Gør eleverne opmærksomme på franskfagets metoder

Optakt og afslutning af forløb 

Man kan bede eleverne tale om, hvilke metoder et forløb indeholder. Det kan fx ske som optakt til et forløb: Hvilke analysemetoder forventer I, at vi især vil trække på dette forløb? Eller som afslutning: Hvilke metoder har vi især anvendt i dette forløb? Hvilke fortolkninger får vi, når vi anvender disse metoder? Og er der andre aspekter, vi kunne have undersøgt med andre metoder? Disse metodeovervejelser kan foregå på dansk.
 

Litterære analysemetoder

I et forløb om fx ”Les contes modernes et classiques” kan mange litterære metoder komme i spil. Her vil eleverne typisk arbejde med personkarakteristik (nykritisk analysemetode), eventyrets typiske komposition (strukturalistisk analysemetode) og eventyrets moralske budskaber om den menneskelige natur (freudiansk/psykologisk analysemetode).

Franskfagets historiske og samfundsmæssige dimension: I et forløb om fx ”Les banlieues” vil eleverne trække på franskfagets historiske og samfundsmæssige dimension, eksempelvis ved at sætte sig ind i Frankrigs fortid som kolonimagt og efterfølgende som indvandringsland. Når man med eleverne fx karakteriserer grupper i ”les cités” lægger franskfagets sig op ad sociologien.

Kommunikation, retorik og filmanalyse: I et forløb om nutidens Frankrig, fx med titlen ”Liberté, égalité, fraternité ?” er det oplagt at læse nyere, politiske taler og se fx reklamer og film. I den forbindelse kan man bruge redskaber fra kommunikationsanalysen og den retoriske analyse. Når man anvender film som materiale, kan man arbejde med tegn på autenticitet, tegn på fiktionalisering og begreber fra den filmiske næranalyse. Film som fx ”Girlhood” (Céline Sciamma, 2014) eller ”Les misérables” (Ladj Ly, 2019) står som vidnesbyrd om sociale problemer eller social kontrol i ”les cités”, og de kan således ses som virkelighedsskildringer, som støtter elevernes forståelse af emnet. Samtidig benytter instruktørerne sig i høj grad af fiktionalisering. Disse nævnte analysemetoder kan fx hjælpe eleverne med at vurdere instruktørens budskab og filmens afspejling af det franske samfund. Man kan også undersøge mediernes syn på politiet eller politiets rolle i eskaleringen af en konflikt.
 

Samspil med andre fag

Et samspil mellem sprogfag og samfundsfag kunne fx have titlen: ”Protestbevægelser i Europa: Brexit i EU, los indignados i Spanien, les gilets jaunes i Frankrig og Aufstehen i Tyskland”.  I et sådant samspil kunne man bl.a. fokusere på sprog og diskurser. Både fiktive og ikke-fiktive tekster kan gøres til genstand for en sproglig analyse i fransk. Der kan arbejdes med billedsprog, modsætninger, værdiladede ord, stilniveau mv. Man kan fx dykke ned i, hvordan demonstranter fra ”les gilets jaunes” fremstiller staten, myndigheder og politikere, sammenlignet med hvordan fx politikere omtaler demonstranterne. Det er et eksempel på, hvordan forskellige diskurser viser vidt forskellige forståelser af verden, og hvordan disse diskurser kæmper om magten i det franske nyhedsbillede.

Et andet eksempel på et tværfagligt forløb kunne udspille sig mellem biologi, idræt og fransk med fokus på unge og kostvaner. Her ville én side af franskfagets metoder læne sig op ad de naturvidenskabelige fags brug af statistikker, dvs. de kvantitative metoder, mens en anden side af franskfaget vil tage de kvalitative metoder i brug, fx ved at inddrage interviews af unge franskmænd.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Mette Bering, Roskilde Gymnasium og Mimi Sørensen, Hvidovre Gymnasium & HF