a. forklarer dopamins virkning og formidler rentesregning.

Tværfagligt samarbejde behøver ikke være store projekter - her udfoldes det i stedet som løbende åbninger mellem fagene. På denne vis positioneres eleverne som ”eksperter”, der beriger det danskfaglige arbejde med viden fra andre fag. Det motiverer nemlig, når deres viden aktiveres i nye sammenhænge, og når man knytter an til deres studieretningsfag.

Om forløbet

Forløbet om De dyre piger er tænkt som elevernes første møde med dokumentargenren og analyse af levende billeder. Kender eleverne allerede disse fagbegreber, kan forløbet udmærket fungere som repetition.

Undervejs inddrages fagene biologi/bioteknologi og matematik, men forløbet kan let åbne sig mod samfundsfag, mediefag eller psykologi, hvis eleverne i stedet har disse fag.

Forløbet er afprøvet i starten af 2.g, hvor det indgik i et større, tematisk forløb om identitet gennem tiden, som kan ses her på emu.dk. Der er dog intet til hinder for at afvikle modulerne som et selvstændigt medieforløb, hvis man foretrækker det.

Faglige forudsætninger

Undervejs skal eleverne udarbejde en skriftlig opgave i dansk og matematik. Denne aflevering forudsætter, at eleverne kender til faglig formidling. Er det ikke tilfældet, bør dansklæreren introducere kort til det retoriske pentagram og faglig formidling som asymmetrisk kommunikation. Ligeledes bør eleverne stifte bekendtskab med abstraktionsstigen, se bilag 3, og de fire tekstkvaliteter: At det gode formidlingssprog er klart, levende, læservenligt og overbevisende, se bilag 1.

I matematik skal eleverne kende til rentesregning. Det er ingen hindring, hvis eleverne f.eks. har haft om renter eller faglig formidling året forinden; afleveringen kan udmærket fungere som repetition. Alternativt kan man springe den fælles aflevering over. Den er dog både lærerig, almendannende og sjov for eleverne at skrive, så det kan anbefales at prioritere opgaven.

Forløbets struktur

Forløbet strækker sig over 6 moduler á 90 minutter, og der knytter sig to skriftlige afleveringer til forløbet.

De dyre piger som dokumentarserie

Lektie: Eleverne har læst i deres grundbog om dokumentargenren

Læreren inddeler lektien i mindre afsnit, som der stilles fokuserede spørgsmål til, så eleverne får skrevet noter. Det kan være spørgsmål som

Er dokumentarer fakta eller fiktion?
Diskutér, hvad der menes med, at ”dokumentarer er en kreativ bearbejdning af virkeligheden”.
Forklar, hvad autenticitetsmarkører er.
Giv eksempler på, hvordan instruktøren kan indlægge autenticitetsmarkører.
Forklar, hvad en faktakontrakt er
Hvilke fiktionselementer kan indgå i dokumentarer? Og med hvilken virkning?
Hvorfor dramatiserer instruktøren ofte i dokumentarer?

Det er en god idé at stille få spørgsmål, så der samles op løbende. Det motiverer eleverne til at svare selv, i stedet for at dele spørgsmålene ud imellem sig. Læreren kan blot inddele lektien i flere afsnit, der følges op af få, fokuserede spørgsmål, så det, metaforisk set, bliver ”et hækkeløb” i stedet for ”en maraton”.

Eleverne får udleveret en tabel med to kolonner. I den venstre kolonne har læreren anført overskrifter på subgenrer indenfor dokumentargenren. Det kan være observerende dokumentar, dybdeborende dokumentar, forargelsesdokumentar osv. Opgaven er nu at skrive forklaringer i højre kolonne, så eleverne har deres egen lille genreoversigt.

Til slut ser man første afsnit af De dyre piger (mitcfu.dk) i plenum. Serien er produceret af DR3 og ligger på mitcfu.dk. Et afsnit varer ca. 20 minutter. Efterfølgende genrebestemmes serien i plenum.

Selvfremstilling og tværfaglig lektie

Lektie: Eleverne har læst i deres grundbog om Goffmans teatermetafor.

Læreren kan evt. introducere eleverne til begreberne ”image” og ”branding”.

Eleverne analyserer gruppevis De dyre piger (mitcfu.dk), afsnit 1:8, ved hjælp af ovennævnte begreber. Læreren kan hjælpe ved at gøre opmærksom på, at der er tre niveauer, de kan undersøge:

DR’s fremstilling af pigerne i dokumentaren
Pigernes selvfremstilling i dokumentaren
Pigernes selvfremstilling på instagram, som det fremgår af dokumentaren

Analysen skal kunne fremlægges, så eleverne skal huske at henvise til tidskoder, tage screenshots osv.

Udvalgte grupper fremlægger deres arbejde

Lektie: Eleverne skal finde faglige svar på, hvorfor det giver et sus af lykke at køre dankortet igennem, og hvorfor pigerne mister interessen for de nye ting, så snart de er taget i brug, se bilag 2. Det er et krav, at eleverne skal bevæge sig op og ned ad abstraktionsstigen, når de fremlægger deres svær i næste dansktime, se bilag 3.

