Stress på ungdomsuddannelserne er udbredt, men der kan gøres noget ved det

Det kan vi gøre

I gymnasieelevers hverdagsliv har forældres, kammeraters og læreres forståelse og anerkendelse stor betydning for elevernes trivsel og muligheder for at bruge strategier til at prioritere opgaver og dermed håndtere stress. Viden om gymnasieliv og stress kan muligvis bidrage til læreres og forældres forståelse og støtte af elever med stressreaktioner.

Det gælder især om at lære de stressramte elever at:

• Vurdere og vælge hvilke opgaver, der skal prioriteres højt og hvilke lavere – og samle energien om de højt prioriterede opgaver.
•  Se alternative muligheder, for eksempel være opmærksom på forskellige muligheder efter gymnasiet og alternative karriereveje
• Mærke og anerkende egne behov, så trivseslsfremmede aktiviteter som for eksempel fysisk bevægelse, afslapning, mad og søvn bliver prioriteret.
• Planlægge aktiviteter og dermed også fravalg af fristelser, så de laver de aktiviteter de finder vigtigst.

Den læring kan de ikke altid selv klare. Derfor bør forældre og relevante lærere inddrages. Desuden kan eleverne have stor gavn af at gymnasiernes politik og lærernes praksis med hensyn til planlægning af opgaver, afleveringer og andre former for lektier planlægges, så de ikke falder oven i hinanden, og dermed kan inducere stress.

Endelig kan kurser i stress have en god effekt på de unge.

Høje krav stresser de unge

Undersøgelsen viser et hverdagsliv i gymnasiet med stort præstationspres og høj konkurrence. Ifølge eleverne er dét, som stresser i gymnasiet, konstante høje krav, hvor de skal præstere både i skriftlige afleveringer (der kan ligge samtidigt i forskellige fag) og ved at forberede sig til og deltage i undervisningen (hvor der kan blive givet nye lektier for fra dag til dag), så mange af dem ofte må tage natten til hjælp for at nå det hele.

De anstrenger sig konstant for at præstere bedst muligt, fordi de oplever, at karakterer er afgørende for deres fremtid, videre uddannelse, karriere og succes i livet. Kampen for høje karakterer skaber konkurrence både fagligt og socialt: der kæmpes i klasserne om at blive bemærket som dygtige af lærerne, der bedømmer og tildeler karakterer. Man skal helst være sammen med de dygtige, så øges muligheden for, at lærerne ser en selv som dygtig – og det er elever med høje karakterer, som andre vil lytte til og arbejde sammen med.

Derfor anstrenger mange af eleverne sig for altid at fremstå som en energisk og attraktiv samarbejdspartner og kammerat, der har ressourcer til gode præstationer, selvom de kan føle sig udmattede og stressede. Hvis man viser det, falder ens værdi som mulig højt præsterende elev (i lærernes øjne) og ressourcestærk samarbejdspartner (i kammeraternes øjne). Det er et anstrengende dobbeltspil, som bidrager til stress og usikkerhed blandt eleverne. De væsentligste stressorer i gymnasiet er ifølge denne undersøgelse: Konstant præstationspres med ofte mange forskellige opgaver samtidig og faglig og social konkurrence. Fritidsjob bidrager til stress for elever, der er afhængige af egen indkomst.

Hovedpointer fra undersøgelsen

• Stress viser sig hos gymnasieeleverne i form af koncentrationsvanskeligheder, tankemylder, søvn- og spiseforstyrrelser, humørsvingninger, tristhed, udmattelse, hovedpine og manglende lyst til at komme på gymnasiet.
• Unge med stress kan reagere ved at blive stille, indadvendte og søge at undgå alle krævende aktiviteter. Trods deres ønsker om det modsatte gør stressreaktionerne dem passive, forvirrede, glemsomme og udmattede.
• Disse stresssymptomer hos unge kan let forveksles med manglende vilje til at engagere sig i deres uddannelse, i praktiske opgaver hjemme og i andre aktiviteter, som lærere og forældre ønsker de unge skal deltage i.
• Undersøgelsen viser et hverdagsliv i gymnasiet med stort præstationspres og høj konkurrence. Ifølge eleverne er det, som stresser i gymnasiet, konstante høje krav, hvor de skal præstere både i skriftlige afleveringer og ved at forberede sig til og deltage i undervisningen, så mange af dem ofte må tage natten til hjælp for at nå det hele.
• De stressramte elever forsøger at leve op til alle krav, og de oplever karakterer som vurderinger af ikke alene deres præstationer, men også af deres personlige værdi, så en dårlig karakter betyder, at de ikke personligt lykkes.
• Alle deltagerne har oplevet, at de gennem kurset Åben og Rolig for Unge har lært at forstå deres stressreaktioner og håndtere både stress og opgaver i gymnasiet, så de har fået det bedre, og efter kurset har færre symptomer på stress.

Find materialet

Find e-bogen på gymnasieforskning.dk - her findes også link til en artikel med en sammenfatning samt konkrete anbefalinger.

Faktaoplysninger

E-bogen er udgivet af Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet i 2017.

Undersøgelsen er baseret på fænomenologisk baserede interviews.