Læreren clearer evt. på forhånd med sin biologi/biotek-kollega, så vedkommende er forberedt på, at eleverne søger svar. Hvis eleverne allerede har lært om dopamin, får de nu repeteret deres viden og får ad den vej en succesoplevelse. Hvis ikke, etableres i stedet en interesse og en lille faglig krog, som biologilæreren senere kan knytte an til, når eleverne skal lære om signalstoffer i hjernen. Og eleverne vil opleve, at det, de lærer i skolen, er relevant uden for skolen. Har eleverne ikke biologi eller bioteknologi, er der måske psykologielever, der kan finde svaret til næste modul.

Analyse af De dyre piger, afsnit 2:8

Lektie: Eleverne har læst om filmiske virkemidler i deres grundbog, og de har fundet svar på, hvorfor pigerne får en lykkerus af at shoppe, se bilag 2.

Opsamling i plenum på, hvorfor pigerne oplever en lykkerus, når de svinger dankortet og tager nye ting i brug. Hvis eleverne ikke lykkes med at kravle op og ned ad abstraktionsstigen (se bilag 3), når de forklarer, kan holdet eller læreren hjælpe dem på vej til en bedre faglig formidling af deres viden fra biologi/biotek.

Resten af modulet går med, at grupper analyserer De dyre piger, afsnit 2:8 (mitcfu.dk), med fokus på:

En karakteristik af genren, inkl. belæg i form af nedslag i afsnittet
Kort analyse af kommunikationssituationen
Analyse af kontrakten, der indgås med seeren, inkl. brug af autenticitetsmarkører
Eksempler på fakta- og fiktionskoder i afsnittet, inkl. vurdering af virkningen
Analyse af brugen af filmiske virkemidler, samt en vurdering af virkningen. Udvælg 1-2 klip, som nærstuderes og vises under fremlæggelsen
Analyse vha. Goffmans teatermetafor
Opsamlende karakteristik, vha. fagbegreber som branding og image

De dyre piger på Instagram og fælles dansk/matematik-aflevering

Eleverne fremlægger deres analyse af De dyre piger, afsnit 2:8 (mitcfu.dk), altså arbejdet fra sidste time. Fremlæggelserne kan foregå i plenum, eller eleverne kan fremlægge for hinanden i mindre grupper.

Dokumentaren handler om at leve det dyre liv, fordi deltagerne gerne vil fremstå perfekte på Instagram. Eleverne får nu 20 minutter til at undersøge pigernes Instagramprofiler. De fleste profiler er tilgængelige, og eleverne kan hurtigt søge dem frem. Eleverne vælger selv, hvilken profil de vil fordybe sig i. Undersøgelsen munder ud i korte fremlæggelser, hvor eleverne laver nedslag i den profil, de har undersøgt.

Til slut introducerer læreren den fælles dansk/matematikaflevering, se bilag 4. Hvis eleverne tidligere har arbejdet med faglig formidling, repeterer de nu deres viden. Hvis faglig formidling er nyt for dem, introducerer læreren kort til det retoriske pentagram, faglig formidling som asymmetrisk kommunikation, abstraktionsstigen, se bilag 3, og de fire tekstkvaliteter, se bilag 1.

Perspektivering til Luksusfælden

Lektie: Eleverne har læst om transaktionsanalyse i deres grundbog

Læreren gennemgår kort transaktionsanalysens fagbegreber

I plenum ses et afsnit af Luksusfælden. Lad eleverne vælge et program på mitCFU.dk. Et afsnit varer ca. 40 minutter.

Resten af modulet bruges på en kort opsamling med afsæt i transaktionsanalyse og Goffmans teatermetafor.

Afrunding og evaluering

Afrunding af perspektiveringen til Luksusfælden, med fokus på

Forskelle og ligheder mellem de to programmer
Karakteristik af genren i De dyre piger og Luksusfælden

Diskussion i plenum

Hvad er de etiske konsekvenser af de to programmer: Er fluen på væggen-tilgangen i De dyre piger mere ønskværdig end ekspertrådgivning i Luksusfælden? Hvad taler for og imod?
Er vinklingen og de filmiske virkemidler neutrale? Hvorfor/hvorfor ikke?
Hvad kunne man evt. ønske sig anderledes? Hvorfor?
Hvilke af de to programmer, De dyre piger og Luksusfælden, har størst værdi - som underholdning og som oplysning?
Er det godt tv? Hvorfor/hvorfor ikke?
Er et program som De dyre piger tv, der bør produceres af en licensfinansieret public service-kanal? Hvorfor/hvorfor ikke?

Introduktion til debatterende artikel om De dyre pigers relevans, se bilag 5. Opgaven fungerer således også som en evaluering af forløbet, både med fokus på den faglige læring og på den oplevede relevans, såvel i et livsperspektiv som i et digitalt dannelsesperspektiv.

Forløbet kan afvikles som selvstændigt medieforløb, som det er beskrevet her. Men det kan også indgå som optakt eller afrunding i et længere, tematisk forløb om Identitet gennem tiden.